Profile
Blog
Photos
Videos
Ohøj derhjemme i det kolde (eller er det blevet det varme?)
Så fik man endelig taget sig sammen, til at skrive lidt om hvad man går og laver hernede.
For at spole tilbage til, hvor jeg slap sidst så har jeg brugt 3 uger på Ridge to Reef farm, som handlede om økologi og bæredygtighed. Det var noget af en kulturomvæltning for mange, da vi kom fra luksus, strand og det fede liv. Specielt min hytte (kai-hytten), fik en noget hård start.
Allerede den første aften blev vi nemlig udsat for: Firben, orme, Kakerlakker og ikke mindst en død rotte under den ene seng. Lidt søvn fik vi da, men vi var alle sammen godt rystet, og næste dag var der ikke nogen af os, som havde specielt meget lyst til, at sove dernede. Efter en kakerlak i en taske og lang snak med Claus og Isak, tog vi endnu engang chancen og gav os i kast med, at sove dernede - men, men, men midt nat bliver jeg vækket af Lou da der er en levende rotte inde ved os denne gang - resten af natten bliver så brugt i Community Center. Det samme gør vi natten efter, indtil Isak reder os med noget så simpelt som myggenet - resten af tiden har vi sovet i den kære Kai hytte, som vakte os så mange start problemer.
Vores tid på Farmen blev brugt på Personlig udvikling. Her har vi skulle sætte os en retningslinje som vi vil følge, og prøve at nå så langt i den retning som muligt. Det har været lærerigt, spændende og til tider virkelig hårdt. Selvom det ikke umiddelbart føles som, om der er sket det helt vilde er jeg ikke i tvivl om, at i derhjemme måske kan se en forandring (og forhåbentligt til det bedre). Udover personlig udvikling har vi også haft nogen små projekter/pligter vi har skullet hjælpe med. Det har bl.a. været: Fodre dyr, madlavning, opvask osv. Derudover har der også været frivilligt arbejde, hvor vi skulle hjælpe til ude i marken. Så vores dage har været proppet godt til, hvilket nok også er grunden til at tiden er fløjet så hurtigt af sted.
I nummer 2 uge vi var der, var der om onsdagen det man kalder for Gut Hike. Det vil sige, at vi skulle hike igennem rimelig ujævnt terræn fra der hvor vi boede, og ned til bunden til en strand. Det var et hike der tog godt 3 timer, og blev langt mere krævende end jeg først havde forestillet mig.
Det hele startet ud med godt humør, friske ben og gå på mod, så sammen med en god sjat af de andre, samt Claus og Nate (ejeren af farmen), begav jeg mig af sted.
Det hele startede blødt ud med skov og fin sti at gå på, men det varede ikke længe inden stien blev forvandlet til en å fyldt med sten, som vi så skulle gå på resten af tiden. Den første der kom i vanskeligheder på turen var Lou, da der begyndte at dukke store edderkopper op. Men med vilje og støtte, fik vi hende vi forbi de værste, hvilket også 100 % var med til, at give hende mere styrke og tro på, at hun godt kan.
Vi fortsatte derefter vores tur nedad, og jeg endte med at gå bagerst, hvilket ikke gjorde mig vildt meget.
Pludselig sker det, der bare ikke på ske. Min fod smutter på en sten, så jeg mister balancen, falder ned i vandet og slår mit hoved ind i en sten. I sekunderne efter gik min krop nærmest i chok, og det eneste der fløj igennem mit hoved var: mit hoved! Bare jeg ikke har fået hul i hovedet. I løbet af ingen tid havde jeg nogen af de andre piger omkring mig, som fik mig på benene igen og fik beroliget mig med, at der ikke var sket noget med hovedet (heldigvis). Men desværre skete mit styrt forholdsvist tidligt på turen, så turens næste 2 timer var hårde, både fysisk og psykisk, så da vi endelig nåede stranden var min første reaktion, at sætte mig ned i sandet og så fik tårerne ellers bare frit løb.
Tror aldrig jeg i hele mit liv har følt mig så heldig som jeg gjorde på den hike, for det eneste der skete med mig var muskelspændinger i mit ene lår og ømhed i nakken, det er det man kalder for held.
Dagen efter blev da også brugt i sengen det meste af dagen, da kroppen var fuldstændig smadret. Det er virkelig en tur jeg aldrig vil glemme.
I uge 3 kom så noget mere som skulle udfordre os, dog på en helt anden måde end hiken. Tirsdag blev det nemlig tid til det man kalder for Silent Retreat. Det vil sige man skal sidde alene, uden bøger, musik, computer og andet til at fordrive tiden med, og bare være stille. Det skal man så gøre i 24 timer, og så på den måde finde ud af noget mere om sig selv, og få tænkt ting igennem som man normalt ikke lige ville få gjort. Hvis man ville trække den helt ud, kunne man også vælge at undvære mad i de 24 timer - det valgte jeg at gøre.
Efter lang tids søgen fandt jeg mig et sted på toppen af en bakke ved et hus, hvor jeg kunne se over til en sukkemølle og ned til havet.
Det var 24 timer der var meget specielle. Til tider føltes det som om tiden fløj af sted, andre gange var det som om tiden gik virkelig langsomt. Vi havde inden afgang fået et papir med nogle forslag på til hvad vi kunne lave, hvis tiden føltes for trang. Tror jeg endte med, at nå igennem de fleste af de små opgaver.
Hen af eftermiddagen forsvandt solen bag en sky, og det begyndte at små regne, lige der sad jeg i min stol og var klar til at pakke sammen og gå ned i Kai-hytten, men så kom der en stædighed over mig, og jeg sagde til mig selv at jeg var en bisonokse, det gentog jeg nogen gange og bam så havde jeg ikke længere noget problem med at være der, ikke engang om natten da det begyndte at stå ned i noget som føltes som lårtykke stråler. Det var en virkelig fed oplevelse, og det er helt klart også noget jeg skal prøve når jeg kommer hjem, men så bliver det nok kun 12 timer eller noget i den stil.
Resten af uge 3 blev brugt på, at gøre klar til friuge og dermed tur til Puerto Rico.
Det næste indlæg jeg laver, bliver da også om Puerto Rico og om nogen af de spændende og anderledes ting vi fik oplevet der.
Over and out
- comments