Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer,
Så skal vi snart afsted med bussen til færgen og med færgen til fastlandet, så vi kan komme videre mod Cairns. Cairns er vores sidste stop inden vi flyver tilbage til Sydney, hvor vi har to dage til allersidst.
Da vi ankom her til Magnetic Island tjekkede vi ind på vores hostel. Vi har boet i bungalows og generelt har stedet været ret hyggeligt. Eftermiddagen gik med at ligge på stranden, slappe af og nyde solen, indtil vi så den går den over bjergene. Virkelig pænt!
I går startede vi dagen med en rundtur i den koala/dyrepark, som ligger lige bag hostlet. Her fulgtes vi med en guide rundt, som fortalte om de forskellige dyr og vi fik lov til at holde de fleste. Først en skildpadde, så en fugl, som vi fodrede med munden, derefter en masse mindre krybdyr, som vi holdte både i hånden og på hovedet og til sidst en baby saltvandskrokodille. Herefter så vi en vombat, som var på pension her på øen og holdte en virkelig sød koala, som vi fik taget fine billeder med. Inden turen sluttede helt kunne vi holde en slagen rundt om nakken, men det blev hurtigt, da ingen af os synes det var super rart!
Om eftermiddag gik vi på vandring gennem bushen. Vi tog bussen ud til en af de andre byer, hvor vi fodrede wallabies. Da vi endelig fandt den rette vej tilbage var det op og ned på dårligt underlag og med en varm sol som bagte på os. Skiltningen var ikke særlig god, så vi troede egentlig lidt, at vi havde faret vildt, men det vidste sig, at vi var på rette vej :) Da vi nåede ud til vejen igen fortsatte vi turen på en bedre vej, hvor man man kunne se vilde koalaer. Da vi endelig fandt en, vendte vi om og gik hjemad mod vores hostlet, selvom vejen gik videre op til et fort, men vores ben var trætte! Selvom turen kilometer mæssigt ikke var så lang, var det lidt af en hård gåtur.
Om aftenen fortsatte vi på vores casino kortspil - Maiken bliver ved med at føre!
Magnetic Island har været enorm hyggeligt at tilbringe et par dage på, men det bliver nu også fint at komme tilbage til fastlandet, hvor der er forbindelse og det hele er noget billigere ;)
Vi ses i Cairns,
Maiken & Rikke
- comments