Profile
Blog
Photos
Videos
Vores hotel har ingen restaurant men har aftale med restaurant Egon på den anden side af gaden, om at man kan spise morgenmad dér for 76 NKR. Det viste sig at være en kæmpe buffet med alt, hvad hjertet kan begære, så vi var som i himmerige, og så var 76 kr. slet ikke dyrt. Vi taler ellers meget om priser, for ofte er tingene tilnærmelsesvis dobbelt så dyre som i Danmark, så moneterne kan hurtigt få ben at gå på. Vi er blevet enige om, at turister burde få udleveret en pose penge straks ved ankomsten til Norge....!
Nu er det hele jo ikke så slemt, for efter morgenmaden købte vi os hver en dagsbillet til Troms Fylkes busser til 70 NKR og startede med at køre op til verdens nordligste botaniske have, som var gratis. Vejret i dag har været mere friskt med omkring 5 grader, lidt sol og nogle meget lette byger. Vi gik rundt og kiggede på haven, - det var måske lidt for tidligt på sæsonen, for der var ikke særligt mange blomster endnu. Eller også var det bare, fordi vi ikke havde så meget forstand på dem.... Men der var nu meget fint!
Tilbage i centrum spadserede vi til Polaria, som er en slags akvarium med en lille - og meget flot - udstilling om polaregnene. Vi så to små film dér, én om nordlys og én om Svalbard, som jeg mindedes. Derfra tog vi så en ny bus sydover til Tromsø Museum, som drives af universitetet. Dér fik vi en lille times tid til at gå, blandt andet med en udstilling om samerne. Bus tilbage til EuroSpar, hvor vi købte lidt frokost, som vi spiste på mit værelse. Og så skulle vi jo være nogle skarn, om ikke vi kunne få en lille eftermiddagslur. Stine er blevet supergod til at sove, efter hun er begyndt at få medicin for for lavt stofskifte.
Vi skulle jo have noget ud af vores dagsbillet til bussen, så vi tog linie 20 til endestationen i Kroken på fastlandet, blev siddende i bussen og kørte tilbage igen..... :-)
Nu har vi spist pizza/pasta på Pastafabrikken, som var nogenlunde det billigste, vi kunne finde, - 358 NKR, inkl. en cola og postevand. Og da vi kom hjem, havde Stine fået mail om, at hun har fået en ny lejlighed, som hun rigtig havde ønsket sig, - stadig i Himmelev, men billigere i det lange løb. Så alt i alt - en god dag!
I morgen tager vi på vandretur med hunde.
- comments
Mor og Far Vov-vov