Profile
Blog
Photos
Videos
Der er endnu engang sket meget!
Jeg er officielt gået hen, og er blevet Dr. Eeds lille assistent på jobbet. Nu hjælper jeg til med alle hendes operationer. Jeg er nu også blevet sat til kasterationerne af hundene. Desuden foretager jeg Dr. Eeds "kedelige" opgaver, så jeg syer hendes sår sammen, hjælper med blødninger, mm. Alt i alt fantastisk, men også utroligt hårdt! Nogle dage når jeg kommer hjem er jeg bare så færdig. Det at observere er én ting, men at stå med hænderne begravet i en operation i 5 timer uden pause, gør mig godtnok kuller! :b
Ellers hjælper jeg en anden dyrlæge, Laura, så meget jeg kan. Hun arbejder der betalt de næste tre måneder. Vi er begge de eneste pt, som kommer fra andre lande. Og vi er begge to begyndt at lægge mærke til udtrykket: "Farang". Det betyder "Udlænding". En ting, der er lidt surt pludselig at lægge mærke til, da man så bliver opmærksom på, hvor meget de egentlig taler om en! :/ . Men Laura og jeg er blevet enige om at smile endnu sødere, når vi hører udtrykket! ;)
Ellers kom weekenden jo! Det betød både drinks og en hyggelig aften ude fredag, men vigtigere var lørdag, hvor vi først gik ud og tjekkede nogle gamle ruiner ud, derefter svømmede vi til en ø ikke så langt væk.
Da aftenen kom lørdag, var jeg trææææt af altid at kigge på det samme sted :P . Så jeg, Laura og en pige der hedder Annalena, besluttede os for at tage på tur!
Så vi tog vores scotere til Phuket town! En by 30 km væk, med et kææææmpe aften-marked! Vi var først skide nervøse for at skulle køre, men alt gik fantastisk, og vi havde den bedste aften! Med billigt tøj, lækker mad og aaaaalt for meget andet billigt pras! :P .
Søndag stod den på snorkeling igen! For 40 kr for 6 timers underholdning, mente vi godt, vi kunne gøre det igen :P . Denne gang blev vi sejlet til et andet sted. Og der var så smukt!! Så utrolig mange fisk! Jeg var meget overrasket, efter sidst, hvor det havde været lidt små-kedeligt.
Der var endvidere rigtig mange søstjerner. Og den flotte idyl skulle da også ødelægges, da en guide fra en anden båd pludselig kommer svømmende med en kæmpe søstjerne i hånden. Han tager den med op på båden, for at pigerne i den kan tage billeder af den -.- . Det gik ikke ubemærket hen, og vi sagde til vores guide, om han ikke ville stoppe hende. Men vores guide så bare MEGET bange ud, over den konfrontation, han skulle tage. Så i stedet svømmede en af vores piger hen til båden, og forklarede lidt om beskyttelse af miljøet med mere. Der skulle dog ikke gå mange minutter, før vi spottede vores EGEN guide STÅ på en kæmpe korel.
En korel dør, hvis man står på den.. Jeg synes simpelthen det var så skuffende at se et så smukt sted, blive ødelagt, af dem der burde passe på det... Det burde jo netop være ham, som belærte os dumme turister om bevaringen af disse steder.
Nå, nok om det.
Derefter sejlede han os til en anden strand, hvor vi fik lidt mad. Åh ja forresten - Hver gang man bestiller hernede, er der mindst en fejl! :P Der skulle da også være to forkerte retter, vi fik i dag :P . Men min fejl-ret var utroligt god! :P .
Og så ellers hjem fra en dejlig weekend, og tilbage til arbejde i morgen.
- comments