Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid igen!
Tiden flyver hernede, og pr dags dato er jeg officielt halvvejs med min tid på Soi Dog!
Og jeg er bestemt beskæftiget!
Over de sidste to dage har jeg været med til ører med hæmatomer, fjernelse af blæresten fra hunde, luxationer af ben, og i dag endnu en operation af et fraktur af lårknoglen, som skulle lappes sammen. Der er så mange spændende ting hver dag! Det fede ved at være her så længe, er endvidere, at jeg kan følge alle de hunde vi kommer igennem, og deres fremskridt. Der er så mange gode historier herinde fra, og det er så fedt at se en hund, hvis ben man brugte 5 timer på at gøre skabilt, tage et skridt igen. Eller se en hund gå fra forskræmt og ynkelig, til lovrende og endelig med en flot pels på vej frem. Det er fedt!
Åh ja.. Og så naturligvis: Kasteration, kasteration, kasteration :P .Jeg er nu på egne ben derovre. I dag sagde Dr Eed, at jeg bare kunne gå igang, men hun lavede andet. Så de skrev mig pænt op, og fandt kat på kat frem. Normalvis når et par stykker at ligge klar til mig, fordi jeg er langsommere. Men i dag fulgte jeg godt med og alt gik som smurt.
Det gik da heller ikke ubemærket hen. Jeg blev bagefter forfremmet til en kasteration af en stor hanhund. Dr. Eed er så utrolig dygtig til dette; for fanden; når man har lavet omkring 20 om dagen i 4 år, så må man vel blive rutineret? Så jeg må indrømme, at mine hænder rystede, da jeg gik igang med kniven. Efter noget tid kom hun med en kommentar om at jeg skulle "Stoppe med at lege med testiklen med mine rystende hænder", hvorefter jeg svarede: "Det kan du sagtens sige! Jeg har presset af at DU kigger!!". Den faldt åbenbart i god jord; alle omkring mig skrald grinede, da ALLE har prøvet at have Dr. Eeds erfarne øjne i ryggen, og alle ryster en anelse når det sker :P .
Så alt i alt de fedeste dage! Så; hvad kan jeg ellers fortælle omkring Thailand, ud over mit arbejde?
For det første, er Thaiere det sødeste folkefærd, jeg længe har stødt på! Så åbne, flinke og altid smilende. Hver dag prøver jeg at spørge ind til lidt personligt omkring folk - og en utrolig dårlig joke vil altid blive grinet af. Det største problem er sprog barrieren; man lærer over tid at stærkt simplificere sit sprog, og voldsomt øge hånd-fakterne i stedet :P . En ting jeg især har bemærket, er, at hvis de ikke forstår, synes de, det er pinligt. Så de vil se dybt fortvivlede ud, og pænt prøve enten at fake de forstår, eller løøøøøøøbe hen til en, der kan bedre engelsk. Og det er jo ikke hensigten i min small talk, at de fortvivlet skal løbe væk :P .
Jeg kan mærke, jeg stadig er i min honeymoon-fase. Og den er kun blevet stærkere, efter jeg har fået en scooter. Nu kan jeg gøre præcis som jeg vil. Jeg bliver ofte til sent og hjælper Dr. Eed. Når hun så er færdig, hjælper jeg en Brasiliansk kvinde som hedder Laura, og så følges vi hjem. Derefter mødes jeg med en lille flok af andre frivillige og får aftensmad. Vi kom alle nogenlunde samtidig til Phuket, og smutter alle nogenlunde samtidig, og de er alle møg hyggelige!
Når jeg så kører hjemad, ned af min lille lokale vej, vinker alle de lokale på vejen. De grinede især, da jeg var på cykel førhen. Nu er jeg åbenbart steget i graderne :P .
Og så hjem til min hoveddør, hvor en gadehund og hendes hvalp ofte venter på deres aftens-snack fra mig. To smukke hunde, som de lokale tydeligvis tager sig godt ad allerede :) . Idag stod den på bacon chips; fordi JEG VED hvad der er godt. Host! :P
Hvad ellers? Jo! Deres skrald hernede! På trods af hvor smukt landet hernede er, er der dog en ting, som voldsomt irriterer mig. De smider deres skrald OVER ALT! En dag kørte jeg bag en mor og hendes barn, og lige som jeg tænkte: "Ej.. Hvor er han bare nuttet!". I samme sekund smed han en kæmpe pose skrald ud over scooteren.
En gang imellem ser jeg skraldevognen komme. Eller. Sagde jeg vogn? Nærmere bil med åbent lade, hvor de simpelthen stabler SÅ mange poser. Det er mig en gåde, hvordan de ikke ender over alt, når de endelig kører :P .
Og endelig; hver nat går gadehundene i deres skraldespande. Så den smule skrald, der faktisk var smidt i en sæk - ender ud over vejen. Ikke at her lugter dog - overhovedet. Det bliver altid hurtigt fjernet :) .
Åh ja; og så er her altid varmt. Selv når det øs-regner, er det varmt at gå udenfor. Når jeg omvendt nævner, hvordan der ofte er sne i Danmark på denne tid, er de lokales reaktion ofte, at det gad de virkelig godt at opleve! Det er kun indtil de rent faktisk står i det! :P . Vejret hernede er skønt! Dog en ting der forundrer mig; regnen. Det skulle være sommer og tørt, men det har bestemt ikk vist sig, at være tilfældet. Det har regnet meget, og flere marker er under vand. Vel endnu et tegn på den skønne globale opvarmning.
Så alt i alt; Thailand er lækker! :D . Mit største problem i dag er, at jeg har en kæmpe hveps på mit værelse lige nu. Aner ikke hvordan faen den kom ind.. Men den summer omkring mig, og nu vil jeg gå på jagt med mit krus.. f***... :P
- comments