Profile
Blog
Photos
Videos
Ahh. Endelig kan jeg slappe af.
f*** det er dejligt at være tilbage. Varme, god mad og afslapning. Det var fandeme en lang tur men endelig fremme.
første fly var fantastisk. God plads, lækker mad, og, ro og fred. 6 hurtige timer senere var jeg fremme i Doha lufthavn, og hold da op de har bygget om siden jeg var her sidst. Det virkede mest af alt om et kæmpe indkøbscenter, med butikker alle steder, små kaffebarer, masser af lækre godter. Bestemt ikke den Doha lufthavn jeg husker fra sidst...! Andet fly var knap så godt som det andet. Det var en lidt ældre Airbus 330 hvor der ikke rigtig var tænkt så meget over komfort men mere over hvor mange sæder de kunne presse ind i en flyver.. jeg sad ved siden af en ældre dansk herre der skulle til Thailand for at kører på motorcykel med 3 andre venner. Hold kæft et eventyr for en lidt ældre pensioneret herre..! FEDT!!
Jeg blev afhentet i lufthavnen af min gamle taxa chauffør, Mr Apirat. det var hyggeligt at se ham igen og han er altid i godt humor. Jeg mødte et par i lufthavnen der skulle til Patong og vi splejsede om taxaen. kørte først dem til Patong. lidt en omvej men det var hyggeligt at få snakket med dem og Mr. Apirat. kom efter 1 1/2 times tid frem til den gode gamle Soi ta ied (gaden hvor jeg træner) og hold nu op der er sket noget.. Der er kommet Family marts, Rusiske restauranter og et virvar af andre butikker op på gaden siden sidst. gaden jeg bor på er nu den samme som altid hvilket er dejligt stille og lidt afsidigt. Mit værelse var desværre optaget så jeg endte med at tage et værelse i bygningen ved siden af. Ganske god standard og rent. nåede lige at tænde airconen, tage et lynbad, inden jeg faldt i søvn oven på sengen. desværre nåede jeg at sætte airconen så koldt at jeg reddede mig en dygtig forkølelse eller noget i den dur. de næste 2 dage havde jeg feber, var snottet, ondt i alle led(er) og kanter og hovedpine. Det hjalp ikke at jeg for første gang (af hvad jeg husker af) rigtig har lidt af Jetlag. sov tidligt, stod op et par timer efter, (midt om natten) for ikke at kunne sove igen før det blev lyst. torsdag fik jeg det bedre og tænkte jeg ville vente med at træne til mandag så jeg var 100% sikker på at jeg havde fået hvilet ud og var klar. endte så med at tage på stranden søndag eftermiddag hvilket var super lækkert, lige indtil jeg kom i tanke om at jeg havde glemt solcreme. ARGHHH!!! Hjem med mig ASAP. Men vidste godt allerede at den var gal. direkte på apoteket og hente aloe vera, aftersun og smertestillende piller. Det er en smerte jeg ikke vil byde min værste fjende. Min hud var fyldt med gåsehud, ILD-rød, mærkeligt ru, jeg fik igen feber og måtte ligge på mit værelse smurt ind i Aloe vera, glat som en ål, og have ondt af mig selv. Da jeg så tirsdag kom ned til min scooter for at komme ud var den naturligvis punkteret... så jeg måtte slæbe min scooter ned til scooterudlejningen for at få den byttet. Men nu er jeg udhvilet, fodret, hydreret og klar til træning i morgen. tror jeg starter med Bodyfit 830-930, kardio fra 1300-1400 og styrketræning fra 1700-1900. jeg glæder mig som et lile barn til at komme igang.
Adios og Karp Østfra.
- comments