Profile
Blog
Photos
Videos
Så er J-term ovre og det har føltes som om vi har oplevet et helt semester de seneste tre ugers skole. Ciara er hjemme igen efter roadtrip ned langs kysten og et besøg hos en veninde der går på college i Virginia. J-term har været intenst og selvom man troede man havde god tid fordi der kun har været 3 timers skole hver dag, så har der alligevel været masser af se til, men det er kun godt. Min J-term klasse var somnævnt tidligere "This I Believe" og jeg kom smertefrit igennem den ved blot at svare på spørgsmål om Danmark i ny og næ. Det var en hyggelig klasse, men igen blev det bekræftet at der er meget stor forskel på dansk og amerikansk skolegang. Da jeg var den eneste internationale studerende i min klasse, kom jeg for alvor ind under livet på det amerikanske undervisningsstil. Vi tre piger har generelt haft svært ved at komme ind under huden på de amerikanske piger herovre og har, hvis vi skal være helt ærlige, ikke fået specielt mange amerikanske veninder. Jeg tror det skyldes at de ikke så gerne giver plads til oprigtighed men i stedet fastholder et meget overfladisk forhold, hvor de hele tiden giver komplimenter til alt hvad du har på - hvilket jo er sødt, men så kommer man til gengæld ikke ind på livet af dem overhovedet. Hvor jeg vil hen med dette er, at når vi så bevæger os ind i klasselokalerne, så ændre situationen sig helt. Klasselokalerne herovre forvandler sig meget ofte til psykologkonsultationer, hvor eleverne pludselig lukker op for alverdens historier - mange af dem meget chokerende og triste. Ofte har jeg ingen anelse om hvad jeg skal sige fordi jeg ikke selv har været ude for nogen af de ting som amerikanerne altid har oplevet i deres liv og som de bruger klasseundervisningen til at komme ud med. Det er lidt skørt den måde de åbner op på til hele deres klasse, men når det kommer til at skabe venskaber, så er det sku hårdt arbejde, og så er det jo ikke det værd, hvis man skal arbejde hårdt for et venskab. "This I Believe" klassen, var ingen undtagelse - så jeg var glad for at professoren stillede så mange spørgsmål om Danmark, for det er virkelig svært at sige noget til en person som du lige har mødt og som åbner op omkring de dybeste hemmeligheder.
I "This I Believe" sluttede vi af med at optage vores statements of believe, jeg skrev om The Beauty of Not Getting Married. Det var kun en lille smule akavet at læse det højt lige foran et par i min klasse der lige er blevet forlovet. Men det gik, og jeg tror de fik min pointe og det lykkes mig ikke at fornærme dem. Den sidste dag så vi en dokumentarfilm "Jesus Camp" der handlede om evangalisterne her i Amerika, optaget kun 3 timer herfra mit universitet. Den var virkelig trist og skræmmende. Man fulgte hvordan de oplærte helt små børn til at gå ud og træne andre evangalister. De omtalte alle andre religioner som fjender der skulle nedkæmpes og snakkede om Harry Potter som jævlen der frister og en masse andet pis. Alle børnene blev undervist i hjemmet for ikke at blive undervist i evulationsteorien og big bang hvilket resulterede i udvikling af social angst hos mange af dem. Når de rundede de 10 år var de allerede så hjernevasket at de begyndte at opsøge folk på gaden med budskabet om at Jesus havde sendt dem til at frelse dem. Det var tydeligt at de mennesker ikke ønskede at leve et liv i frihed men i stedet ville undertrykkes af en så stærk tro der isolere dem fra den virkelige verden.
Men nok om evangalisterne og deres fis. Onsdag fyldte Helle 21, hvilket er det helt store vendepunkt i Amerika, da det er den alder hvor det er tilladt at indtage alkohol. Selvfølgelig er der ingen der nogenside har prøvet at smage en øl før de fylder 21, så det er virkelig en stor dag for mange amerikanere. Ciara og jeg stod op kl 7.30 og gik udenfor for at pynte op inden vi vækkede Helle med sang, først lidt dansk fødselsdagssang og bagefter den engelske. Begge udgaver udført med utrolig tostemming skønsang ligesom da far og jeg sang for mor sidste gang jeg var hjemme til hendes fødselsdag! Vi havde masser energi fra morgenstunden og dansede rundt som tosser i værelset til Hip Hurra Det Min Fødselsdag og en irsk fødselsdagssang! Helle fik et fødselsdagskort og sin ynglingsstart på dagen, et stykke chokolade og blev også meget glad for dekorationerne udenfor. Far havde sendt danske flag over med posten og da det vist er en meget dansk tradition af bruge flag på fødselsdage lignede det mest at vi var sprunget ud som danske nationalister. Helles mor købte blomster som hun fik ved frokost og ved Ciara, Helle, Lindsey, Nicole og jeg tog ud og spiste på Cheesecake Factory til aften. Her fik vi kæmpe lækkert mad og Helle fik et stykke Cheesecake med lys og små danske flag. 4 tjenere kom ind og sang fødselsdagssang for Helle og hun fik pakket lidt gaver op. Helles mor havde også sponseret champagne til maden, så det var en rigtig god middag! Så var det blevet tid til surprice, og jeg havde arrangeret at hendes bedste venner herovre ventede på Dairy Queens som er et issted, og de råbte surprice da Helle kom ind ad døren. Her var der en stor lyserød islagkage (igen fra Helles mor) og hygge resten af aftenen. Vi havde alle sammen en rigtig god dag, og jeg tror ikke det kunne have været bedre, når man tager i betragtning at hun befinder sig så langt hjemmefra. Torsdag var vi da også lige nede og sige dav dav til dørmændene og fejre hende med en enkelt drink.
Campus er så småt ved at blive fyldt igen med det fulde antal elever som kommer tilbage her efter J-term. Der er også ankommet 200 nye internationale elever, men ikke en eneste fra Danmark. Det er også fint nok, jeg er jo ikke kommet herover for at møde danskere, og jeg har Helle som stadigvæk er meget dansk :) Sidste Mandag var Helle og jeg forresten på en bar hvor vi var de eneste internationale. Det var sjovt at prøve, for normalt er stederne fyldt med alle mulige nationaliteter. Det helt store og eneste drukspil i Amerika er Beer-pong og der var selvfølgelig Beer-pong turnering. Det var rigtig hyggeligt, specielt vores chauffør havde en god aften, så jeg kørte hjem. Jeg har længe tænkt på at tage et amerikansk kørekort, da det kun koster 60 kr. og bare er en test, som vist ikke skulle være halvt så svær som den danske. Rimelig pinligt hvis jeg ender med at dumpe den efter at have kørt snart 3 år!!!
Torsdag og jeg gik Ciara og jeg til Walmart som er den største købmandskæde herovre. Distancen var på omkring 4 kilometer, hvilket er en helt uoverskuelig gådistance i Amerika, men vi klarede det dog og det var dejligt at få set området lidt mere, selvom det nu ikke er noget at råbe alt for højt hurra over. Men Ciara fortalte mig at de slet ikke har sådan nogle veje her i Irland og de går heller ikke så meget op i fortove herovre måtte vi erfare. Vi måtte krydse en bro og da var da lavet et smalt fortov så man kunne krydse den på gåben men da vi på tilbagevejen gik i den modsatte side af vejen var der ligeåpludselig et kæmpe hul mit i fortovet så vi kunne kigge ned på motorvejen der gik under broen. Hullet var 1½ gange 1 meter stort, så vi valgte at kravle på hegnet i siden. Ja, det understreger bare hvor meget Amerika værner om sine fodgængere!!
Jeg er nu officielt RA i mit dorm og har fået gode arbejdstider så det bliver højst sandsynligt muligt for mig også at nå at spille Rugby fra næste semester. Det er så fedt hvis det hele falder på plads, da det jo er mit sidste semester og jeg gerne vil nå det hele. Jeg glæder mig til at få en travl hverdag igen, det er nu engang sådan jeg bedst kan lide det! Vi havde RA træning den ene aften i 4 stive timer hvor jeg blev udsat for forskellige scenarier hvor 3 piger var skuespillere og spillede forskellige scenarier som jeg så skulle løse som jeg troede de skulle løses. Langt de fleste tilfælde skal man bare ringe security eller 911 så det er lidt skræmmende. Vi fik vores første sne, men den lignede nu sneen i DK, så ikke så meget at berette fra det. Det er meget usædvanligt at det ikke er kommet for længst for området, men jeg klager nu ikke. Mere interessant var det for de internationale studerende der aldrig havde oplevet sne før!
Hvis jeg skal lave en lille halvvejsstatus så er jeg meget godt tilfreds med mig selv og hvad jeg har fået ud af mit ophold. Jeg er stadig den helt samme Line, men der er også rigtig mange punkter hvor jeg har rykket mig rigtig meget. Der er virkelig ingen der gør tingene for mig herovre, så hvis ikke jeg selv får gjort dem bliver de ikke gjort. Jeg har prøvet en masse ting hvor jeg var meget meeeeeeget langt fra succes og det har været rigtig sundt for mig! Jeg har fået mere plads til at tænke over hvem jeg er, og hvor jeg vil bevæge mig hen i fremtiden på det personlige plan. Det er altid godt at sætte sig selv i uvandte omgivelser og det føler jeg, jeg har opnået her. Alligevel er det nu her at jeg kalde hjem for tiden og de næste 5 måneder frem, men jeg tror også at jeg om 5 måneder er afklaret med at komme hjem hjem! Mit engelsk er på ingen måder perfekt og jeg har også for længst indset at det bliver det heller ikke før jeg tager hjem. Alligevel havde det for et år siden været svært at forestille mig selv sidde og snakke engelsk ved morgenmaden, i klasselokalet, ved middagsmaden, i fitnesscentret, ved aftensmaden, på arbejde, på værelset, når vi går ud og ikke mindst i søvne - så på den måde har jeg nok rykke mig mere end hvad man lige tror selv. På mandag starter intens skolegang og selvom jeg får travlt, så får jeg aldrig en chance for intens engelsk øvning som jeg får de næste måneder og jeg glæder mig til at se hvor godt mit engelsk er når jeg engang vender næsen hjemad! Jeg er igen single og ude på kødmarkedet hvilket jeg tror er bedst for mig herovre. Lindenwood gør det bestemt heller ikke nemt at være kæreste med nogens som helst med alle deres regler og både Carlos og jeg får masser af se til næste semester. Vi fandt dog ud af at vi har taget den samme klasse, så heldigvis forsvinder vi ikke helt ud af hinadens hverdag, hvilket jeg er glad for :)
Jeg vil slutte og smutte en tur i fitness inden aftensmaden. Vi er blevet indviteret til en fest i Hockey-huset og en anden i Lacrosse-huset, så aftenen bliver nok ikke kedelig. Jeg håber alle derhjemme har det godt. Jeg hørte den sørgelige nyhed og Lis, så jeg sender varme tanker til dig Mormor og selvfølgelig til Poul. Men begravelsen fortalte mor var smuk, hun havde aldrig set så mange blomster og kirken var helt fyldt. Far berettede at det så sort ud for Danmarks fremtid i håndbolden, men heldigvis er der jo mere i livet end bare sport selvom det ikke virker sådan når der er 10 sekunder tilbage af en kamp. Forresten så genoplives de små sæler og Team Baby Seal skulle være klar til en ny omgang Høvdingebold næste semester. Europeans Do it Better kommer vi nok aldrig til at se mere til.
- comments
Rie Gjerstrup Lækker blok :) Nyder, igen, at læse den og føler helt at jeg er med på sidelinjen, hvilket jeg har det fantastisk med :) Kram <3
Louise Arendt Endnu en gang god underholdning - og vil lige tilføje at Danmark nu er med igen, og faktisk MÅSKE kan komme i en semifinale - vi slog tyskerne i dag og skal slå svenskerne på onsdag. Så er vi godt nok lige afhængige af, om Polen slår Tyskland - meeen jeg er optimist og tror på en medalje! :) Så don't worry Line - Ulirik og drengene er ved at vågne ;)
RieKristensen Hvor er det dejligt at høre, at det fortsat går godt. Nu har jeg endelig fået noget net i den nye lejlighed, så jeg kan følge lidt med i dit liv. Du er stadig savnet, men det ved du jo:) her på hans olriksvej nyder vi livet og hinandens selskab og jeg glæder mig rigtig rigtig meget til at se dig her til sommer <3 Pas på dig selv min pige. Kys