Profile
Blog
Photos
Videos
Munduk - Permuteran - Lovina - Ubud
Vi ankom tidlig morgen til Munduk og fandt hurtigt et lækkert sted - Puri Alarm Bali - som lå så fint med udsigt til bjergene. Det var lidt rart at komme op i højden og få sig en god portion frisk kold luft efter så længe med fugtig hede.
Munduk er noget af det smukkeste. En lille by der strækker sig ned af en hovedvej oppe i høje bjerge med udsigt til havet på den ene side og ellers omringet af rismarker og kaffeplantager. Langs gaden sælger lokale vaniljestænger, kaffe - og kakaobønner fra deres nærliggende marker og spørger man pænt kan man komme ind bag kulissen til en demonstration af hjemmelavet kaffeprocessing. Det var alt sammen rigtig hyggeligt og siden vi virkede til at være nogle af de eneste turister i byen blev vi vel modtaget alle steder.
Vi fandt hurtigt vores spisested de kommende dage. Helt tilfældigt fulgte vi et lille skilt til en baghave, hvor en lille restaurant lige var åbnet og serverede den lækreste BBQ sovs og grillet and. Et helt fabel fantastisk måltid blev serveret for os hver aften.
Der var meget at se og nå i Munduk. Vi lånte os en scooter og kørte ud til steder hvor vi kunne trekke. Vi fik trekket ud til to vilde vandfald, det ene højre og langt mere besværligt at nå ud til end det andet. De snævre veje snoede sig i lange strækninger imellem kaffe og kakao træer. Ude i midten af det hele fandt vi et lille kaffested, hvor vi fik forskellige kopper med deres egen kaffe og hvor bondens hustru lavede små balinesiske sukkerkager og kakaobønner i opkogt palmesukker til os. I et bur havde de deres egen Luwak. Dyret der æder kaffebønner og delikat skider dem ud igen, hvilket bliver til "finpusset" bønner man kan sælge i dyre domme. En udbredt delikatesse i Bali og verden over.
Vi ræsede også ud til det største træ i området som er et helligt sted for hinduisterne og som derfor har sig et smukt tempel som nabo. Imellem vores sightseeings tog vi ind på coffee corners, som lå langs vejene og som serverede deres egen kaffe på deres egen måde.
Efter en lille uge i Munduk var vi klar til at komme længere op nord på og tog derfor til Permuteran - en lille by som var blevet anbefalet til os. Vi ankom, vi så, og vi var hurtigt på vejen igen. Permuteran var en ophedet og sandet spøgelsesby. Stranden med mørk lavasand havde ikke meget andet end mørkt vand og lidt skrald at byde på. Spisestederne var få og dem der var kunne man ikke få armene op over. MEN vores guesthouse havde en lækker pool og værelserne var gode, så vi blev lige til en overnatning og et hej til hesten på hjørnet. Det var et langt fald fra lækre og flotte Munduk, så vi hoppede på den næste bemo og tog til Lovina.
Lovina. Vi kom til Gedes guesthouse og fulgte dermed i fodsporene på en tidligere Lindtorp forgænger. Vi blev mødt af en imødekommende ung herre, som viste os til stedet, fik os indlogeret og tilbød os at komme til en hanekamp, der blev afholdt netop denne eftermiddag ved et meget hemmeligt og lokalt sted. Vi blev kørt dertil og gik ind i Lovinas helt eget åbne casino. Der var opslåede telte med diverse kort, kugle og gættespil. Her sad de rå, tatoveret, og rynkede balinesiske mænd og røg deres jungletobak, mens de smed rundt med fedtede pengesedler. Imellem spilleteltene var der sat små drikkeboder op, hvor gamle koner sad og solgte en drink og en snack til de hårdtarbejdende mænd imellem deres spil.
I midten af casinoet var ringen med de vilde dyr. To haner, to mænd sat ansigt til ansigt, hanehoved til hanehoved. Mændene plukkede enkelte fjer af deres egen hane og lod den modsatte hane hakke deres i hovedet, så de bliver aggressive og fjerne rejser sig. Efter lidt, lader mændene hanerne fri af deres greb og derefter er det kamp til døden. De svedige mænd omkring ringen skriger i spænding og dem i indercirklen endnu højere, siden det er dem der har flest penge i omløb. De dryppende mænd og røgen gør atmosfæren næsten ulidelig, men alligevel skriger de højere ved hvert haneslag og peger alle ind mod midten. Det hele er på højtryk i få minutter og ender når den ene af hanerne har spyddet sin modstander til blods og død med kniven bundet om dens fod. Kampen er slut og pengene flyver til alle sider, hvorefter de næste modstandere kommer i ringen. Efter to nederlag og døde haner havde vi ikke mere at satse og vi måtte tomhændet tage tilbage til vores guesthouse.
Vi finder en lækker restaurant ved vandet som serverer kæmpe sæt menuer med friske fisk, suppe, kartofler og andet lækkert. Her møder vi stedets værtinde - Annie - en inspirerende hårdtarbejdende kvinde, som arrangerer en fisketur til os næste aften.
Vores sidste dag i Lovina tog vi ind til centrum og kiggede os omkring. Der var mange spørgende mennesker som kunne tilbyde den ene og den anden service. Man var efterhånden vildt træt af at blive set som en omvandrende ATM, som alle var venlige imod lige indtil de forstod at man ikke ville bruge penge hos dem. Vi fik lidt frokost med en ven fra guesthouse og tog derefter tilbage lidt uden for byen for at komme på fisketur.
Vi steg ombord på en seriøs smal lokal båd med Annies bror som kaptajn og drog ud mod horisonten. Ved solnedgang havde Jakob fanget 2 små fisk og et stykke koralrev, mens Lea stadig var uden held. Ved 8 tiden om aftenen havde Jakob fanget endnu en mini fisk og Lea havde fanget hans krog under båden, så da hun endelig var overbevist om at der var bid var det Jakobs krog i den anden ende. Fangsten var derfor ikke overvældende og selvom der var tre små fisk var det ikke nok til et måltid, så Annie biksede noget lækkert sammen til os.
Efter nogle dage i Lovina tog vi en bus tilbage til Ubud, hvor vi ville bruge nogle dage inden vi skulle flyve til Bangkok og videre til Cambodia. En hyggelig lille familie tilbød en billig overnatning i en af deres to værelser, så her boede vi de næste dage. Det var et rigtig fint homestay som fik arrangeret os en cykeltur i bjergene den næste morgen. Vores morgen startede tidlig, da vi blev hentet af en bus og kørt op nord på til et overdådigt morgenmåltid med udsigt til Mt. Batur og Agung. Derefter ud til en kaffe cafe og ellers ud til vores cykler. Der var lidt blandede følelser omkring turen. Det var flotte sights man så på vejen. Rismarker, en lokal familie compound, og smukke bjerge, men hele turen foregik ned af bakke, så det var sjældent man fik mulighed for at køre rundt i pedalerne. I sidste ende fik man dog et smækkert buffet bord med alt lækkert fra Bali, så helt forfærdeligt var det ikke.
Om aften pakkede vi taskerne og gjorde klar til Bangkok og videre til Cambodia.
- comments