Profile
Blog
Photos
Videos
Bali - Ubud
Hvor skal man starte. Ubud er det Bali som man havde håbet på og haft i tankerne. Som sagt fandt vi en forholdsvis dyr perle i midten af Ubud, men på en gåtur stødte vi på Nicks Homestay, som er et billigere og lonely planet anbefalet sted, så vi tjekkede det lige ud for at se om det levede op til navnet. Det gjorde det! Som navnet hentyder er det et homestay og man kan derfor få små værelser i huse som er en del af Nicks familiekollektiv. Stedet var opbygget som en traditionelt balinesisk husstand med familiens mødepunkt og ceremoniplads mod øst, familiens overhoveds (Nicks) bygning mod nord, familiens tempel ved siden af, og mod vest resten af familiens medlemmer og i vores tilfælde gæsterne. Alle bygningerne i familiekollektivet er bygget i en fin lille have med fugleburer hængende fra tagene, små fiskedamme med gude-statuere som vogtere, og flotte blomster alle vegne fra. Der er en helt bestemt stemning sådan et sted og det skyldes naturligvis også vores nyeste ven - Cheeky. Familiens sødeste og farligste hundehvalp. Han kom tit på besøg i håb om lidt mælk eller et ben fra Jakob og var smask forelsket i hans klipklapper. De var (som så meget andet) noget af det bedste for ham at bide i.
Der er uendelige shoppingmuligheder i Ubud og en af de vildeste er det enorme marked som skyder op fra hovedgaden. Her er alt hvad hjertet kan begære, fra træfigurer og håndlavede kurve, til krydderier og andet godt fra en af de små madboder. Med sådan et marked og alle dens muligheder, hvilket selvfølgelig tager tid at komme igennem, måtte Jakob takke fra og lade damen om at bære alle de mange tunge poser hjem selv. Ærgerligt at tasken ikke har mere plads.
Cafeerne og restauranterne er også noget for sig. Mange har deres helt eget tema, såsom fransk lille landsby tema eller sid-på-en-øko-pude-og-drik-øko-drik-med-øko-humus tema, eller få svin på alle de måder et svin kan tilbedes på tema. Mulighederne er uden ende, så hver gang vi skulle ud og spise var ikke kun maden, men også omgivelserne en oplevelse.
Der er jazz og reggae klubber, gallarier, museums, templer, vinbar, digt - og diskussions aftenener, danseshows, natur og så meget andet, hvilket gør Ubud til et specielt og meget kulturelt sted at være. Man kan næsten blive helt stresset over alt det man har lyst til at prøve.
En aften var vi lidt vovet og bevægede os ind i den omtalte abeskov, hvor der efter sigende skulle være aber overalt og et større tempel inde i midten. Jakob havde været så fræk at tage lidt kiks med så vi kunne lokke aberne til os, men vi skulle have vidst bedre. Lige i det vi træder ind i skoven bliver vi mødt af en lille gruppe aber og de er hverken generte eller tilbageholdene. De hopper op af Jakobs ben, river i hans bukser så de næsten falder af, og flår kiksen ud af hånden på ham mens de nærmest skriger af ham. Da de er færdige med ham vender de ryggen til for så er han ikke spændende mere. Vi bevæger os længere ind i dybet og bliver pludselig angrebet oppefra. Et skrigende lille monster hopper ned fra træerne og angriber vores taske som Jakob har rundt om ryggen og river og flår i den. Leas umiddelbare reaktion er at tage fat om dyret for at få det væk, men hun bliver straks skubbet tilbage af en stærk abekno mens dyret viser sine skarpe tænder og udbryder det mest sindssyge abeskrig. Det er tydeligt at mærke at den kun har en ting i tankerne - KIKS! Efter en hård kamp og traumatisk oplevelse falder vi om på en bænk i abeskoven og bliver nu heldigvis mere en del af dyrenes verden frem for bare at være kiksebærende. Jo længere vi sidder der jo mere vil de i kontakt og Jakob ender selvfølgelig med at være den ultimative abevisker som de små aber flokkes omkring og gerne vil røre ved (på den gode måde).
Nu havde vi lige været vilde nok, så næste dag tog vi en lidt mere ned på jorden beslutning og tog på et madkursus om aftenen. Det var rigtig hyggeligt, for vi blev kørt ud til en landsby lidt uden for Ubud og blev inviteret ind i deres hjem. Her fik vi først en lektion i Balinese cultur og en hjemmelavet citrus drink til. Derefter en rundvisning i urtehaven og så i gang med madlavningen - og der var nok at give sig til. Mad-mutteren havde et helt hæfte med opskrifter som hun havde i tankerne at vi skulle gennemgå, så vi endte op med den vildeste Nasi Campur - en blanding af soyabønner, penautsovs, grønssager, kyllinge sate, banan indbagt tun, tofu, alt sammen blandet med alle mulige sovse. Det var MEGA FRODEREN! Men de andre der også var på madholdet var ikke alt for gode til at spise op, så Jakob var så sød at tage læsset. Endnu engang tog han en for holdet og fik spist op igen og igen. Utroligt hvad den krop kan indtage!!!
Vi tog hjem med alt for fyldte maver og satte uret til klokken 2 hvor vi ville blive hentet af en guide og kørt ud til bunden af en vulkan i Batur, som vi i løbet af natten skulle bestige. Vi blev samlet op præcis kl. 2 og efter et stop med en bananpandekage og en kop te var vi klar til opstigningen. Og sikke det gik op. Mountain Batur - den ca. 1700 m. høje vulkan, startede ud med at have en overskuelig opstigning, men eftersom vi nåede toppen var det klatring og efter en prusten og stønnen nåede vi omsider toppen til en flot solopgang og Mountain Agung - Balis højeste punkt, som udsigt. Det var bare flot!
Efter en svedetur som opstigningen bragte med sig, i hvert fald i Leas tilfælde, blev det pludseligt meget koldt på toppen og det var derfor for første gang dejligt at komme hjem til en varm seng og få sovet ud.
Så Ubud har altså meget forskelligt at byde på og det skal da også lige nævnes at vi en aften var til et traditionel balinesisk ild danseshow, hvilket Jakob nød i fulde drag. Efter den aften går han såmænd stadig rundt i krogene og nynner de forskellige melodier som gruppen af de mange udklædte dansende optrådte med.
Vi har nu besluttet os for at tage lidt nord på inden vores flybillet til Bangkok kommer for tæt på, så vi er i går ankommet til Munduk. Munduk er en langt mindre by, som er omgivet af flot flot flot natur, rismarker og caffe - , vanilie -, og kakao plantager. Her er også store vandfald man kan trekke ud til, så det bliver spændende at opleve et igen helt andet Bali end vi hidtil har prøvet.
En ny feature her på bloggen er VIDEO. Hvis et billede siger mere end tusind ord, så siger en video mere end tusind billeder, så i kan glæde jer og se at få tjekket det ud.
Hilsner herfra
- comments