Saa er vi for sidste gang ankommet til Bangkok, for i morgen meget tidligt tager vi med en flyver til Ho Chi Mihn City.
Efter vi forlod Bangkok sidst tog vi mod Sydthailand. Det endte med at vi bestilte en bus til Krabi paa New Road, og det startede godt ud, vi skulle selvfoelgelig med bussen lige naar alle fik fri fredag eftermiddag, hvilket betoed at paa vores naesten 2 timer lange taxi tur til stationen holdte vi stille en time i koe, og resten af tiden sneglede vi os afsted, men vi satte os i bussen et minut foer planlagt afgangstid, (der gik selvfoelgelig en halv time mere inden vi kom afsted det er jo Thai time) og saa gik det ellers bare ned af. Det var en super laekker tur hvor vi fik serveret et lille let maaltid paa bussen og kunne nyde et Thai comedy show (vi selvfoelgelig ikke forstod et hak af) og ellers fik vi sovet nogle gode timer for saederne kunne laegges helt ned og der var taepper og ikke forkoldt.
Klokken cirka 6 ankom vi saa til et turist kontor i Krabi, hvor vi fik arrangeret transport videre til Ao Nang med taxi og videre til Ton Sai Beach med taxi boat efter noget morgenmad.
Den foerste dag blev brugt paa afslapning og paa at se den lille strand an. Vi boede jo i Railey omraadet som er en fuldstaendigt bjerg afskaaret halvoe bestaaende af et par strande der ogsaa er afskaaret af hinanden. Vi havde valgt at bo paa backpacker stranden Ton Sai hvor det var smaa bungalows du boede i til 200 bath mens de andre to strande var turist minded med store resorts.
Den anden dag paa Krabi tog vi saa med en af de mange klatre skoler paa strandene ud til en lille klippeoe hvor vi skulle lave noget kaldet Deep Water Soloing, man skulle kravle saa hoejt som muligt op af oen uden nogen form for sikring og saa hoppe ned i boelgerne. Men klatre folkene havde glemt at tage klatresko med paa baaden saa vi havde en del problemer paa den foerste oe, der nemlig helt nede ved vandet var fuld af skarpe kanter der kostede os alle sammen huller paa baade haender og foedder. Men efter et par halvhjertede forsoeg med hvilke sko vi nu selv have medbragt sejlede vi til en lille strand spiste frokost og slappede lidt af, inden vi tog ud til en anden klippe oe hvor man kunne klatre uden sko uden at faa saar, her klatrede vi saa et par gange op og hoppede i hvilket var super fedt.
Dagen efter havde vi booket en halvdags klatre tur med guide paa en af Raileys begynder vaegge, for det var jo det vi var kommet til omraadet for. Igen var det super fedt :D
Den 10. blev det saa tid til igen at forlade Ton Sai igen. Vi tog det stille og roligt or vi skulle foerst vaere i Ao Nang kl 4 for at blive samlet op saa det betoed vi maatte vente ret laenge ved taxi baadene for at der blev samlet en baadfuld turister der gerne ville til Ao Nang, skulle vi sejle med det samme havde det kostet 800 bath men fordi vi ventede cirka to timer paa at fylde baaden slap vi med 150 bath hver. I Ao Nang havde vi stadig lidt tid saa vi shoppede lidt rundt i de mange T-shirt butikker paa stranden og fik os endelig en uden aermer saa vi ogsaa kan faa lidt sol paa vores skuldre :P
Fra Ao Nang tog vi saa tilbage til Krabi og derfra videre til Surat Thani paa oestkoesten med bus, hvor vi saa skiftede til natfaergen der skulle fragte os til Koh Tao. Vi sov super godt paa faergen og ankom tidligt den 11. til havnen paa Koh Tao, hvorfra vi tog en taxi til Coral Grand Resort der havde en dykker skole vi havde kigget paa. Vi fik os inlogeret paa et vaerelse og sov et par timer mere inden vi om eftermiddagen havde foerste time i vores Open Water dykkercertificat.
Vi fik udleveret en bog og saa stod den ellers bare paa studier (ikke savnet :-P) for der var mange sider der skulle laeses i loebet af de naeste par dage. De naeste fire dage brugte vi paa at tage dykkercertificat, foerste dag havde vi en som sagt en lektion hvor vi fik udleveret boeger og vi saa en film om hvad der skulle ske.
Paa dag to moedte vi vores seksmands store klasse og vores laerer Troy, klassen bestod af os to, en oestrisk dreng (Alex), en tysk pige (Anna) og to andre danske drenge (Thoeger og Nik). Vi havde teori og gennemgang af det vi havde laest om formiddagen og om eftermiddagen var vi i swimmingpoolen for at lave nogle oevelser vi skulle laere til naar vi skulle dykke rigtig. Det var meget spaendende at traekke vaeret under vandet for foerste gang selvom det bare var i en pool. Dag tre havde vi igen teori om formiddagen og om eftermiddagen var det saa tid til vores foerste rigige dyk. Vi sejlede med resortets dykkerbaad ud til dive sitet White Rocks og fik os pakket ind i dykkerudstyret inden vi hoppede i havet og tog vores foerste dyk. Det foerst dyk gik ud paa at vi skulle proeve at dykke og laere at goere os selv vaegtloese ved hjaelp af udstyret for at lette det at svoemme rundt. Efter 40 minutter under vandet hoppede vi ombord paa baaden igen og sejlede ud til et andet site, Pottery, her skulle vi igen gennemgaa oevelserne fra poolen, som at tage masken af under vandet og tage vores mundstykke ud af munden og tage det ind igen uden at panikke. Denne gang var vi under vandet i 35 minutter. Ud over de oevelser vi lavede paa dykkene blev der selvfoelgelig ogsaa tid til at dykke lidt rundt og se paa fisk og coraller.
Dagen efter havde vi om formiddagen to dyk mere, det foerst til vores maksimum dybde paa 18 meter og det andet til 16. Denne gang havde vi en fotograf med der optog en video af os under vandet, saa sammetidig med at vi dykkede rundt skulle vi ogsaa huske at se godt ud paa filmen. Om eftermiddagen var det saa den store finale... Vi havde vores endelige eksamen der skulle klare for at vi kunne blive dykkere, det lykkedes dog uden problemer for hele holdet. Vi moedtes senere paa aftenen og saa filmen i baren paa resortet mens vi noed en oel. Efter filmen var det saa tid til at fejre vi var blevet dykkere saa vi tog en tur i byen. Hvor vi forsoegte os som ildjongloerer uden det store held.
Dagen der paa var vi saa i et dilemma for vi viste ikke om vi skulle blive paa Koh Tao eller tage til Phangan. Saa formiddagen og noget af eftermiddagen blev brugt paa at redde det problem ud. Vi endte med at blive nogle flere dage paa Koh Tao, for jeg (Martin) havde bestemt mig for at gaa skridtet videre og blive Advanced Open Water Diver, hvilket betoed jeg skulle ud og dykke 5 dyk mere. Denne gang havde hvert dyk et specielt emne, et gav lov til at man kunne dykke helt til 30 meter og et andet skulle goere en bedre til at finde rundt paa bunden. Mens jeg dykkede brugte Lasse dagene paa at snorkle med Alex der ogsaa blev et par dage ekstra og paa at tage sol.
Den 18. tog vi saa med faergen videre til Ko Phangan for at deltage i Full Moon Party. Efter at have tjekket ind i vores vaerelse og sovet et par timer var det tid til at fange en taxi til Haad Rin hvor festen foregik . Efter aftensmad gik vi ned paa stranden hvor der lige saa stille var ved at sive folk ind med deres buckets med alkohol, efter en bucket gik vi ud og koebte noget selvlysende maling og malede vores overkroppe saa vi kunne falde ind i maengden, da vi kom tilbage til stranden var den ved at vaere godt fuld og der kom flere og flere. Vi drak nogle flere buckets og snakkede lidt med nogle danskere fra vores guesthouse. Senere moedte vi Anna fra dykkercertificatet som vi saa gik rundt og snakkede med resten af aftenen. Der var masser af gang i den paa stranden med hundredevis af stande der solgte mad, billige buckets og selvlysende hatte, og de kaempede alle sammen om at faa ens opmaerksomhed og saelge mest muligt. Specielt bucket handlerne gik godt til den og delte gratis shots og halskaeder ud til deres kunder. Der var ogsaa en masse ilddansere, der viste deres evner rundt paa stranden. En gang i mellem kom en thai langsomt gaaende forbi os og man hoerte dem mumle "you want extacy?", vi takkede dog paent nej tak hver gang.
Festen varede hele natten og vi tog en taxi hjem kl 7 naeste morgen. Vi startede morgnen med et par timers soevn inden resten af dagen stod paa sol og afslapning.
Den 20 var det saa tid til at chekke ud og rejse tilbage til Bangkok. Faerge fra Koh Phangan til Surat Thani og natbus videre til Bangkok. Denne gang havde vi dog knapt saa behagelig en bustur som turen fra Bangkok til Krabi. Airconditioningen var skruet fuldt op saa der blev blaest is kold luft ned paa os hele natten. Da vi ankom til Bangkok blev vi sat af ved Khao San Road og tog en taxi tilbage til New Road, hvor vi fik et dorm vaerelse og nogle flere timers soevn. Da vi vaagnede opdagede vi til vores store skraek at paa trods af at vores tasker havde vaeret laast inde i flightbags var de blevet rodet igennem og vi havde begge mistet vores MasterCard og der ud over ogsaa 35 dollars og et par mobiltelefon hoejtalere. Vi skyndte os at spaerre vores kort og ellers var der ikke meget andet vi kunne goere for det sker saa ofte at politiet ikke interesserer sig man maa bare laere at tage et andet busselskab naeste gang. Resten af dagen brugte vi i de store indkoebscentre omkring Siam Square. Lasse fik koebt et nyt kamera da hans var gaaet i stykker mens vi var i syden og vi endte med at tage i biografen og se Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides. Man kan ikke lade vaere naar man har muligheden for at gaa i biografen for 36 kr og det oven i koebet er med Cola og Popcorn.
Vi naaede hotellet klokken 11 og tog saa en taxi til Khao San Road for at gaa en tur i byen paa Bangkoks meget omtalte Backpacker Street. Her moedte vi 4 andre danskere som vi havde koert i bus med fra Koh Phangan til Bangkok, og sammen drak vi lidt oel og nogle buckets. Vi havde endnu engang en lang bytur (Det er vist ved at blive en vane) og naaede hotellet igen kl 10 om formiddagen.
Vi tog et par timers soevn og tog derefter med faergen op gennem Bangkok til de to sidste templer vi manglede at se i Bangkok, Wat Phou og Wat Arun. Begge to var meget flotte templer, men den stadigt tilstedevaerende tempel-traethed og alkoholen der stadig floed i blodet gjorde at vi ikke noed det saa meget som det fortjente. Aftenen er saa blevet brugt paa nettet og efter vores sidste maaltid i Thailand staar den paa at pakke taskerne og endnu engang forsoege at saelge de Lao kip vi stadig er strandet med. I morgen flyver vi kl kvarter i 8.

Og ja vi har selv taget billedet af palmerne