At vælte ud af sengen og nå morgenmaden i sidste øjeblik.

At køre i sporvogn og stå af i Vielle Ville.

At gå på marked og se sæber fra Marseille i alle verdens farver og dufte.

At blive båret af bløde salte bølger.

At være i stand til at tyde samtale ml. femårig pige og hendes mor og føle lykke.

At kende hinanden godt nok til at være stille i timevis og gå hver til sit i tankerne.

At se på moderne kunst og tænke at Bjørn kunne have gjort det lige så godt (ikke negativt).

At rutte med moneterne den ene dag og spinke og spare den næste.

At have hjemve.

At vænne sig til palmer og platantræer.

At underholdes af bandende fransk billist, der ender med at parkere i en fodgængerovergang.

At få et hjerteandfald første gang man mærker suset fra et fransk højhastighedstog.

At spise moules et frittes.

At skuffes over is i Frankrig (Italien har gjort os kræsne).

At undres over hvordan dagligt indtag af croissanter og fransk chicness kan gå hånd i hånd (misundelse er en grim ting).

At føle sig gammel når man tilbringer fredag aften i selskab med 50-årig australsk kvinde fremfor at deltage i Sunny beach-festen nedenunder.

At juble når tjeneren forstår ens franske bestilling.

At blive vækket af lynlåse og plastikposers knitren forårsaget af febrilske og morgenfriske hænder.

At tage afsted som brunette og vende hjem som blondine.

At glæde sig til nordens lange lyse nætter.

At føle kvalme og beundring på en og samme tid (søsyge + svimlende klippeformationer).

At slå folk bevidstløse i den kollektive trafik med kollosale rygsække.

At krybe ned under det tynde lagen og længes efter sin egen bløde seng inkl. dundyner.

At kunne identificere sig med en svale.