Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen startede omkring kl 8 med kaffe, æg, bacon og toast - the English way!
Resten af dagen gik med - moviestar for drengenes vedkommende, new zealandske sladderblade, bøger, skak på det store bræt her på pladsen, pool - med ruchebane og klatrevæg - fest, kaffe, new zealandsk vin her fra regionen (Rabbit Island bl.a. den er god!) SPA, og frokost i det fri - alle nød dagen. Sidst på eftermiddagen luntede vi ned i byen - til mors store begejstring fandt vi flere antikvitetsforretninger - drengene hastede jo igennem og videre nede i byen fandt vi også en af de famøse Kina-skrammel-bixe, så drengene (læs Asger) kunne få fyldt op af skrammel plasticsværd! Jens fandt sig en fodbold og så fandt de begge ud af, at de faktisk ønskede sig en større ting hver:
Asger ønsker sig en rigtig Swiss-army lommekniv - han har set en sort, hvor der står New Zealand på.
Jens er meget, meget betaget af det allestedsnærværende new zealandske landshold i rugby - All Blacks, der er verdensmestre (!) og super seje, fordi de starter hver landskamp med den traditionelle Haka - maoriernes traditionelle krigsdans - hvem sagde testosteron?? Han vil gerne have en kasket eller en bluse - så det ser vi efterJ
Aftenen bød på mere badning, aftensmad og hygge i fælleskøkkenet, hvor Jens lavede lektier før de skulle i seng. Vi er begyndt på Harry Potter - knægtene synes, at den er vældig spændende og bedst som vi lå på førstesalen og læste om Voldemort, bankede det på døren med tunge bank! Det vist sig at være campingchefen, som jeg tidligere lige havde hørt til, om han ikke kunne finde stjernebilledet Sydkorset for mig. Jeg havde en klar erindring om, at jeg nemt kunne finde den - højt på himlen, men det havde altså voldt mig en del problemer indtil videre. Min nu var den der - og det var vist ikke så sært, at jeg ikke kunne finde den - den står meget sydlig og først om et par måneder er den højt på himmelen. Men alle ud i nattøj - og der var denJ
- comments
Louise Sikke et herligt barneliv jeres skønne drenge har :)