Profile
Blog
Photos
Videos
Så gik turen til Death Valley, man er virkelig langt ude i ørkenland, når man ser små twisters langs de åbne sandområder. Vi fandt en campingplads, Texas Springs Campground, hvor der rent faktisk var andre mennesker - det gav lidt tryghed, at være omringet af familier og pensionister <3 Vi tog os den frihed at tage en 'time-out' i alt sightseerriget og alle indtrykkene, lagde os i solen og slappede af ! Det var rigtig rart - dette er det første 'pusterum' vi har haft på hele vores tur !? Om aftenen viste det sig at blive mørkt, som i KULSORT MØRKT, da vores eneste form for belysning her var månen.. Det var liiidt skummelt at skulle gå ned til toilettet for at børste tænder inden man skulle i seng - da der heller ikke var lys på toiletterne L
Næste dag stod den så på sightseeing i Death Valley !! Vi kørte til Visitor Centeret og fik et kort, så vi selv kunne manøvrere rundt i området. Første stop var Badwater, det laveste sted i USA. Det var meget sjovt at stå 855 under havets overflade !! :-D Vi smagte også på 'the bad water', det var utrolig salt ! Om sommeren forsvinder alt vandet og der ligger kun salt-ørken tilbage. Men der var stadig en lille smule vand, da vi var der.
Så kørte vi hen til Natural Bridge. Den lå en lille hike fra hovedvejen og vi snuppede et par sandwiches med og satte os foran "broen" og spiste vores frokost ! Vi er blevet brandgode til at finde 'lunch with a view' !! :-D Derefter tog vi the 'Artists Drive', en scenic one way route. Navnet kommer af, at man på turen oplever sådan et farvespil i det klippefyldte landskab, at man skulle tro en maler havde lavet det. Det var virkelig flot ! Vi så også 'Golden Canyon', endnu en lille hike ind igennem klipperne.
Efter en anden scenic route på '20-mule-team-road' (af dette navn da den i gamle dage blev brugt til at transporterer mineraler fra minerne i området; læssene var SÅ store, at det krævede hele 20 mulddyr!) - det var også en smuk tur, men også MEGET snæver og snørklet !! Vi var glade for, at vi ikke kørte rundt i en af de kæmpe RVs på +30 fod !!!
Vi ankom til Dante's View, hvor man eftersigende burde kunne se både Badwater og Mt Whitney, altså både højeste og laveste punkt i USA. Men det mente vi nu ikke rigtig at kunne !! L Men en flot udsigt var der ! Maria fik lokket Nikoline ud på en lille, meget smal bjergsti, det var knapt så sjovt, med så laaangt ned !!!!!! :-P
Sidste stop på ruten var Zabriskie's Point, hvor vi havde hørt, at man skulle se solnedgang. Vi var ikke de eneste - men heldigvis havde vi været der i så god tid, at vi simpelthen fik pladser på første parket ! Det var smukt at se - men ikke lige så imponerende som Grand Canyon ;-) Her var det ikke den varme røde glød man kunne se, men det skyggespil den dalende sol gav i de rillede sandstensklipper.
- som I nok kan forstå efterhånden, er vi ret vilde med solnedgang.. Solopgange ville med sikkerhed også være smukke, men det kræver simpelthen en ikke-eksisterende morgenfriskhed!
Ørken-møssere,
Maria & Nikoline
- comments