Profile
Blog
Photos
Videos
Vi var blevet fortalt, at vi ville blive hentet kl 8. Da kl nærmede sig 9 begyndte vi at blive bekymrede for, om de havde glemt os(det har vi jo prøvet i Iguazu)
Vores chauffør var dog heldigvis på vej. Og hvor var vi på vej hen?? Vi var da på vej mod Kruger - på vej til en fire-dages-safaritur. Vi gjorde holdt ved et indkøbscenter for at hæve penge og købe proviant til køreturen. For første gang siden vi forlod Danmark kunne vi købe haribos vingummer, stimorol tyggegummi og andet guf - og endda til fornuftige priser. Det var jo som at komme i himlen. Jeg gik fuldstændig i selvsving inde i butikken! (se billedet på den første blog fra Sydafrika)
Jeg må vidst hellere tilføje, at der i vores lille minibus også var to piger fra Polen(og ALDRIG i mit liv har jeg set to piger være fyldt med så meget kunstigt - hvilket var vildt ærgeligt, for de ville have været utrolig smukke hvis de havde set naturlige ud) - pigerne(søstre) var nu meget søde, lidt generte, men søde. Der var også en mand med, han kom oprindeligt fra Tyrkiet, men rejste rundt i verden og arbejdede. Når han var hjemme, var hans hjem i NY!
Sammen satte vi kurs mod Kruger.
Vi ankom til vores Camp - Game Lodge- sent på eftermiddagen.Vi fik 10 min. til at smide vores ting ind på værelset, og så skulle vi ellers afsted på "Sunset Drive"
Det første dyr vi så var Impalaer - vi fandt ret hurtigt ud af, at de var overalt - der var virkelige mange. Vi så savanneræve - jeg kan selvfølgelig ikke huske det rigtige navn. Vi hørte løver brøle i det fjerne, vi så zebraer, mange fulge, heriblandt zazu(fra løvernes konge), termitbo, kuduer, men det fedeste vi så var en elefant, som var ved at vælte et træ! Hold nu fast hvor er sådan en elefant altså bare stor! Da vi kørte tættere på, løftede den hovedet og kiggede på os - vi kørte væk. Det var ret vildt at være så tæt på en "fri" elefant.For hvem er hvem i the zoo?? Det er lige pludselig os som har begrænset og afmærket plads, og ikke dyrene- ret tankevækkende! Selve sunset drive'en var vildt smuk. At se solen gå ned over afrika - det var vidunderligt. Jeg tror, at det er en af de smukkeste sole jeg nogensinde har set!
Vi blev kørt tilbage til vores game-lodge(hvilken by the way, var helt vildt fantastisk lækker - total luksus), hvor vi fik serveret en tre-retters menu, og derefter gik vi ellers i seng.
Jeg sov fantastisk dejligt, og var bare slet ikke parat da vi fik et wakeup-call kl halv fem. Daniel og jeg skulle afsted på morgen-bush-walk. Vi kørte afsted sammen med vores guide(Theo) og med en ranger(Patrick). Vi havde ikke kørt mere end 5 min. før vi næsten kørte ind i en buffalo som stod midt på vejen. Sikke dog en flot og fantastisk skabning. Vi kørte lidt videre og fandt det sted hvor vi skulle parkere jeepen. Daniel og jeg havde snakket meget om hvilket dyr vi allerhelst gerne ville se. Det var faktisk vildt svært at "vægle". Jeg ville dog rigtig gerne se flodheste, giraffer og Leoparden. Daniels højeste ønske var at se et næsehorn.
Patrick fandt sit gevær frem og ladede det - det virkede lidt voldsomt, men det var jo for vores sikkerhed. Både Patrick og Theo fortalte ivrigt om de forskellige træer, planter og lorte imens vi gik. På et tidspunkt tog Patrick en giraflort i munden(den ligner en gedelort - bare større) jeg vendte mig om til Daniel for at få bekræftet, at mine øjne rent faktisk så hvad jeg troede de så - og ja, den var god nok - Patrick havde puttet lorten i munden. Lorten kom dog hurtigt ud igen, og han forklarede os, at der faktisk fandtes store konkurrencer i lortespytning - jep! Vildt nok - og temmelig klamt efter min mening - sær sport! Efter at have gået i godt halvanden times tid, satte vi os for at få en snack og lidt vand. Imens vi sad der og spiste, kunne Patrick høre flodheste. Da vi var færdige med at spise, ledte Patrick os ned til floden. Først kom der tre flodheste gående(i vandet) så kom der en fjerde, og lidt efter en femte. Jeg var SÅ glad! Vi stod længe og kiggede på disse prægtige dyr. (det er faktisk flodhestene, som slår flest mennesker ihjel i afrika - selvfølgelig af de store dyr)
Vi gik tilbage til jeepen. Efter at have kørt lidt, så jeg at to biller var i gang med at rulle elefantlort - jeg hoppede ud af jeepen(hvilket man faktisk ikke må) og begyndte at tage billeder. Daniel sagde et eller andet til Theo, som jeg ikke hørte, hvorefter Theo klappede mig på skulderen, og bad mig komme tilbage i jeepen, for syv m. bag mig, stod buffaloerne fra tidligere. Jeg kan godt fortælle jer, at jeg kom hurtigt op i jeepen. Uuuuh..
Vi kom tilbage til game-lodge, og fik serveret lækker morgenmad. Derefter havde vi et par timer, til at slappe af i, inden vi skulle på eftermiddags drive. Jeg hoppede i bikinien, og lagde mig ud til poolen - novra hvor var det lækkert. Tror også, at jeg fik mig en god lur. Lidt over middag blev der serveret sandwich, og derefter skulle vi ud på vores eftermiddags drive.
Det var først efter at vi havde kørt længe, at vi rent tilfældigt fik øje på et par giraffer. Hold nu fast hvor var de søde. Vi kiggede længe op dem. Da Theo bakkede jeepen, for at komme ind ad ind anden vej, hviskede han til os, at vi skulle være klar med kameraet, for bag ved os var det sorte næsehorn(der er kun 3800 tilbage af dem, så man er meget heldig hvis man får dem at se). Jeg kunne ikke lade være med at udbryde"wooooooooooarow, woooooooooarow" Det var så vildt! Der stod det store prægtige dyr, få meter fra os. Han gik væk fra os, og begyndte at pisse sit teritorie af - det så vanvittigt ud - det sprøjtede helt vildt(som når man sætter en finger foran en vandslange) Det var vildt! På vores eftermiddagsdrive så vi også både Timon og Pumba, en hammerfugl, flere impalaer, og en hel masse andre "smådyr".
Glade kunne vi køre tilbage til vores camp, hvor en bus ventede på os. Den skulle bringe os til Marcs treehouse camp.
Vi blev indlogeret i et lækkert telt(med senge) og kunne derefter gå op for at spise aftensmad. Her stiftede vi bekendtskab med to søde danskere fra Bornholm, og med en far og søn fra Holland. Efter maden sad vi længe og sludrede med danskerne, så det blev alt for sent inden vi kom i seng, men det var bare så hyggeligt, og vildt dejligt at sidde og snakke med dem.
d. 28 januar vågnede jeg og fandt ud af, at en buffalo havde rendt rundt i vores camp midt om natten, og at den nu lå 15 m. fra vores telt og slappede af i floden. Hvor vildt er det ikke lige?? Det er MERE END VILDT!!!
Vi spiste morgenmad helt nede ved floden(et andet sted end der hvor buffaloen lå), imens aber hoppede rundt og legede - det var jo livet! Aberne havde også holdt fest om natten. Jeg havde ladet min skål stå efter desserten, og den havde aberne godt nok kastet rundt med og ligeledes med den dug, som på et tidspunkt havde været ganske nydelig. Men ak ja.. Aber er vel, aber? Tossede og frække.
Efter morgenmaden blev vi guidet ud til jeepen sammen med de to fra Holland(Martjin og Peter) og sammen med en pige fra Schweiz! Vi sagde farvel til danskerne, de skulle videre på deres tur: Og så satte vi ellers kurs mod Krugerparken.
Vi havde ikke kørt længe før vi så en kæmpe kobraslange. Fy for helvede hvor var den ulækker! Da vi ankom til Kruger, fik Patrick(rangeren) at vide, at to løver havde nedlagt en gnu. Vi kørte afsted for at finde dem - og vi fandt dem! Det kan ikke beskrives hvor vildt det er at se! To trætte og mætte løver, og en død gnu hvor bagenden manglede! Det er for vildt! Det betød også, at vi havde set 4 ud af de BIG FIVE: Elefanten, Næsehornet, Buffaloen og Løven - nu manglede vi bare Leoparden. Patrick blev sat på opgaven at finde os en leopard. Det ville blive svært, for der var ikke nogen som havde set dem i et par dage(der er spejdere rundt, som fortæller hvor de ser dyrene)
Vi kørte og kørte. Vi så masser af elefanter, giraffer, zebraer, fugle, gnuer, impalaer, en enkelt kudu, og en masse andre dyr. Men ingen leopard. Vi gik til frokost. Efter frokosten fik Patrick besked på, at der var spottet en leopard. Vi skyndte os afsted - alt hvad jeepen kunne trække. Og der var den. LEOPARDEN! Den lå og dasede, nød udsigten oppe fra sit træ. Pludselig begyndte den at kravle ned, og vi tænkte, at den havde fået færten af de impalaer, som vi var kørt forbi lidt længere henne. Leoparden kravlede ned, gik lidt rundt om træet, og lagde sig så ned i skjul. Det var vildt fedt, og vildt vidunderligt - storslået. Desværre for os, havde impalerne fået færten af leoparden og begyndte at gå den anden vej igen. Men helt ærlig, hvor var vi heldige? Vi fik set alle BIG FIVE! Det var så vildt. Den sidste tid i selve parken, søgte vi efter næsehorn og buffalos - og vi fandt begge. Det var en helt vildt skøn dag.
Da vi var på vej ud af parken, og var nået ned til løverne igen, havde de spist mere af gnuen, og en grim lugt var begyndt at sprede sig fra den døde gnu. En grib sad parat i et træ på den modsatte side - ventede bare på sit snit til at nuppe mad fra løverne. Det var jo for vildt!!
Vi kom tilbage til vores camp, og havde lidt tid inden aftensmaden blev serveret. Det var ret svært at sluge alle de indtyk som dagen havde givet os. Det var jo vildt fantastisk!
Efter vores middag, samledes vi alle rundt om et bål, og fik lidt shots af den Amarole(smager som bailey) som Martjin havde købt. Vi sad længe om bålet og hyggede os. Jeg havde/har ondt af Martjin. Han havde lige færdiggjort sin uddannelse(21 år gammel) og havde straks fået job. Han sagde flere gange, at han gerne ville ud og rejse(uden sin far), men at hans far ikke ville have det. Stakkels fyr. Min far skulle lige vove på at fortælle mig hvad jeg skal gøre med mit liv! Han må gerne råde og guide mig, men han kan ikke bestemme over mig(hvilket det var tydeligt at Martjins far gjorde) - men det ved du jo godt - ikke, lille far?? Og du kunne som sådan heller ikke drømme om at prøve på det - det ved jeg godt.
Til sidst på aftenen, var det kun Martjin, Peter og jeg som var tilbage. Vi snakkede rigtig meget om det med at rejse, hvad der er hårdt ved det, hvad der er godt, og jeg fortalte om den store hjertesorg mit valg om at rejse kostede mig. Om at jeg i dag, er så utrolig glad for, at jeg holdte ved. For hvis man virkelig elsker hinanden, så giver man også plads - også selvom det er hårdt - og elsker man nok, så kan man også sagtens finde sammen når man kommer hjem, men det kan også være, at man sagtens kan finde ud af at være sammen imens den ene part er afsted(Martjin har en kæreste, og det var det som bekymrede ham mest.)
Jeg fortalte selvfølgelig, at der er dage, som er utrolig hårde, dage hvor jeg bare gerne ville være hjemme blandt venner og familie, men der er ALDRIG dage hvor jeg fortryder mit valg. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv. Jeg har lært mig selv meget bedre at kende, jeg har fået ting med i rygsækken, som jeg aldrig ville kunne have fået hjemme. Jeg har set fantastiske vidundere og mødt vidunderlige mennesker. Jeg er blevet rørt til tårer, er blevet stødt, er blevet overrasket, er blevet forarget, og jeg er blevet så mange erfaringer rigere. Nej, jeg fortryder det ikke, jeg elsker det!
Vi afsluttede samtalen, og gik ned mod vores hytter og telte. Jeg skulle gå det sidste stykke selv, og det var ikke spor rart. Der var spindelvæv over det hele - med KÆMPE edderkopper i, og så var der jo det faktum, at en buffalo OG en leopard bevægede sig rundt i campen e
fter mørkets frembrud - og ja, det var mærkere end i det sorteste hul.. Puhaaa. var så glad og lettet da jeg nåede vores telt. Tænk sig hvis jeg var kommet til at lyse buffaloen direkte ind i hovedet med min lommelygte - det ville ikke være spor morsomt.
Den sidste dag på vores safari-eventyr tirsdag d. 29 januar. Vi skulle på en times bushwalk om morgenen. Bushwalken var bestemt ikke lige så god som den første, men vi så da en Zebra og den kære buffalo som endnu en gang havde været en tur inde i vores camp(den havde efterladt noget grønt og dampende, samt et par fodspor)
Men det var nu ganske fint alligevel.
Vi kom tilbage og fik morgenmad - Martjin og Peter gav mig et helt glas med nutella, en masse myggespray og det sidste i Amarolen - så sødt af dem! Lige noget jeg kunne bruge!
Efter morgenmaden satte vi kurs mod Blyde River. Super smukt scenarie! Vi var der en halv times tid, og så gik turen ellers tilbage til Johannesburg.
Vi tog tilbage til det hostel vi startede på, og fik bestilt vores busbilletter til Durban til den næste dag.
Det havde været vildt fedt at være på safari, og vi lever stadig højt på det(lige nu sidder jeg i Indien og skriver bloggen, men vi er stadig høje over vores safaritur). Selvom en safari er dyr, er den helt KLART pengene værd hvis i spørger os - også selvom, at vi blev nødt til at leve af spaghetti de følgende 14 dage - det gjorde absolut ikke spor - for hey - vi havde set de BIG FIVE - og MEGET mere end det. Fantastisk tur!!
- comments
AS Jeg inviterer på rødvin og safari-pasta, når du kommer hjem