Profile
Blog
Photos
Videos
Fra Brisbane ventede vi hele natten på at flyve til Proserpine og komme til Airlie beach. Dejligt at være tilbage i varmen igen, selvom det regner ofte.
Torsdag den 2. maj startede vi på vores dykkerkursus. Vi skulle lære noget teori af Rick og Ryan, derefter skulle vi i poolen, hvor vi skulle svømme ti baner, så skulle vi holde os oven vande i ti minutter, det var dog kun Kathrine, der havde energi til det.
Derefter lærte vi at gøre vores udstyr klar, og tjekke om det virkede og svømmede rundt i poolen med det hele på.
Fredag havde vi lidt mere teori med Ryan, derefter hoppede vi i poolen og skulle øve at tage vores maske af under vandet, tage den på igen og få vandet ud. Men vi gjorde det selvom det var meget ubehageligt, og vi gjorde det også på bunden af poolen, som er 3 meter! Vi øvede også at miste vores regulator, (vores luft) og hvordan vi finder den igen, og hvad vi skal gøre hvis vi ikke har mere luft.
Fredag aften startede vores bådtur.
Lørdag startede den første dykkerdag. Vi startede med at snorkle ved Blue pearl ved Hayman island, fiskene var så flotte og kom rigtig tæt på.
Ryan var med på båden og skulle have os med ud og dykke.
En af fyrerne, som arbejder på båden -
Harry, sejlede os ud hvor vi skulle dykke, og filmede os da vi smed os i fra båden, det var ret fedt!
På vores første dyk så vi en kæmpe stor blå fisk ved navn Maori Wrasse, de er alle hunner, den mest dominerende hun udvikler sig til en han og får større hoved og læber, den kom meget tæt på Ryan.
Andet dyk den dag var ved Bait Reef på Great Berrier Reef, der prøvede vi 'out of air' proceduren hvor Kathrine var den, som var out of air, derefter svømmede vi rundt og så to hajer på ca 1 - 1,5 meter.
Søndag dykkede vi samme sted, der skulle vi smide regulatoren væk og finde den igen, samt øve 'out of air' hvor det denne gang var Henriette, som ikke havde mere luft.
Det 4. og sidste dyk var på Hook Reef, stadig på Great Berrier Reef, der så vi endelig en skildpadde, denne gang skulle vi tage masken af under vandet på 9 meters dybde - men vi gjorde det selvfølgelig. Så viste Ryan os sin tavle hvor han havde skrevet "Congratulations open water diver" det var så fedt at havde gennemført dykkerlelen, derefter var der bare prøven, men den gennemførte vi selvfølgelig også! Så nu må vi dykke ned til 18 meter.
Mandag sejlede vi til Whithaven beach, hvor vi gik rundt og kiggede, den var utrolig flot!!
På vejen tilbage begyndte folk foran os at stoppe op, det viste sig, at der var en kæmpe edderkop lige ved siden af stien, den var større end vores hånd, og vi havde ellers lige snakket om, at vi var færdige med klamme edderkopper.
Om aften tog vi i byen med dem, der også havde været på båden, det var rigtig hyggeligt.
- comments