Profile
Blog
Photos
Videos
Tre uger har jeg nu været i Australien. Og allerede, som det oftest går i mit liv, så er planerne ændret, og ingenting er, som det skulle være. Udover at jeg stadigvæk er i live. Og hvis jeg skulle være i tvivl, så har min nyerhvervet feber og halsbetændelse i hvert fald lige bekræftet mig i at jeg stadigvæk er her…
Den egentlige plan med at jeg skulle være au pair i 3,5 måned, mens jeg i weekenderne oplevede Australien, blev efter få dage ødelagt. Grundende er mange, men kort fortalt, så var der en masse ting, der ikke levede op til forventningerne, også var familiens opdragelsesmetoder ikke noget, jeg kunne stå inde for. Så efter 5 dage hos familien, stod jeg pludselig midt ude i ingenting, og havde bestilt et fly hjem til Danmark igen. Set i bakspejlet var det måske lidt forhastet, men i situationen var det den eneste mulighed jeg lige kunne komme på, da jeg pludselig stod helt alene i Australien uden penge. Følelsen af afmagt, fiasko og skam gennemsyrede min krop, og jeg frygtede for reaktionen hjemme i Danmark. Men det var hverken hån, skældud eller et ''du skulle have tænkt dig bedre om'' der kom tilbage. Tværtimod. I stedet var det forståelse og respekt for mit valg, og et påbud om at jeg på ingen måder måtte rejse hjem. De holdte hårdt i at det her var min første rejse på egen hånd, og den skulle altså ikke på denne måde. Og når nu jeg var rejst helt til Australien, så skulle jeg også opleve det. Så de ville give mig alt den støtte de kunne, hvis bare jeg fik oplevet en masse ting, inden jeg rejste hjem. Det ville betyde meget for dem. Da jeg lå på efter samtalen, efter at have snakket med dem, var der ikke mange ord tilbage. Selvom frosten ud på de tidlige morgentimer havde sneget sig ind i den garage jeg boede i, og gjort det umuligt for brændeovnen at holde rummet varmt, så har jeg sjældent følt så meget varme, som jeg gjorde på det tidspunkt. Tænk at have en familie, der selvom jeg er på den anden side af jorden, står klar til at hjælpe. I realiteten kunne de jo være ligeglad, og bare have ladet mig ''lære på den hårde måde.'' Men jeg er blevet klar over, at i vores familie holder vi sammen, og hjælper hinanden.
Mine flybilletter blev endnu engang ændret, og med venner og families hjælp, så sad jeg dagen efter i et tog på vej mod Sidney. I Sidney tog jeg toget videre til kystbyen Gosford, hvor jeg var så heldig, at have fået lov til at låne et værelse. Og her har jeg så opholdt mig de seneste 8 dage. Ovenpå 4 hektiske dage i Sidney, og 5 dage hos familien i Binalong, så har disse dage mest budt på afslapning, læsning, matadorfilmene og lange gåture på havnen. Men en tur ind til Sidney, og wildlife i Blacktown er det også blevet til. Selvom jeg godt kan mærke den dårlige samvittighed over at jeg ikke har oplevet særlig meget de sidste par dage ligeså stille sniger sig ind, så ved jeg inderst inde også, at jeg har haft brug for det. Jeg har haft brug for at fordøje alle de nye indtryk, mine ændrede planer, og at mit ophold pludselig er blevet reduceret til kun 1,5 måned. Og jeg ved jo at mine sidste 2 uger bliver fyldt med oplevelser. Jeg har nemlig bestilt 6 dage til Cairns, hvor jeg skal nyde varmen, bade, vandre i regnskov og snorkle. Og så har jeg 8 dage tilbage, som jeg også gerne vil ud opleve noget i.
Når alt kommer til alt, så er det måske i virkeligheden held i uheld at planerne har ændret sig. For selvom planerne før også var at jeg skulle opleve Australien, så kunne jeg, da jeg fandt ud af hvor stor Australien er, godt se at det ville blive lidt et problem, når jeg kun havde weekenderne. Og oveni købet mit studie. Nu får jeg oplevet Australien på reduceret tid, men til gengæld skal jeg ikke arbejde, og så kommer jeg hjem, og kan koncentrerer mig om mit studie. Jeg er dog sikker på, at hvis jeg var havnet ved en anden familie, eller et andet slags job, så ville det have været en helt unik oplevelse at være her på et længere ophold, for jeg har virkelig forelsket mig i Australien, og dens befolkning. Men bare fordi det ikke gik denne gang, så kan det jo også sagtens lade sig gøre igen.
Så sådan ligger landet altså. Jeg bakser rundt med en alt for stor kuffert, men priser mig lykkelig over at min overpakning for første gang har givet mening. Selvom det virkede absurd at jeg havde taget shorts med ned til Binalong, så virker det pludselig eddersmart, når jeg på søndag drager mod varmen. Først tænkte jeg at der alligevel var en mening med det hele, men så kom jeg i tanke om at jeg skulle rulle rundt i Australien med min store tunge lilla kuffert, og blev så enig med mig selv om at hvis der havde været en mening, så havde jeg også medbragt en backpacker rygsæk. Og endvidere havde jeg nok heller ikke lejet min lejlighed ud i 3,5 måned. IKEA-kæreste testen er for bøsser, kollegie-værelse-med-1-mandsseng-kæreste testen er det nye!
- comments