Profile
Blog
Photos
Videos
Saa, der er sket en del de sidste tre uger:
Efter et par dage i Auckland, endte jeg med at flyve til Christchurch, da jeg fik et lift af Wim, en belgisk fyr jeg moedte.
Han havde lejet en bil, og havde travlt med at faa set en masse must-do's. Turen gik foerst til Banks Peninsula, en tidligere vulkan paa oestkysten, som med tiden har skabt en raekke af fantastisk smukke fjorde og landskaber. Efter min foerste fangst i New Zealand med nyerhvervede 10 fods telestang, en brav fisk der var naesten saa stor som blinket jeg brugte, overnattede jeg i min haengekoeje ved Okains Bay.
Herefter gik turen tvaers over sydoeen, med et stop i det fantastiske Arthur Pass. Her var planen en tur til Avalanche Peak, men kraftig regn og vind, havde tvunget dem der havde forsoegt dagen foer ned igen paa alle fire, uden at vaere naaet toppen. En mindre gaatur med udsigt over passet og Waimakariri River blev det til, og derefter mod vestkysten gennem tilsyneladende ustoppelig regn. Var det ikke meninge det skulle vaere varmt og ikke vaadt hernede?
En tur forbi Pancake Rocks i Punakaiki, og et forsoeg paa at komme til Fox River Caves, hvor vi desvaerre maatte vende om, grundet de store maengder regn, selvom jeg ellers var frisk paa at fortsaette gennem vandet selvom det gik os til hofterne.
Solnedgang paa vestkyst med baal paa stranden, utaellelige maengder sandflies (en blodsugende lille og langsom krabat, der formaar at vaere utroligt irriterende og over det hele.) efter en dag ved Fox og Franz Joseph Glaciers.
Tidligt op fra min haengekoeje ved kysten af Lake Wanaka, med Lord of the Rings paa lydbog i oererne og med fiskestangen i haenderne, kom der pludselig et ryk i linen, og efter en kamp med en smuk laks mens solen stod op, fik jeg halet morgenmaden i land. Den smagte fantastisk.
I Queenstown brugte jeg en dag med et hollandsk par, som vi havde moedt paa en campingplads et par dage foer, paa at vandre op til Rob Roy Glacier. Et fantastisk halvmaaneformet bjerg paa den anden side af den lille dal var prydet med en krone af en kaempe hvid gletsjer med blaaligt skaer og masser af vandfald der loeb ned af bjerget. Ikke en sky paa himlen, jorden prydet med gule blomster, et vandfald paa 200 m, og flere andre, hvor vi var saa heldige at se gletsjeren kaelve og se kaempe isklumper eksplodere mod klipperne paa vej ned mod klipperne.
Selvom turen kun var paa 3 timer retur, formaaede vi at bruge endnu 4 timer paa at udforske omraadet. Fandt en naturlig bro langt over gletsjerfloden der havde skaaret en tynde revne mellem bjergene, hvor vandet brusede og fortsatte med at bide ind i klipperne. Lidt laengere oppe, efter en ufattelig stejl klatretur, fandt vi hvad vi gik efter. To vandloeb fra gletsjeren loeb sammen i et stort vandfald og faldt langt ned, og dykkede under sneen der daekkede foden af klippen, og kom ud lidt laengere nede. Nok et af de mest spektakulaere steder i naturen jeg nogensinde har set, og selv de to hollaendere sagde at dette var helt specielt, trods de har vandret NZ tynd de sidste 10 uger.
Herefter tog vi til the Fiordlands, hvor et tidligt cruise paa Milford Sound viste sig at vaere det rigtige tidspunkt. Bjergene der skyder op gennem vandoverfladen, hvor halocline'n danner et helt specielt vandmiljoe. Saeler og vandfald, og ikke mindst de delfiner der fulgte med baaden og legede i boelgerne. En lille unge og dens mor proevede ogsaa at foelge med.
Besteg Key Summit paa vejen tilbage mod Te Anau, hvor fire dage paa the Kepler Track ventede.
En stejl start paa tracket, resulterede dog i fantastiske udsigter da vi naaede op over traelinjen og havde frit udsyn. Udforskning af en drypstenshule med et par pandelamper sluttede dagen godt af.
Herefter gik det op mod toppen, og langs en bjergkam, i regn, skyer og uden udsigt i et par timer. Vindblaest, og lidt vaad, gik turen ned igen gennem de taette mosbegroede skove, der saa aeldgamle ud. Det var rart at faa vasket sig lidt, men floden var langt fra varm, naar den kommer lige fra toppen af bjergene.
Dag tre var flad, men vi ankom endelig til hytten ved soeen, som var mindst 10 grader varmere en floden, men stadig mere frisk end lunken. Her forsoegte jeg at holde myggene vaek med et lejrbaal paa stranden. Det hjalp ikke rigtig, men vi blev hurtigt mange omkring baalet og der blev delt historier og oplevelser.
Den sidste dag fulgtes vi i en lille gruppe og noed det gode vejr, mens vi gik igennem the Dead Marshes fra Ringenes Herre, og fulgte floden tilbage til Te Anau, hvor der var oel der ventede paa at blive drukket.
De sidste dage har jeg brugt i Queenstown med Nanna og Ditte, og en vandretur til toppen af Ben Lomond (1748 m, hvor billedet er taget), hvor skyerne lettede som jeg steg op mellem dem og kunne se de omkringliggende bjerge paa begge sider af skyerne der laa i et flat taeppe over byen. En fantastisk udsigt fra toppen, og en loebetur ned igen gjorde en god dag.
I morgen tomler jeg til Glenorchy og begynder paa RouteBurn Track, men tager den i et straek mandag og fortsaetter tilbage af the Cables track. Derefter er planerne aabne, men der er stadig en masse vandreture der venter.
- comments