Profile
Blog
Photos
Videos
Hi, how are you ...
(dette er ikke et spørgsmål på denne side af verden - det er bare noget man siger, og ingen forventer et svar) . Det var meget underligt i starten, for når folk spurgte, snakkede de enten bare videre eller gik igen - inden man fik svaret.
Ja, vi er nu kommet helt op nord på Australiens østkyst, nærmere betegnet som Cairns i staten Queensland. Vi ankom til vores backpakers søndg 26/2, fik udleveret et dobbeltværelse i stedet for et dormroom (8 pers), så det var bare fint :) .
Mandag kl 7 startede vi allerede med at forberede ugens første aktivitet - en tur til Kuranda (the village in the rainforrest) fra 1880. Turen gik først ud til et aboriginal center kaldt Tjapukai, hvor vi fik et indblik i hvordan aboriginals har levet heroppe for hundrede af år siden, hvordan de jagtede, hvad de spiste og selvfølgelig historien bag deres meget berømte musikinstrument didgeridoo, som er en hul træstamme der laver en underlig snorrende lyd når der blæses i den.
Herefter gik turen mod Kuranda med skyrail, der er en gondol, som flyver hen over regnskoven med 2 stop undervejs.. Her gik vi en mindre tur i den 120 mio. År gamle regnskov (en af verdens ældste), det var egentlig helt ligesom at gå i Randers regnskov, bare under åben himmel i regnvejr og en del mere fugtigt og varmt.
Inde i Kuranda by var der ikke rigtig noget, på tilbage vejen tog vi scenic railway tilbage til Cairns, der er en 120 år gammel togtur i udkanten af regnskoven - hyggelig dag.
Om tirsdagen startede denne uges højdepunkt - en 2 dages tur ude på havet ved Australiens berømte Great Barrier Reef. Vi tog med "Coral Sea Dreaming" kl 8 og 3 timer efter var vi ude og dykke ved revet. Det var en fantastisk oplevelse. Det er en hel anden verden er findes under havets oveflade - det er total som at dykke i et kæmpe akvarium. Farverige fisk, skildpadder, klart vand, roraler, søanemoner ... ja jeg kunne blive ved (har skrevet navnene op på de fleste fisk vi så).
På de 2 dage 40 km uden for Cairns i området "The Blue Lagoon", dykkede vi i alt 4 gange (12 m under overfladen 30 min pr dyk) og snorklede 3 gange (revet er helt op til 1 m under overfladen) . Jeg var total bidt af det - hver eneste gang man hoppede i vandet med enten det ene eller andet udstyr på, ja så oplevede man noget nyt. Desværre har jeg ingen undervandsbilleder! Det var en dyr, men fantastisk oplevelse som jeg bestemt ikke ville have været foruden :-) ! Det var for fedt.
NEJ ? Så blev det marts ! Hvor blev februar af? . . .
I dag gik turen til Cape Tribulation i Daintree nationalpark, som er et område i regnskoven 150 km nord for Cairns. Det var heroppe Captain Cook stødte på revet og måtte gå i land, det er et smukt og stille naturområde også i regnskoven. Vi overnattende heroppe i Australiens våde tropiske verden, på The Beach House, et hostel med små værelser fordelt rundt omkring hinanden i regnskoven. Om natten kunne man høre de tusinder af frøer kvække og om dagen var luften så varm og fugtig af vi vadede rundt med fugtig hud.. Varm men bestemt eksotisk oplevelse. På vejen tilbage til Cairns i går d. 2/3 var vi på krokodille safari på Daintree floden. Vi så 3 krokodiller på ml 2-3 meter og 3 unger ml 20 - 50 cm. Det var ret cool !
I dag lørdag d 3/3 slapper vi af efter en hyggelig bytur i går aftes.. Vi har ikke haft en hel dags afslapning siden ? Det var rart at sove lidt længe og forberede sig til den lange tur til det nordlige Europa.. Har lige tjekket vejret og den siger mellem 1 og 5 grader .. Her sidder jeg udenfor i sommerkjole med 32 grader og skyfri himmel :)
I morgen tidlig siger jeg farvel til Karen Marie, som starter sin 9 dages busrejse mod Sydney og jeg selv tager flyet derned mandag 5/3 og videre derfra mod Kastrup om aftenen..
Håber at alle har det godt! Knus og varme hilsner Vibe Mathiasen.
- comments
Familien Rotbøll Hej Vibe! Så er rejsen ved at være slut og mange oplevelser rigere....... Vi glæder os til at se dig og høre mere. Tak for dine mange spændende fortællinger, - det har været sjovt at følge med. God tur hjem til DK. KH Familien Rotbøll
Pia Mathiasen Det må være en underlig fornemmelse at i nu skal skilles , og at jeres rejse er ved at være slut, at i skal hjem til hverdagen og pligterne:) Men vi glæder os til at se dig hjemme igen Vibe. Ses onsdag morgen kl 9.00 i Kastrup.
Thomas Rotbøll Ja det har været super dejligt at kunne følge med her på bloggen :) håber din tur hjem bliver god selvom det ikke er så fedt at skulle vente i de forskellige lufthavne. Glæder mig til at se dig igen :) Vi ses onsdag
Vibe Det har været en fornøjelse at læse alle jeres søde kommentarer herinde. Det er lige så rart for mig at få besked hjemmefra som det sikkert er for jer, når der kom et nyt indlæg. Har været inde og tjekke vejrudsigten og den siger 0 grader natten til onsdag hvor jeg lander om morgenen og her kommer jeg fra 31 grader i Cairns... Godt at foråret begynder snart :-D . Mojn