Profile
Blog
Photos
Videos
Mendoza blev vores første rigtige stop i Argentina, efter at have været et par timer i det nordligere Salta, hvor vi skulle skifte vores bus fra Bolivia. Mendoza er en livlig og moderne universitetsby, og ligger tæt op ad Andesbjergene og grænsen til Chile. Omkring selve byen finder man udover nogle flotte bjergområder (og Sydamerikas højeste bjerg) områdets største attraktion - vinmarker og masser af vinsmagningsmuligheder.
Mendoza er udgangspunkt for det argentinske vinmekka, så vi skulle, trods vores begrænsede viden om emnet, prøve en vinsmagning. Vi fik snuset os frem til det lille vinområde Maipú, som ligger en lille times kørsel uden for Mendoza. Her besøgte vi Hugo, som er en rar mand med masser af cykler, som han lejer ud til turister, der gerne vil cykle rundt til de mange vinsteder. Vi fik lejet en solid, rød tandem med mountainbikehjul (én tandem var nok, da vores tredjepart desværre måtte melde pas pga. tilnærmelsesvis dødelige andendagshovedpiner). Inden vi fik lov at hjulre afsted, skulle vi smage på Hugos egen hjemmelavede vin (glas nr. 1).
Turen rundt i det idylliske landområde omkring Maipú bød på mange forskellige vinsmagningssteder. Første stop var ved en stor producent, som set ude fra mest af alt mindede om en dansk bondegård. Denne vingård havde, ud over de mange kæmpestore vintønder af træ (nogle af dem indeholdt 27 ton vin), en lille udstilling af gammeldags redskaber til produktionen. Vinen her smagte… af vin! (Glas nr. 2+3). Videre på cyklen til et kort stop ved et lille hus som lavede noget marmelade og noget likørhalløj (glas nr. 4). Op på cyklen, alt fortsat under kontrol. Det næste sted havde heller ikke så meget med vin at gøre, men var et lille hyggeligt sted med sofaer i haven, som bød på både empanadas, mit livs bedste morfar og et glas øl (- altså glas nr. 5). Tilbage til vinen. Næste stop blev ved et lille moderne sted, og her lærte vi kunsten at kende forskel på den lokale men internationalt anerkendte malbec-drues blad kontra bladet fra en souvaignon-drue. Tror vi nok… Vi har også lært at en vin kan være hurtig og langsom, men vi er stadig ikke helt sikre på hvordan. Her fik vi både hvidvin og rødvin (nærmere bestemt glas nr. 6,7,8 og 9). Op på cyklen igen, nu med tungen lige i munden. Næste gang gjorde vi holdt ved en gammel produktion, som har været et familieforetagende gennem mange generationer. Et super hyggeligt sted, hvor rundvisningen og selve vinsmagningen (og glas nummer 10 og 11) var i top. Dog kom en af os til at spørge den altvidende guide, om man på dette sted stadig brugte teknikken med at trampe på druerne med bare tæer, da det nu var en meget traditionel produktion. Man siger godt nok at der ikke findes dumme spørgsmål, men det gør der så åbenbart alligevel… Sidste stop var ved en splinterny topmoderne produktion med nyimporterede metalvinbeholdere fra Italien. Her havde vores guide tømmermænd, fordi stedet havde holdt en stor fest dagen før, og vi fik faktisk lidt ondt af, at han skulle stå op til netop det job han havde. Efter at have smagt vinen (glas nr. 12 og 13) var det tid til at vende cyklens front så vidt muligt tilbage mod Hugos hybel. Af en eller anden grund var cykelturen på dette tidspunkt blevet en del sjovere. Hjemme hos Hugo var stemningen høj, og vi sad med nogle andre, som også havde brugt dagen på at cykle rundt (her blev det til glas nr… ja, lidt flere).
I mit brev til Skjernåskolen har jeg takket dem for blandt andet at have givet mig en etårig erfaring i kørsel af tandemcykler. Uden den erfaring er jeg ikke sikker på, Toke og jeg havde klaret den rundtur i Maipú så helskinnet, som vi gjorde.
Resten af tiden i Mendoza stod på afslapning og et besøg hos et ældre argentinsk par, som stod klar med en ægte argentinsk asado, som er en speciel form for barbeque, hvor hver enkelt slags kød steges og serveres én af gangen. Tilbehør er der nærmest ikke noget der hedder, kun lidt (mere) vin til kødet og alt i alt et koncept vi hurtigt kunne vænne os til. Grunden til, at vi var så heldige at ende til sådan et kødgilde, var, at vi på et trek i Venezuela mødte Alejandro, som straks sagde, at han ville arrangere besøget hos sin far og hans kæreste, da vi fortalte, at vi senere skulle til Argentina. Gæstfrihed af bedste skuffe!
- comments