Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag (29/4) satte vi kursen endnu længere østpå. Destinationen var Komodo Island i Flores (stadig Indonesien). Turen startede med en halvanden times flyvetur i et lille propelfly som tilhørte Merpati Airlines. Vibeke havde så været så smart at undersøge det inden og det stod på Eu's sorte liste over flyselskaber, ikke rart at vide når man har flyskræk. Men vi landede uskadte i Labuang Baju lufthavn. Her blev vi hentet af en utrolig sød guide som kørte os til havnen, hvor vi steg på den båd vi skulle overnatte på. Vi havde hele båden og et mandskab på fem mand helt for os selv. :) Efter at have fået velkomstdrinks og sat os til rette på dækket, slappede vi lidt af inden vi ankom til øen Rinca, som er en del af Komodo Nationalpark. Nationalparken er et af de nye 7 naturverdensvidundere. Vi skulle ud på en times vandretur, men inden introducerede vores ranger for en liste over komodoangreb og en fortælling om at fornylig bankede en af komododragerne på, på kontordøren og manden som åbnede blev bidt i benet. Og det skal lige siges af komodo dragerne har et af de mest inficerede bid i verden. Normalt nedlægger de deres bytte ved at bide dem og så vente nogle dage på at de dør af infektionen. Hyggelig fætter. De kan blive op til 2,5 meter lange og findes kun i Komodnationalpark. Gåturen startede med at vi så tre komodovaraner ligge og dase rundt omkring ved startstedet og derefter satte vores ranger i noget der lignede løb rundt på stien. Stakåndede nåede vi dog både at se vilde kalkuner, aber, Jetli krabber, kakaduer og vandbøfler. Stien førte os rundt i skoven, hvor vegetationen er meget anderledes end det vi så på Borneo. Her er det meget mere tørt og skoven er ligesom mere åben. Efter lidt tid skulle vi bestige en bakke i den bagende sol, for at komme op og nyde udsigten. Udsigten var klart det hele værd for stedet ligner noget taget direkte ud af Jurrasic Park, men for dælen hvor solen bagte. Mor og Far som endnu ikke er helt vant til varmen var også en anelse forpuste og svedige, da vi nåede toppen (det var vi også skal det lige siges). :) Tilbage ved cafeteriaet sidder vi og drikker en cola, da de ansatte pludselig springer op og råber "Komododragon". Og ganske rigtigt, lige bag os er en kæmpe varan på vej op ad trapperne. Den drejer heldigvis den anden vej og lægger sig under et bord og falder i søvn. :) Endelig nåede vi tilbage til båden uden at blive angrebet af komododragerne og vi satte kursen mod der hvor vi skulle overnatte. :) Da vi nåede frem til bugten, ikke så langt fra Komodo Island fik vi serveret dejlig aftensmad. Midt under aftensmaden fik vi pludselig øje på nogle mærkelige dyr på rælingen. Det viste sig at være de lokale fiskere, der stillede træfigurer op, så man kunne købe dem, men det var så mørkt at man ikke kunne se fiskerne, så de begyndte at sige lyde for få vores opmærksomhed. Efter lidt tid måtte de dog opgive og sejle videre. Allerede kl. 20 gik vi i seng, vi havde besluttet os for at sove udenfor på dækket, så vi kunne ligge og kigge på den fantastiske stjernehimmel og nyde at det kun var to andre turistbåde i hele bugten ud over os (det er noget andet end i Halong Bay). :) Det skulle dog vise sig at være en varm fornøjelse at sove udenfor, da hverken madras, tæppe eller pude var særligt ventilerende. :) Og midt om natten lyste månen så skarpt at Linda vågnede og meget tidligt på morgen kom en kølig brise, som pga at vi havde svedt så meget gjorde at vi frøs en del. Men ud over det (og alle insektbiddene) var det rigtigt dejligt at kunne sove udenfor i den friske luft. :)
Tirsdag (30/4) var dagen hvor vi skulle være aktive (pyha). :) Vi stod op med solen kl. 6 og fik en meget sparsom morgenmad, mens vi sejlede til Komodo Island. Her skulle vi ud på en tidlig morgentur og vi var heldige at få en ranger som gik i normalt tempo. :) Med sig har han en lang kæp, som er formet som et V i enden. Den skulle så være vores værn, hvis vi blev angrebet af komodovaranerne. Betryggende. :) Naturen på denne ø lignede sjovt nok naturen på den anden ø, men på denne tur så vi desuden vildsvin og rådyr. Vi så også en kommodovaran, der lå og solede sig på en bro. Det ser helt søde og fredelige ud som de ligger der, men man skal nok ikke komme alt for tæt på. :) Vi så desuden en babykomodovaran højt oppe i et træ. Forældrene spiser ungerne, så derfor er de nødt til at leve oppe i træerne indtil de er store nok til at klare sig selv, de lever af gekkoer. På turen skulle vi op ad endnu en bakke, som heldigvis ikke var så høj som den sidste. På toppen var der et fantastisk udsigtspunkt, som var opkaldt efter alle de kakaduer man kan se flyve rundt ved solopgang. Tilbage ved hovedkvarteret, så vi den hidtil største varan ligge midt på stien, men de er så godt kamuflerede at man ikke ser dem, før man kommer helt tæt på. :) Rundt omkring lå der yderligere 5 varaner. Man skal holde øjnene åbne. Vi sluttede turen af i de lokales souvenirshops, hvor vi købte en lille håndlavet magnet (man skal vel støtte de lokale). :) Vel tilbage på båden satte vi kursen mod Pink Beach, hvor den stod på snorkling. Det var et fint sted med pæne koraller og en del fisk. Efter en times tid sejlede vi videre til Manta Point, hvor vi håbede på at se rokker. Vibeke og Linda hoppede i vandet, som var rimelig dybt, og indenfor kort tid havde 3 rokker passeret os. Vi så også en skildpadde komme svømmende forbi. :) Inden vi satte kursen mod Labuan Baju nåede vi et sidste snorklingsted. Hver gang vi skulle ud og snorkle spurgte vi guiden om der var hajer og hver gang sagde han at der kun var venlige hajer. Det kan godt være at hajerne er venlige, men det er fiskene ikke. Vibeke blev bidt i læggen af en lille hvid og gul fisk og den fulgte tæt efter både Far og Linda, men de slap uskadte fra det lille udyr. :) Vel tilbage til Labuan Baju blev vi kørt til vores hotel. Et fint 5 stjernet hotel, hvor det dog skulle vise sig at der ikke var varmt vand og wifien duede ikke på værelset. Udsigten var dog god og personalet i restauranten var rigtig søde. Linda og Far bestilte to forskellige bøffer, men fik begge en hakkebøf. Så meget for de 5 stjerner. :)
Onsdag (1/5) stod vi tidligt op og spiste morgenmad. Kl. 9 blev vi hentet af vores søde guide, for nu skulle vi ud og se på grotter. Mor Susanne stod pænt over da hun fik at vide at grotten flere steder kun var 1 meter høj. Vi andre fik udleveret hjelme og så var det ellers afsted. Foran grotten blev vi mødt af rangeren, som pænt forklarede at vi i grotten kunne møde flagermuse, kakkerlakker og "big black spiders". Da han sagde det sidste sprang Vibeke straks fra. :) Hun blev pænt ført tilbage til mor af guiden, som på turen viste et fiskefossil frem, som beviste at grotten havde ligget under vand. Far og Linda vandrede frygtløse ind i grotten. De mødte den frygtede edderkop, en utrolig ucharmerende kakkerlak og flagermus. Rangeren var så imponeret af Lindas pandelampe at han "låner" den, hvilket efterlader Linda uden lys, med det resultat at hun vader direkte ind i en kæmpe stalakit. :) Godt hun havde hjelm på. Efter grotteturen blev vi kørt til det lokale marked, hvor guiden viste os rundt. Her blev der især solgt tørrede fisk i store mængder, her var deuden kogende varmt, så besøget blev kort og vi flygtede ind i den afkølede bil. :) Vi blev sat af i lufthavnen og ført igennem hele check-in proceduren af guiden og så kunne vi ellers sidde og vente to timer på flyet. Og i Labuan Baju lufthavn er der ingenting at give sig til. Der er to toiletter og stole og det er det. :) Efter lang ventetid kom vores lille propelfly og vi lettede kun 15 minutter forsinkede. Landingen var rimelig spændende og især mor og Vibeke åndede meget lettede op da vi var sikkert på jorden. I lufthavnen blev vi hentet af vores chauffør og efter adskillige stop i supermarkedet og starbucks var vi klar til at køre mod vestbali. Turen tog 4,5 timer og vi blev sat af på et hotel kl. 19. Vi blev vist til vores værelser, som var fine men noget under den standard vi var vant til. :) Vibeke kunne dog huske at vi havde betalt for beach villas og det konfronterede vi den stakkels baggagebærer mand med. Han sagde forvirret af de da ikke havde nogle villaer på stranden og det skulle da også vise sig at chaufføren havde sat os af på det forkerte hotel!!! Og kørt. Receptionisten var dog flink og skyndte sig at ringe til vores hotel og få arrangeret at de kom og hentede os. Vi ventede i en halv times tid og blev endelig hentet. Vores hotel skulle vise sig at ligge langt inde i skoven (nationalparken) og vi kørte i lang tid ad små uoplyste grusstier, som mest af alt lignede noget fra en gyserfilm. Men efter noget tid åbenbarede der sig den hyggeligste udendørs restaurant med farvede lamper og lige ved siden af lå vores beach villas. Luksus med luksus på med egen terrasse (inklusiv sække- og liggestole) lige ud til vandet og udendørsbruser (og toilet?!). Vi spiste dejlig aftensmad kl. 21.30 og gik lige på hovedet i seng. :)
- comments