Profile
Blog
Photos
Videos
11. november.
Inden vi helt forlader San Diego for at vende tilbage til Udgangspunktet, Los Angeles, kører vi op til point Loma, hvorfra der er den fineste udsigt over San Diego, og hvor man også finder Cabrillo National Monument.
Det sidste stykke vej op af den smalle tange inden man når udsigtspunktet, ligger der på begge sider af vejen ud mod vandet en militær kirkegård. Her står de hvide helt ens sten række efter række på et meget stort område. Det er meget bevægende. For to dage siden i Seaworld kunne jeg ikke lade være med at finde den måde soldaterne hele tiden blev hyldet på for noget overdrevet og en anelse komisk. Nu forstår jeg pludselig bedre hvorfor. Her ved denne kæmpe kirkegård hvor man ser pårørende ved soldaternes grave er en smule ekstra respekt det mindste, man kan vise.
Vi kører ikke den direkte vej til LA, men vælger i stedet at køre op langs kysten, og kommer igennem byer, hvor folk slæber af sted på deres surfere og der dufter af hvidløg og barberque. Vi gør holdt ved en strand, hvor børnene frydefuldt leger i vandkanten, og bliver våde af de drillende store bølger.
Så når vi, på vores sidste rigtige køretur, til vores campingplads i Anaheim, en forstad til LA. Her bor vi lige op ad Disneyland.
- comments