Profile
Blog
Photos
Videos
Lige et indlæg her på falderebet, hvor vi rent faktisk nu står i lufthavnen i Kbh. Wow det er mærkeligt! Inden vi nåede her til, fik vi lige skrevet lidt ned om den sidste tid og hele vores oplevelse generelt:
Oahu
Så kom vores sidste stop Oahu - Honolulu. Tiden er fløjet afsted, og det er mærkeligt at tænkte på, at næste gang vi skal med et fly, er det mod Denmark.
Honolulu er helt helt anderledes fra de sidste to byer, vi har boet i. Vi er rigtig kommet til en storby igen, med højhuse og travlhed omkring os.
Vores lækre hotel ligger 200 m fra den berømte Waikiki beach. Det kunne ikke være meget bedre.
Honolulu blev vores mål for en masse shopping, solbadning og selvfølgelig oplevelser.
Vi brugte en del af vores tid på Waikiki beach, som altid er fyldt med mennesker fra morgen til aften. Det blev også her vi surfede for første gang og faktisk var rigtig gode til det. Vi besøgte også forskellige strande rundt omkring, de er så smukke fyldt med palmer.
Vi gik også i det historiske hjørne og besøgte Pearl Harbor, hvor vi brugte en hel dag på at se alt, hvad der er at se om attentatet den 7. dec 1941. Utroligt lærerrigt og sørgeligt.
Vi valgte også at Oahu skulle ses fra oven, så vi var på en helt fantastisk helikoptertur. Det var så smukt, hold da op!
Honolulu byder på så mange ting, og for et par unge piger som os, er det dejligt at der sker noget. Byen var der altid gang i, og det nød vi meget. Det blev da også ofte til kig i butikker efter aftensmad ved 21-22 tiden.
Vi kunne ikke slutte vores eventyr af på en bedre måde. Sol, palmer og fantastisk smukke strande og den afslapning, det er hvad vi kalder at nyde livet.
Wauw
- Vi ser tilbage på vores rejse, hvor vi har fået så mange gode oplevelser på den ene og den anden måde, og vi har svært ved at sætte finger på hvad vi bedst kunne lide. Alt har været fantastisk og vi har nydt hvert sekund, og har svært ved at forstå at vi nu sidder i flyver på vej hjem mod DK. Vi er blevet rejselystne og har slet ikke lyst til at slutte endnu. Vi kunne sagtens bruge et par måneder mere til at udforske fantastiske USA, og vi mangler stadig en masse, så det er helt sikkert et på gensyn og ikke et farvel!
- comments