Profile
Blog
Photos
Videos
Kapitel 13 - Spot X
Efter vores uge i Byron Bay stod den på Mojo Surf Camp ved Spot X.
Vi var tidligt oppe efter byturen på Caspers fødselsdag for at nå bussen, og vi følte os ikke helt oplagte til en dag på surf skole, da tømmermændene havde meldt deres ankomst og vi havde fået alt for lidt søvn. Men efter en omgang morgenmad på Mc Donalds og lidt skønhedssøvn i bussen nåede vi frem til Spot X i en bedre tilstand. En solid frokost gjorder os derefter klar til at ride de store bølger.
Vi blev instrueret i de basale surf teknikker på land af rutinerede surferdudes inden vi hoppede i vandet. Efter en lille times tid var vi så klar til at prøve kræfter med the real deal. Vi startede ikke så godt ud, men lidt øvelse gjorder vi blev rimelig habile til at stå på boardet, til sidst blev der også plads til at prøve lidt tricks af. Vi havde en rigtig sjov eftermiddag i bølgerne, men var også godt trætte efterfølgende.
Vi fik kørt noget aftensmad ned og så gik vi ellers på vores værelse kl. 18 for at se dyner og alle var gået ud som lys en time efter, så den manglende søvn fik vi bestemt indhentet.
Efter spot X står den på vores sidste stop i Australien, Sydney.
- comments