Hola familie og venner,

Så er der nye eventyr fra Sydamerika.

Vi var i La Paz en uge sammen med 8 søde mennesker vi havde mødt i Chile. (En masse Aussies, en canadier og et par fra UK)
La Paz er ikke en særlig flot by, men det er et specielt syn at komme til byen, da den ligger nede i en dal omgivet af bjerge i en højde af 3600 meter.
Der er ikke så meget at se i selve La Paz, men vi fik shoppet på de lokale markeder ( der har samme souvenirs som i Peru, bare billigere). Vi lagde mærke til, at man ikke kun kan købe de sædvanlige ting, såsom tøj, mad og turist skrammel, men der hang døde Lama fostre over det hele. Bolivianerne begraver dem under fundamentet på deres nye huse, som en skytsengel. Ad!
Søndag i La Paz er Wrestling dag. Så vi tog til kvinde Wrestling. Det var det mest bizarre vi nogensinde har set. Kvinder i deres national dragter(kæmpe skørter, bowler hat og farverige sjaler) sloges mod mænd i klovne-, batman, og andre underlige kostumer. Men det var aftalt slagsmål, som i Mexicansk Wrestling.
I La Paz ligger det berømte, "selvstyrede" fængsel San Pedro, hvor fangerne betaler for at bo og der er restauranter, butikker og deres familier. For seks år siden kunne man få en rundvisning, hvis man betalte for det. Vi mødte en af fangerne uden for fængslet to gange og han sagde vi kunne få en rundvisning af ham. Vi mødte op og to at de australske drenge gik med ham og vores penge. De betalte politiet og derefter gik fangen ind i et hus for at betale en ven. Men han stak selvfølgelig af med vores penge.. Så ingen rundvisning til de naive turister.

La Paz var mest fest og sjov, men vi fik også bestilt nogle sjove og spændende oplevelser. En dag kørte vi quauterbike i forstaderne til La Paz. Dagen efter stod den på paintball og fredag den 20. April: Deathroad!!
Vi stod tidligt op for at køre på mountainbike ned af verdens farligste vej i Bolivia, hvor seks mennesker dør hvert år.
Vejen var smal ca. 3 meter og fyldt med løse sten og klipper.
Det var en spændende tur og man var lidt nervøs. Men cyklerne var gode og vi havde en sjov dag. Kun Lisa faldt og fik en kæmpe hudafskrabning. Vi kørte tre timer ned.

Den 22. April tog Trine og jeg alene videre til Cuzco i Peru. Vi havde en 12 timers bus tur foran os.
Cuzco er en rigtig flot og interessant by med en masse museer og Inca ruiner (Cuzco er incaernes gamle hovedstad).
Vi var på Inca museet, Chokolade museet, hvor vi lavede vores egen chokolade. Vi så et par kirker, den ene havde et billede af den Sidste Nadver. Dog var fest måltidet skiftet ud med et hamster, som er en peruviansk spise.
Vi vandrede også op til Saqsayhuaman (udtales Sexy woman). En stor Inca ruin 30 minutters gang fra Plaza de Armas (centrum).

Den 27. April startede vores fire dags vandretur til Machu Picchú. Vi var en lille gruppe på fem, en guide og 7 porters (dem der bærger alt grejet) og en kok. Første dag gik vi 10 km og det var ikke specielt hårdt. Både frokost og aftensmad blev serveret i et telt og bestod af tre retter. Det var vildt lækkert. Til morgenmad fik vi pandekager med banan og chokolade. 2. Dag var den hårdeste: 9 km, 1000 m altitude og 4 timer op. Højden gjorde det svært at få vejret. De sidste 20 meter før Dead woman's pass var en killer. Men vi klarede det! Og hele vores tur op og ned til campen tog os 5.10 timer (normalt 6 timer).
3. Dag var den længste og den flotteste. 16 km lidt op og ned og en masse flotte Inca ruiner langs stien.
4. Dag stod vi op 3:30 for at gå den sidste halvanden time til Machu Picchú. Som vi kunne se fra The Sungate. Det var et virkelig smukt syn og en lettelse endelig at være der efter fire dages vandring. Vores guide vidste os rundt og fortalte os en hel masse om Incaerne! :)

To dage efter tog vi videre til Puno, som er en by ved Lake Titicaca. Vi havde bestilt en to dags tur med Overnatning hos en lokal familie. Første dag besøgte vi to af de 61 flydende øer, som er bygget af en speciel slags siv. Det var en sjov oplevelse. Der boede fem familier på den ø vi besøgte. Hver ø har en leder, som bliver valgt for et år. Der er også skoler og hospitaler på andre af de flydende øer.
Vi sejlede i tre timer til en rigtig ø, isla Amantani. Her bor 4000 mennesker. Vi blev hentet af vores "mama" Aurelia, som ikke snakker spansk. Hun gav os lækker frokost. Vores værelse var pænt, med to senge med masser af tæpper. Ingen strøm. Men et ordentligt wc. Om eftermiddagen gik vi op til Pachamama (Mother earth) templet på toppen af øen og så solnedgangen. Efter aftensmad blev vi dresset op i lokale dragter: kæmpe skirter i flotte farver, hvid skjorte med broderi, bælte og et sjal til hovedbeklædning. Der blev holdt fest for alle turister og vi blev svinget rundt i peruviansk dans. (involverer en panfløjte)
Dagen efter sagde vi farvel til familien og sejlede til en anden ø: Taquile. Her gik vi en lille tur og spiste lækker frokost med udsigt til Bolivia.

Imorgen tager vi tilbage til La Paz tre dage for at mødes med fire venner fra NZ.

Der blev en lang blog denne gang. Håber i kan komme igennem.

Kærlig hilsen globetrotterne