Hej alle. Tusind tak for alle hilsnerne. Det er rigtig rart at se at I foelger med!

Der er gaaet lidt tid siden jeg har faaet skrevet sidst, baade fordi tiden flyver afsted hernede, men ogsaa fordi jeg var saa uheldig, at min sidste blogopdatering desvaerre blev slettet inden jeg fik lagt den op.

Hernede gaar det rigtig godt. Vi er ankommet til Pushkar og lige nu sidder jeg paa vores hotel hvor der er fuld fart paa. De fleste folk som bor paa hotellet er indere som skal til bryllup lige ved siden af vores hotel - og det er praktisk talt lige ved siden af hotellet. Vi fik foerst et vaerelse med udsigt ud til pladsen hvor bryllupsfesten skal staa, men personalet mente det var bedst at flytte os, saa vi ikke blev generet af larmen fra festen. November maaned er nemlig bryllupsmaaned i indien, saa det vrimler med bryllupper og bryllupsoptoge overalt.

Vi ankom til Pushkar igaar og indtil nu synes vi rigtig godt om byen. Pushkar er en hellig by, som alle hinduer skal besoege mindst een gang i deres liv. Byen er kendt for den hellige soe, som ligesom Gangesfloden bliver brugt til hellige ceremonier, hvorfra man opnaar god karma og bliver vasket ren for sine synder.

Igaar foretog vi denne ceremoni, hvor vi kastede en hellig blomst i floden, sagde hellige mantraer og fik hindupletten i panden, samt en lykkesnor om haandleddet. Selve ritualet var virkelig interessant at proeve. Vi synes dog det var knapt saa interessant, at vi som saa mange andre tourister, skulle betale en vaesentlig hoejere donation af penge, end inderne selv for ceremonien, fordi de kunne se at vi var vestlige af udseende. Mischa og jeg blev enige om, at det tager lidt af romantikken og spiritualiteten af det, naar kulturen bliver "big business".

Foer vi kom til Pushkar var vi Jodhpur, en by som er kendt for den blaa farve paa alle husene. Foer Jodhpur var vi i Jaisalmer som er en oerkenby hvor de fleste af husene er lavet af gul sandsten. Jodhpur mindede om saa mange af de andre storbyer. Jaisalmer deriomd var fortryllende! Jaisalmer er en forholdsvis lille by som ligger ude i oerkenen. Paa en bakketop i byens midte ligger der et fort, som med sin bymur omkranser det inderste af byen. Den minder paa mange maader om en by fra 1001 nats eventyr eller Alladdin (Selvom jeg godt ved det ikke foregaar I indien) med sine hyggelige gader og sit svagt belyste fort med bymuren omkring. Vi brugte de foerste par dage alene paa at slentre rundt i de smaa gader og koebe smaating, da de smaa butikker indboed til at shoppe mere, end forretningerne i de store byer.

Foruden kamelridt i oerkenen fik vi ogsaa kontakt til een som kunne vise os en skole. Dette synes jeg var virkelig spaendende! Jeg synes det var interessant at se hvordan et indisk barns skoledag saa ud, samt hvordan deres skoleboeger og undervisningen var under forhold, og med de ressourcer, de nu har til det. Det forekom mig faktisk, at selvom ressourcerne var faa, saa var kvaliteten af undervisningen alligevel forholdsvis fin. Det gav mig virkelig lyst til paa et tidspunkt at tage tilbage som frivillig og undervise boernene i engelsk.

Det er generelt svaert at vaenne sig til alt den fattigdom som er hernede, og saerligt at forlige sig med tanken om, at man ikke kan redde dem allesammen, hvorend man gerne ville. For her er fattigt, og der er mange indere som lever under usle og uvaerdige kaar. Over alt paa gaderne ligger der fattige og sover, og mange boern render rundt paa gderne og tigger om mad og penge. Det er saerligt svaert med boernene, og det skaerer een dybt i hjertet naar et 3-aarigt barn kommer hen til een og spoerger een om penge eller mad. Vi forsoeger dog at stoette boernene, med mad. Vi holder os dog for det meste fra at give boernene penge, men koeber i stedet mad og kiks til dem, da vi er klar over, at nogle af boernene har en bagmand som indkasserer stoerstedelen af deres penge - Men maden kan lettere gaa til dem selv.

Vi har desvaerre ogsaa oplevet at nogle boernene er afhaengige af at sniffe lim, og af samme grund mener vi, at vi stoetter dem bedst ved at give dem mad.

For et par dage siden spiste vi paa et meget fint hotel. Det var virkelig stort og luksurioest, og noget at det fineste jeg nogensinde har vaeret paa. I garagerne holdt vereranbiler og hotellets haver var kaempe og veltrimmede og fyldt med cricketspillende overklasseindere. Hotellet var virkelig smukt og et godt pusterum fra de konstante konfrontationer med fattigdommen, men det giver samtidig ogsaa et virkelig godt billede af hvor kontrastfyldt et land Indien er. Man kan gaa ind paa hotellet og foele sig som grever og baroner, mens der lige paa den anden side af murerne, sidder fattige boern som naermest er noedt til at saelge sig selv for at kunne faa mad.

Paa trods af fattigdommen er Indien dog et vidunderligt land. Det er paa mange omraader virkelig betagende og jeg synes at Indiens kulturelle og religioese mangfoldighed er meget prisvaerdig. Jeg har aldrig oplevet et land, hvor saa mange mennesker med forskellig religioes overbevisning lever side om side, uden de helt store problemer, eller for den sags skyld udfordringer. Der er hinduer, buddhister, muslimer, sikher, jainister osv. og mange af de forskellige religioner har snarere beriget den indiske kultur end den har fortaeret den. Det synes jeg at vi i vesten paa mange maader kunne laere noget af!

Naa det var nok fra mig denne gang. Hils alle jeg kender!