Profile
Blog
Photos
Videos
Kære læsere - hvis vi da har nogle tilbage!
Dette indlæg bliver skrevet 1 måned efter vores hjemkomst, men I skal ikke snydes for de sidste par uger af vores fantastiske rejse! Dette sted viste sig også at blive et sted vi har svært ved at glemme, så hæng på, nyd en kop the og lidt læsning…
Som sagt forlod vi Koh Pha-ngan og tog mod Koh Tao, og efter en sejltur på 1½ time, som blev brugt på lidt læsning og afslapning, ankom vi glade og spændte til den berømte dykker ø! Her blev vi mødt af 20-30 råbende thaimænd der alle ville have os til at booke lige netop deres hotel, dykker resort, taxi osv…. Men men men vi havde allerede bestilt på Crystal Dive, som lå 3 minutters gang fra båden. Helt perfekt, og noget vi aldrig har fortrudt!
Vi checker ind, og bliver mødt af en skaldet, lettere sjofel dykker mand, med en smøg i kæften og vi synes om ham fra start af! Vi skriver under på diverse døds erklæringer og sundhedsmæssige papirer, og derefter er Rikke, Trine og Michael klar til skole. Efter 4 meget lange timer i et kedeligt klasseværelse med en masse dårlige film var vi klar til endelig at hænge ud sammen, få lidt lækkert at spise og en enkelt øl!
Dagen efter var tvillingerne og Michael klar til pool træning, mens Christine påbegyndte sit Advanced Open Water, med hendes japanske instruktør Kenji, en rigtig dygtig instruktør der har været der i 10 år, så der er en del respekt omkring ham! Dagene fløj af sted, og meningen var egentlig at når Rikke, Trine og Michael blev færdige med deres Open Water, skulle turen gå videre vest på og til Koh Phi-Phi, men så langt kom vi aldrig! Vi forelskede os i dykningen og alle omkring Crystal Dive.
Og netop Crystal Dive blev vores hjem de næste 12 dage. Og disse dage var fyldt med dykning, øl, bare fødder, sol, grin, søvn, flotte fisk, skildpadder, nemo, vrag dyk, lidt mere dykning, lidt flere øl, ladyboy show, og alt hvad man kunne ønske sig!! Vi var i paradis.
Vi fik nogle gode venskaber i mange af instruktørerne, men især Mike fortjener at blive husket. Han er en lidt ældre, små sjofel dykker mand, der er glad for cigaretter, dykning, og en lille jægerbomb eller to! Han er en 1'er, og en mand vi savner rigtig meget. Udover instruktørerne, - Amalie, Storm, Kenji, Hamish, Mike, Johannes, Joe - var der også den danske Josephine. En sød og frisk pige som Christine tog rescue diver med! Så vi var alle sammen som én stor familie, og var ude og spise og drikke sammen næsten hver aften!
Vi elskede stedet, dykningen og de skønne mennesker, og vi var alle derfor meget tilfredse med vores beslutning om at blive hængene på Koh Tao i så lang tid! Planer er til for at blive ændret og det blev de her, både da vi kom og da vi skulle af sted igen. Meningen var - som vi havde aftalt fra starten af vores rejse - at vi gerne ville have nogle shopping dage til sidst i Bangkok så vi kunne få vores abstinenser væk.. Dette blev dog også lavet om… Ingen af os købte billet væk fra Koh Tao, vi tjekkede ikke hvordan/hvornår vi kunne komme væk - vi dykkede i stedet for.
Men vi havde jo en flybillet hjem til Danmark, og en masse familie og venner der ventede på os - så vi kunne ikke udskyde vores rejse tilbage til Bangkok mere end vi gjorde! Pengene var efterhånden også brugt op (læs: vi var begyndt at låne penge af de kære forældre), så der var desværre ikke noget at gøre! Vi bestilte derfor den sene færge væk fra øen, så det endte ud med vi havde 24 timer i Bangkok inden turen hjem! Den sidste dag blev brugt på tømmermænds mad, afslapning, film og for Rikkes vedkommende lidt mere dykning…
Desværre gik dagen alt for hurtigt og pludselig blev klokken 22 og tid til at sige farvel, noget vi jo allerede havde udskudt i 2 dage da vi ikke ville se realiteten i øjnene.. Afskeden blev dog som frygtet også fyldt med tårer, og det var absolut ikke nemt at sige farvel. Mike fulgte os til færgen, og efter et langt kram og en aftale om at vi kom tilbage skyndte han sig væk, og efterlod os tre piger der denne gang måtte trøste hinanden og tørre tårerne væk.. Vi trøstede os selv med at det ikke var sidste gang vi var her og at tårerne bare beviste vi havde haft det fedt.. J
Jeg kunne blive ved med at berette om alle de fede oplevelser vi har haft på Koh Tao, men jeg skal jo stoppe et sted - resten må I høre mundtligt når tvillingerne kommer tilbage til det danske land!
Jeg vil slutte af - næste blog bliver om vores 24 timer i Bangkok og derefter den lettere spændende tur hjem til Danmark!
Kram fra os 3
- Skrevet af Christine
- comments