Profile
Blog
Photos
Videos
G'day (australsk slang for 'hello')
Efter at have ventet to timer på vores Greyhound bus og være blevet rimelig utålmodige nåede vi sent tirsdag aften Byron Bay. En hyggelig surf-by, hvor man bør ligge på stranden og surfe om dagen og feste på de mange gode barer om aftenen. Og generelt bare en by hvor man er nede på jorden, hvilket måske skyldes at hippie-byen Nimbin, hvor man både kan ryge de fede og spise 'kom-i-godt-humør-kager', ligger tæt på. Det er hvert fald peace, love and harmony og masser af de multi-farvede chlorid-tryk bluser, man finder her. Nårh, men det var hverken strand- eller byture vi fik for meget af her. Vejret var nemlig gråt og regnfuldt 4 ud af 5 dage. Første dag, hvor vejret egentlig var okay havde vi 'practical day', hvilket indebærer tøjvask, arbejde på blog og billeder, besvare emails, skrive dagbøger, få overblik over vores videre rejse, bestille flybilletter og dykkerkursus, ind i byen for at orientere os og for at få fyldt madtasken, der var ret tom efter en uges surf skole. Om aftenen fik vi burgers med kængurubøffer, hvilket var rigtig lækkert! Efter sådan en praktisk dag var vi faktisk ret udmattede og hyggede og gik i seng i stedet for at tage i byen. Næste morgen lærte vi så, at man 'ikke skal udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag'. Det stod ned i stænger og græsplænen udenfor værelset var oversvømmet... Så ingen chance for strandtur den dag. Vi lagde os ned og sov lidt mere, og besluttede os senere for endnu en praktisk dag med blog- og billedredigering. På sådan en dag er der altså også kun én ting at gøre: spise pandekager. Så tvillingerne tog ind og handlede ind, og så gik projekt pandekager i gang. Det skulle vise sig ikke at være så nemt som først antaget. Vi har åbenbart meget svært ved at købe mel heromme på den anden side af jorden. Da vi lavede pandekager i New Zealand havde vi købt fuldkornsmel og denne gang havde vi købt selvhævende mel, hvilket betød at pandekagerne blev til noget nær klatkager og absolut umulige at vende. Drømmen om pandekager var knust... Troede vi. Men som de skumle backpackere vi er blevet fandt vi noget ALMINDELIGT HVIDT HVEDEMEL på madhylden og byttede diskret den pakke ud med vores selvhævende og begyndte forfra.... Så sidst på eftermiddagen stod den endelig på pandekager og en film, og ja bare endnu en hjemmeaften. Dag nr. 3 var vejret ikke meget bedre, men vi tog os sammen og lejede tre cykler fra hostlet og kørte op til et fyrtårn, der ligger lidt uden for byen. På turen hertil kom vi også forbi det østligste punkt på australiens fastland. Det var nogle ret interessante cykler vi havde fået fat i. Trines kæde sprang af 5 gange i løbet af turen derop, vi havde alle fået alt for store , ubrugelige, men lovpligtige cykelhjelme og nårh ja vi var da lige kommet ud fra hostlet da det begyndte at regne. Men frem kom vi, og da vi sad og spiste vores lækre hjemmelavede sandwich oppe ved fyrtårnet fik vi selskab af to politimænd, der holdt deres kaffepause. Og de var snaksalige skal vi hilse at sige. Vi tror næppe de har overholdt det normale og tilladte tidsforbrug for en kop kaffe, tværtimod tredoblet den. Men de var mægtig flinke pånær, at de skræmte os med alle de farlige dyr, de sad og remsede op. Vi trillede stille og roligt tilbage på hostlet, slappede og tog os et par slag 500. I løbet af eftermiddagen fik vi selskab af et dusin ældre mænd, som åbenbart var kommet til Byron Bay i weekenden for at surfe og feste! Så de indtog terrassen, fyrede op går guitaren og begyndte så også at dele gratis øl ud. Og jeg gentager: vi elsker gratis ting! Så vi fik da drukket 3-4 gratis øl, snakket lidt med de forskellige på hostlet og bare hygget inden vi gik i seng.
Dag nr. 4 tog vi ind til byen (vi boede et kvarters gang udenfor centrum) og kiggede butikker og fik da også købt lidt. Vi satte os på stranden og spiste vores medbragte frokost. Her skete så også noget lidt pudsigt. Rikke og Chris havde siddet og kigget langt efter et par meget solbrændte fyre ude i havet og virkelig beundret deres farve. Da de kommer op af vandet kommer de så hen og siger Hej og vi tænker alle 's***, har vi gloet så åbenlyst'. Det viser sig dog så at være nogle drenge vi før har mødt, men det går sent op for os. Især fordi vi slet ikke kunne huske hvor og hvornår. Efter lidt tænketid kommer vi så i tanke om at vi havde mødt dem i Queenstown og festet lidt med dem samt overnattet i lufthavnen i Christchurch sammen. Vi er dog ikke lige vant til at folk genkender os, uden at vi også genkender dem. Dernæst skete der noget endnu mere pudsigt. Vi gik lige og snakkede om Pernille og Regitze og hvor de mon var og, seriøst, 10 sekunder senere krydser vi dem på gaden!!! Vi snakker, skilles og aftaler at mødes senere. Så hjem med os og spille 500 med vores nye roomie Roman aus Deutschland og spise vores nyeste investering: en Caramel mud Cake. Om aftenen mødtes vi med Regitze og Pernille og laver vores egen lille pubcrawl. Alt i alt en god bytur, hvor vi igen render ind i de to brune gutter fra stranden tidligere og nogle af dem fra surfcampen.
Næste morgen var det op at pakke sammen, for vi skulle med bussen til Surfers Paradise...
Så selvom vi måske nok ikke har fået det optimale ud af Byron Bay, så har vi haft nogle gode dage og synes rigtig godt om byen.
Hej Hej fra Australien
- skrevet af Trine
- comments
jelte English please! I want to read this! :d