Bulaaaaaa (hej på Fiji sprog)

Så er det blevet tid til nyt igen. Denne gang fra et nyt land. Vi er nemlig kommet til Fiji (hvert fald her på bloggen, for rent fysisk befinder vi os pt i Thailand). Vi havde en ganske fin flyvetur fra Brisbane til Nadi på en 3-4 timers tid. Der blev sovet alt for lidt til trods for at vi havde både hætterne oppe og flyvebrillerne på (uden tvivl et kønt syn). Vi har nok været lidt spændte på hvad der ventede os efter forrige uges cyklon og oversvømmelser. I det hele taget har der været mange bekymringer om hvorvidt vi overhovedet kunne komme afsted, men endnu engang har vi været heldige og undgået det værste vejr. Det må være vores positive syn og vores "det går nok-mentalitet"… Vi lander tidlig morgen i Nadi til en flot, klar solopgang og tør næsten ikke tro på det. Det lover godt. Videre går turen med bus mod havnen, hvorfra vores 12-dages ø-hop skal starte. I bussen mødes vi med AK, som vi jo har inviteret med til Fiji. Glædeligt gensyn.

Blot 5 timer efter vi lander i lufthavnen bliver vi modtaget på den første ø, South Sea Island. Her er virkelig tale om en sydhavsø! Sand, palmer, hængekøjer, pool, liggestole, klart blåt hav, stråhytter, syngende velkomstkomité, lækker mad. Der mangler ikke noget. Eller jo, måske lige varmt vand, men hva' fa'n… Kl. 9.30 ligger vi fire på stribe ved poolen med hver sin cocktail i hånden - dét mine damer og herrer er Fiji, når det er bedst. Første dag byder på afslapning ved poolen, lækker sun-down'er cocktail, den smukkeste solnedgang, aftensmad i strandkanten og lidt hygge om aftenen. Anden dag påbegynder vi et projekt, der hedder "Vær-sund!". Dette går ud på at vi ikke skal spise snacks (håbløst naivt) samt at vi hver morgen skal lave en halv times work out i poolen med Rikke som instruktør (det gik også fint de første to dage, men næste ø havde ikke pool og så videre med dårlige undskyldninger). Ellers var vi denne dag på en sejltur med et stort træskib af ældre dato. Vi så og snorklede ved øen, hvor filmen Castaway er optaget (I ved den med Tom Hanks og Wilson…), vi besøgte en lille landsby og tømte deres boder for souvenirs. TIlbage på sydhavsøen spiste vi lækker mad, nød godt af Happy Hour og deltog i det internationale krabbevæddeløb, hvor vi sponsorerede krabbe nr. 4, Mini Mike fra Denmark. Lad os sige, at vi ikke var tilfredse med hans indsats! Han rykkede sig ikke ud af stedet den doven-per…

Så blev det tid at forlade South Sea, så vi tog afsked med vores kære ven Mike, der tilfældigvis også var bartenderen og havde den holdning af Happy Hour var hele aftenen. En holdning vi ku' li'. Næste stop var Waya Lailai Ecohaven Resort, på øen Waya Lailai. Den ø huskes for de sindsyge sejlture. Vi sejler med en større motorbåd/færge mellem øerne, men da den ikke kan lægge til bliver vi hentet i joller af forskellige størrelser og sejlet ind til øerne. Waya Lailai havde en ret lille jolle ift. alle de mennesker og tasker der skulle med ombord. Vi sad på gulvet, hoppede op og ned over bølgerne, fik ret så ondt i vores ellers godt polstrede numser, lå ret dybt i vandet og blev godt våde. Rigtig godt førstehåndsindtryk. Vi tilbringer første dag på øen med at komme os over sejlturen, vi laver smykker med de lokale Fiji-damer (ankelkæder og nogle mere eller mindre flotte armbånd) og så bestiger vi øens "bjerg". Turen derop er hård og svedig, men udsigten er det hele værd. Turen derned er knap så sjov, for trætheden melder sig, der er ret glat efter sidste uges regnvejr og mørket falder så småt på. Så AK tager sig nogle gode glideture og da vi skal balancere over en træstamme falder Trine med et ben på hver side, hvilket koster et meget stort og ulækkert blåt mærke på højre lårbasse. Inden vi er hjemme når hun også lige at falde med røveren i en mudderpøl. Fedt fedt! Velfortjent bad da vi kommer hjem, hvor eneste belysning er vores små pandelamper. Lidt alternativt… Næste dag tager vi på snorkeltur, hvilket vi dog 3 minutter efter afgang fortryder, for det betyder endnu en tur i dødssejleren. Med ømme numser når vi ud til revet, men det tager en god halvtime, før søsygen er forsvundet og lysten til at hoppe i vandet er tilbage. Tvillingerne hopper i det klare vand, ser fisk, koraller og ikke mindst en bette haj som guiden fodrer. Vel tilbage på øen, står den på sol, strand og afslapning inden der er Fiji Night. Her får vi original Fiji mad tilberedt i en underjordisk ovn, som skal spises med fingrene, hvilket falder især Trine meget naturligt, hører Fiji sange, ser Fiji dans, deltager i en Fiji ceremoni osv. Hyggelig aften med søde Fiji folk.

Så går turen ellers til den tredje ø, hvor vi bor på Korovou Eco Tour Resort. Rigtig lækkert sted med flinke "Bula Boys", der står for al underholdningen. Vi ligger ved poolen og arbejder hårdt på vores kulør, spiller kort, lærer at flække kokosnødder og lave kokosmælk, AK og Trine fletter en flot kurv, vi sover til middag, går tur på stranden, får os et par "Fiji Babies", som er den lokale øl, ser danseshow med bula boys om aftenen, deltager selv i limbo og andre danselege og nyder bare livet.

Fjerde stop på vores ø-hop-tur er ved Nabua Lodge, hvor vejret desværre ikke helt var med os. Vi havde mere gråvejr end solskin. Og der sker det, at når vejret et trist og gråt, så forsvinder sundhedsmoralen så småt. Vi var flittige gæster i den lille cafe, der lå ned til vandkanten. Her serverede de kaffe, the og nybagt kage. Nam nam og mums. Første gang nøjedes vi med ét stykke, men på anden dagen, hvor vejret virkelig var trist skal vi ikke kunne udelukke at der røg to stykker ned. Når de så også serverer kage til morgenmad og dessert, så kan det godt blive til små 4 stykker kage på en dag…… Selvdisciplin, hvad er det nu egentlig? Af oplevelser på øen, kan vi berette at vi søndag formiddag tog vores fineste tøj på (og det mindst lårkorte og nedringede) og gik i kirke. Eller kirke og kirke. Vi snakker 6-8 pæle med lidt bliktag henover, måtter på jorden, hvor vi kunne sidde, kæmpe højtalere, mixer-pult, mikrofoner og en form for prædikestol der var dækket med gult, lilla og hvidt satin. Alligevel et godt stykke fra Bregninge Kirke. Det samme var selve gudstjenesten. Det hele foregik på Fiji sprog, der var mindst 1 times uafbrudt og højtråbende snak fra præsten om gud ved hvad, "koret" nynnede med på sang og musik, der kom fra en CD, hvilket var ret akavet når CD'en så hakkede og faldt ud et øjeblik. Vi indrømmer, at vi var ret misundelige på de små børn, der kunne tillade sig at falde i søvn… Ellers var vi på grotte-udflugt den ene dag, hvor vi kunne svømme rundt i én grotte og dykke ind i en anden. Her sejlede vi direkte mod den sorte himmel, regn, blæst og de store bølger. AK og Trine havde et godt greb i hinandens hænder hele vejen. Hvis ikke vi var søstærke da vi ankom til Fiji er vi ved at være det nu!

Femte stop var på øen Mantaray, hvor vi desværre kun var lidt under et døgn. Men vi skal love for der skete så rigeligt. Vi var på sunset sejltur, hvor vi drev rundt i baderinge, så solnedgangen og drak øl. Vi spiste lækker aftensmad. Vi gik i gang med et cocktail marathon, hvor vi skulle prøve så mange cocktails som muligt (farlig leg!). Vi deltog i selskabslege. Vi deltog i stor fællespunch. Vi fik blus på lampen, som man siger. Nogle kastede måske op. På gulvet. I hytten. Uden at huske det dagen efter. Nogle blev straffet med slemme, slemme tømmermænd. Alle fik lækker morgenmad. Alle var ude at dykke i det meget flotte koralrev. Alle fik lækker frokost, hvor man kunne vælge mellem 13 forskellige retter. Luksus. Mantaray var fed, festlig, fornøjelig og for godt til at forlade.

Turen videre gik til sidste og sjette ø, Beachcomber. Her fik vi vores eget lille rækkehus med lækre senge, stort badeværelse, håndklæder, for første gang i 10 dage havde vi varmt vand og og og, vi havde også vores egen stuepige, Alissi. Sød, sød Bula dame, der dagligt kom med nye håndklæder, redte vores senge osv. Hun blev vores "bula moar". På beachcomber gjorde vi som vi havde gjort på de andre øer. Vi slappede af, teede os tosset, lå ved stranden, snorklede, drak lækre drinks i vandkanten, så "bula dans" osv. Vi kunne dog ikke undgå at det blev dag nr. 12, som er dagen, hvor vi skal vende tilbage til hovedøen. Lidt vemodige tog vi afsked med de lækre øer. I havn skyndte vi os på Hard Rock Cafe og få en burger og en Strawberry Daiquri, inden vi checkede ind på et hostel i Nadi. Her tilbragte vi vores sidste aften med AK, der skulle flyve til Sydney og videre hjem til Danmark dagen efter. Vi fik os hver en sprød pizza og en kold øl og morede os, ligesom vi har gjort det de sidste 12 dage. Vi har virkelig haft det sjovt i hinanden selskab, så det var en tårevæddet afsked, da vi morgenen efter kl. lort måtte vinke farvel til søde, søde AK. Vi har heldigvis selskab af gode minder!

Vi tre havde lige et døgn mere på Fiji, men det gik stærkt med vasketøj, billedredigering, middagslure, dagbogsskrivning, mere pizza, en gåtur osv. 24 timer efter AK lettede fløj vi fra Nadi mod Hong Kong. Dermed var tredje land på vores rejse mere fortid end nutid eller fremtid. Lidt mærkeligt at tænke på.

Fiji har været fedt. Fiji har været både solrigt og gråt, men vi husker det for det første. Fiji har været fyldt med lækre cocktails. Fiji har været fyldt med latter. Fiji har været afslappende. Fiji har været smukt. Fiji har været 12 dage uden hårvask!!! Fiji har derfor været fyldt med fedtet hår. Fiji har været 12 dage uden Facebook. Fiji har haft sin egen tidszone - Fiji-time. Fiji brugte ikke nøjagtige klokkeslet, tingene skete når de skete. Fiji havde en mad-tromme. Fiji var paradis!

Kærligst Christine, Michael, Rikke & Trine

- Skrevet af Trine