Profile
Blog
Photos
Videos
Go' tur hjeeeeeeeem:
Kære læsere
Så blev det tid. Tid til sidste afsnit, som godt nok er en god måneds tid eller halvanden forsinket... Jaja så kender I os jo igen, altid bagud. Måske det vil glæde nogle af jer, at det nu er slut med kilometer lange blogindlæg, men for os er det dog lidt trist for det betyder at turen er definitivt slut. Vi kan ikke længere flygte fra hverdagen, ej heller fra vores bankkonti, som bliver rødere og rødere. Turen MÅ gå til Danmark!
Efter 3-4 timers ventetid kom vi endelig med flyet til Hong Kong, fedt fedt, pånær at det jo var 3 timer i den forkerte retning. Da vi lander midt om natten står de kære små kineser klar med besked om, hvad der skal blive af os nu, at vi ikke når det oprindelig fly til London. Vi får penge til en taxi, kupon på en overnatning og en ny flybillet på en tur til Frankfurt og derfra videre til København. Afgang: næste dag kl 13. Vi tager taxi til hotellet, bruger noget nær en halv time på at blive checket ind (skal lige siges at der ingen kø var, det var bare en meget lang proces), falder omkuld i de lækreste senge vi længe har ligget i og falder i søvn til Desperate Housewives. Den vestlige kultur vender stille og roligt tilbage til vores liv. Næste morgen når nogen en tur i karbad inden der er lækker stor morgenmadsbuffet! Minimum 10 forskellige slags wienderbrød og så ellers alt hvad madhjertet begærer. Mums filibaba! Sidst på formiddagen vender vi tilbage til den lufthavn vi har besøgt flest gange på turen, men som vi stadig farer vild i og vil efterhånden bare gerne hjem! Der er dog intet på den her tur der skal være helt nemt. Ved check-in oplyser de os om, at der mangler både en underskrift og et stempel før at vores nye flybillet kan godtages, og de kigger undersøgende på os og spørger til vores bagage. Jamen den havde vi da efterladt her i nat for så ville de opbevarer den... Nårh okay, det havde de da vidst ikke hørt om før, for pludselig var 3-4 kinesere i fuld sving og ville prøve at finde vores tasker. Held og lykke tænkte vi bare, det er jo ikke ligefrem en bette lufthavn vi er havnet i. Men de kan da oplyse at hvis ikke de finder den, ja så kan vi desværre ikke komme med flyet. Og så, mine damer og herrer, hidsede tvillingerne Kaas sig dælme op. Vi vil ikke udelukke at der blev bandet lidt, men vi bekræfter at vi i rask trav eller agressiv gangart gik afsted for at finde dem der gav os flybilletten om natten. Så havde de bare at stemple og skrive under for ellers skulle de komme til at smage et stykke med Kaas. Jeg mindes Christine bad en hvis frøken Rikke Kaas om lige at tælle til 10 inden hun nærmede sig disken... Til alles held blev der underskrevet, stemplet og bagagen fundet og efter en lille frokost på Den gyldne måge, boardede vi, bedre sent end aldrig og påbegyndte turen mod Frankfurt. Det skulle vise sig at blive de længste 12 timer vi nogensinde har haft i luften. Der var ikke individuelle tv-skærme, så for os der kunne se skærmen i gangen var vi mere eller mindre tvunget til at se Happy Feet og jordegernet Alvin osv. Gennem hele rejsen har det altid været Christine og Trine, der sov på flyveturene og gerne før vi overhovedet lettede, mens Rikke sad lysvågen uanset om det var nat eller dag, men på den sidste lange tur var rollerne selvfølgelig byttet om. Rikke fandt nemlig opskriften: hvidvin. Hun fik lige et par glas og så tog hun et par timer på øjet. Vi andre sad vågne, læste, skrev dagbog eller lyttede til se samme sange i radioen for 14. gang (uden at lyve!) Trine gik på toilet nærmest hver time bare for at have noget at lave og begyndte efterhånden at hilse regelmæssigt på de folk hun gik forbi. Jaja vi har kun det sjov vi selv laver jo.
På trods af at det her var en del af den hjemvending vi gerne havde udskudt lidt endnu og at destinationen var noget så lidt inspirerende som Frankfurt var humøret OK højt, da vi langt om længe var tilbage på jorden igen. Stemningen blev dog hurtigt sænket lidt igen da vi skulle stå i kø for at få tjekket pas. Det tog lige lidt for lang tid, men til gengæld var paskontrøllerene i godt humør og ganske snaksalige. Trine fik et anerkendende håndtegn fra den ene som respekt for den lange, fede rejse vi havde været på. Vi troede så lige det skulle gå godt herfra, men Chris blev taget til side for at få undersøgt sit kamera. Hun slap heldigvis helskindet igennem, selvom vi på et tidspunkt troede vi havde tabt hende for evigt til tyskerne. Efter lidt hedeturer og evighedsturen i luften trængte vi til et bad, også inden vi igen skulle stå ansigt til ansigt med vores kære familier. Et sådan et kostede 6 euro, men Chris havde kun 12, så som de snedige backpackere vi nu engang er blevet sneg den tredje sig med ind og med ud igen, uden at tisse-/badekonen opdagede det. Ellers gik tiden med en lækker sandwich inden flyet fløj mod København.... Stille og rolig tur, hvor nogle sov og andre læste dagbøger tilbage fra New Zealand og mindedes de gode tider. Klokken lidt i midnat landede vi på dansk jord, købte piratos, samlede vores tasker op for noget nær sidste gang og måtte så til det: gensynet med familien! Lidt nervøse gik vi ud af bagagehallen og der ventede familien os. Mødre, fædre, en lillebror, en fætter og et sæt bedsteforældre. Der blev krammet til den store guldmedalje inden bordene fra Starbucks blev hivet frem og der blev dynget op med jordbær, kransekage og mouserende vin. Det var nu næsten som at blive studenter igen. Efter lidt tid måtte vi til endnu en ting vi ikke havde set frem til. Trekløveret måtte skilles! Det var meget mærkeligt og meget forkert, men vi måtte hjem hver for sig med hver sin familie.
Så her, i Kastrup Lufthavn, sluttede 4,5 måneders fantastisk, uforglemmelig rejse natten til d. 22. maj 2012.
Tak. Thank you. Vinaka. Korp ku ka.
Må vi alle mødes igen engang, hvis og når vi igen flygter fra det ganske danske land.
Kærligst de 3 hjemvendte
- skrevet af Trine
- comments