Profile
Blog
Photos
Videos
Hey Peeps..
Så kommer der lige lidt billeder fra min onsdags udflugt. Vi har fået skema og jeg skal på heldags udflugt hver onsdag. Her er et lille uddrag af hvad der skete, og hvad der kommer til at ske hver onsdag fremover for mit vedkommendeJ
Klassen består af syv børn fra 15-18 år. Og man skulle mene at det ville være piece of cake at tage tre voksne af sted med syv børn, men det er slet ikke så lige til som det lyder. Bare at få alle ud i bussen samtidig viste sig at være en udfordring - og så er det altså lidt ligesom at cykle op ad Randersvej i modvind - op ad bakke fra start til slut.
Dagen startede med at vi skulle forbi bageren hvor hvert barn fik lov at vælge en kage som de kunne få til "morning tea", her skulle alle børnene ud af bussen, ind i bageren, vælge kage, som de ikke måtte spise med det samme, så tilbage til bussen, på deres pladser og have sele på.. Derefter kørte vi til en slagter så vi kunne købe de pølser vi skulle grille senere og i samme ombæring købe kaffe til lærerne, her blev børnene heldigvis i bussen.
Derefter kørte vi i ca. 40 min til et naturreservat. Turen var meget larmende da flere af børnene larmer meget hele tiden og de børn der ikke larmer bliver så opkørte af alt larmen, at de også begynder at larme.. Mange af børnene er autister og rokker derfor frem og tilbage i sædet konstant, og det gør ikke ligefrem turen mere fredfyldt. Haha tog på et tidspunkt mig selv i at grine fordi det var sådan et cirkus.
Da vi kom frem skulle børnene sidde på bænke og spise deres kager, og jeg siger jer der var flødeskum, glasur og krymmel overalt.. Efter kage spisningen gik vi en tur med nogle af børnene, det var rigtig lækre omgivelser og det gav nogle af de børn med meget energi mulighed for at få brugt noget krudt. Da vi kom tilbage tilberedte vi vores frokost som bestod af to medisteragtige pølser, bløde løg og to stykker toastbrød. Efter vi havde spist, og ryddet op igen!!, skulle vi igen tilbage til bussen og videre på eventyr.
Vi kørte til "The secret garden" som er en bondegård/planteskole/frugtplantage. Der var rigtig hyggeligt. Vi havde mad med til dyrene, men ved egentlig ikke om det var lærerne eller børnene der nød fodringen mest?! Vi gik en tur i haven og kiggede til vores grønsagsbed som ikke så for lovende ud. Vi plukkede nektariner, appelsiner og en lille frugt som minder om en blanding af en miniappelsin og lime, (det er den der ligger i min hånd på billedet) man skal spise den med skræl og det hele, og den smagte meget lækker J
Efter alt dette var der pludselig gået tre timer og det var tid til at køre hjem igen. Turen hjem var ligesom turen derud bare uden alle indkøbsstoppene- men mon ikke jeg vender mig til det, jeg har jo tros alt helt til juleferien J
- Trine
ps. billederne driller lidt, så måske at I må tænke jer til dem.. :S
- comments