Profile
Blog
Photos
Videos
Nihao Danmark! Vi fløj fra Bali, havde en overnatning i lufthavnen i Kuala Lumpur og ankom til Hongkong en dag før resten af vores gruppe. Dagen vi ankom blev bare brugt på afslapning og McD. Næste dag gik vi ud for at se hvad Hongkong havde at byde på. Det var lidt køligere end vi var vant til, så vi var på udkig efter nogle trøjer og faldt (heldigvis hihi) over en H&M. Hongkong var en super hyggelig by og meget international, så der var ingen problemer med at finde rundt. Om aftenen skulle vi mødes med vores gruppe som vi skulle rejse med de næste 18 dage. Vores gruppe bestod af et canadisk kærestepar (Lisa&Kyle), et svensk kærestepar (Matilda&Markus), en australier (Gus), en australsk pige bosat i London (Janelle) og vores über skønne kinesiske guide (Fisher). Alle er rigtig søde og det er super skægt at være på en gruppetur. Dagen efter vi havde mødt vores gruppe skulle vi allerede krydse grænsen fra Hongkong til "det rigtige" Kina ved middagstid. Vi tog et nattog til en by der hedder Yangshuo. Det var den hyggeligste by og den smukkeste natur omkring! Dagen vi ankom slappede vi bare af og faldt til i vores nye by. Dagen efter tog vi på en cykeltur med en lokal guide. Først cyklede vi 2 timer ud til et bjerg der hed Moonhill. Der var rigtig smukt, men det var også lidt hårdt at skulle gå 800 trappetrin op efter 2 timers cykling. Bagefter moonhill cyklede vi hjem til lokale guide og fik frokost i hans hjem. Super hyggeligt og super lækkert! Efter frokost cyklede vi hen til noget der hedder water cave hvor vi skulle bade i mudder, og bagefter i hot springs. Uhm. Det var luksus og super skægt at bade i mudderet! Bagefter var vi alle helt smadrede og besluttede at tage den hurtige cykeltur på 40 minutter hjem. Næste dag skulle vi tidligt op fordi Lise skulle lave Tai Chi, og Amalie og Fie skulle lave Kong Fu. Det var super skægt at prøve og virkelig lærerigt! Om eftermiddagen skulle vi have prøvet bamboo rafting, men der havde været meget regn, så floden var gået over sine bredder, og derfor var det ikke sikkert for os. Istedet fik vi en fantastisk traditionel kinesisk massage, og om aftenen var vi ude og drikke et par øl og hygge os med gruppen.
Efter vores fantastiske og hyggelige besøg i Yangshuo skulle vi med endnu et nattog til en anden by. Her var vi i zoo og se rigtige pandaer! Hihi. Bagefter skulle vi gå hen til en bus og så kom vi på rigtig kinesisk tur med kinesisk guide og det hele! Heldigvis har vi vores egen Fisher til at oversætte for os :) Vi skulle følges med kineserbussen hen til en havn da vi skulle på et lille cruise på Yangtze floden. Det var super hyggeligt, men der sker jo ikke vildt meget på sådan en båd :) Efter 2 overnatninger på båden var det tid til at komme videre, men inden vi igen skulle med et nattog skulle vi lige på en tur forbi Three Gorges Dam, som er verdens største dæmning. Det var super imponerende at se og få nogle facts om den (den leverer strømforsyning til 20% af landet) Efter vi var færdige med at se dæmningen var vi ude og spise frokost, og derefter videre med et nattog mod Xi´an. Vi er nu ankommet til Xi'an, og her skal der ske en masse spændende ting, men det kan i høre om næste gang. So long!!
- comments