NU! skal i bare hoere :-)

Selvfoelgelig (!) er hoejdepunktet siden sidst Galapagosoeerne - saa i faar blot nogle kortere beskrivelser fra dagene inden vi tog paa eventyr.

Formiddagen d. 13 brugte vi paa museum Banco Central, som har nogle fine arkaeologiske fund og var gratis (det er det de unge vil ha'). Herefter var vi i Jardin Botanico, som selvsagt havde en masse planter og blomster - i har allerede set billeder, og besoeget var fint, da Ecuador har et fantastisk naturliv at vise frem. Hen paa dagen tog vi i mall, og om aftenen fik vi mad fra Español (ja, det var endnu en madopdatering), hvor Mettes cheese-cheese sandwich indeholdt 120 g ost - det er hvad man kan kalde en god portion.

D. 14. besoegte vi kirken La compañia de Jesus, en flot kirke forgyldt med 1,5 ton 24 karat bladguld - den skinnede rigtig meget! Vi sluttede os til en spansk rundvisning, som var bedre end ingenting, vi fik da lidt informationer hist og her, men hurtigt gik det. Hen paa eftermiddagen begyndte det at regne, og det var en god dag til en lille biograftur, som man slipper billigt udenom her. Vi saa Black Swan, som heldigvis var paa engelsk - det havde vi ikke overvejet at spoerge om inden, saa vi aandede lettet op, da de begyndte at tale.

D. 15. gik turen til La mitad del Mundo - aekvator. Wow, hvilken oplevelse at hoppe fra den ene side til den anden - man kunne virkelig fornemme det ;-) Vi tror dog vi bedst kan lide sydsiden, der er ligesom mere sol, og vi kom da ogsaa hjem med fine roede naeser (igen..). Herfra tog vi paa "privat tur" endnu engang til en vulkan, vi ikke kan huske, hvad hedder. Det specielle er, at der bor mennesker inde i krateret, som aabenbart giver et rigtig godt landbrug. Da vi kom frem, og skulle se udsigten ned til krateret, stod vi midt inde i en sky, og kunne absolut intet se. Men vi havde heldigvis noget af en naturguide med os, saa han tog sin floejte frem, mens han bad os om at bede til Moder Natur (saa vi bad alt, hvad vi kunne) og wupti (!) saa var skyerne vaek og vi kunne se den fine landsby, der laa dernede. Det var noget af en oplevelse. I har muligvis set/hoert om tarantellerne via vores facebook-billeder, saa det springer vi elegant over. Om aftenen fik vi de boeffer, som Johannes saa gavmildt havde givet os penge ting, mums - og Mette sov meget tidligt den aften efter en god "kop vin".

D. 16. og d. 17 blev tiden brugt paa at se de sidste ting, vi manglede at se i byen, hvorefter vi moedtes med vores GAP-gruppe paa Hotel Cartuja ogsaa i Quito. Vi havde velkomstmoede d. 17. og fik alle detaljerne om turen, og derefter var der blot endnu flere sommerfugle i maven!

Tidligt d. 18. tog vi afsted med fly mod Balta Island paa Galapagos med en kort mellemlanding. Vi kom frem til en meget anderledes lufthavn, der naermest bare var et kaempe skur og en landingsbane. Her moedtes vi med vores guide Eric, der tog os med til havnen for at vente paa vores baad. Her skete det ulykkelige, at Anna Julies kamera gik i stykker - kunne timingen have vaeret vaerre? Det tror vi ikke, saa det var en lidt daarlig start. Til gengaeld lagde Galapagos godt fra start, da vi allerede ved havnen stod faa meter fra landleguaner, soeloever og pelikaner - vildt at staa saa taet paa dyr, som man kun har set i zoologisk have, hvilket forresten aldrig bliver det samme igen! Vi ventede spaendt paa, hvilken baad, der var vores, og det viste sig at vaere den mindste. Men den var dog alligevel ganske fin, da vi kom ombord, til de 15 som vi var afsted paa turen. Vi blev installeret paa nederste etage med boelgerne skvulpende udenfor det lille vindue - smaat men godt! Lidt efter ankomst fik vi frokost, som i oevrigt var vaeldig fin, og det er saa det i faar at vide om maaltiderne paa baaden (tror vi) - vi har ikke taenkt os at fortaelle mere, end at maden generelt var god - utroligt, hvad man kan lave paa en baad. Efter frokost gik vi op og sad paa det oeverste daek, hvor der var "afspapningsomraade". Der gik ikke laenge foer der er en, som siger: "Har i set hajerne?" og sandt nok svoemmede to ret store Galapagoshajer rundt om vores baad. Det skulle selvfoelgelig udnyttes, saa Carlos (besaetningsmedlem) fandt et stykke fisk og en snor frem, saa vi rigtig kunne faa drillet de to hajbasser lidt. Inden hajerne dog fik fat i fisken, var der en pelikan, som synes, at det lige var et maaltid for den, saa den snuppede fisken og satte sig godt til rette, indtil en af hajerne snappede den i bagdelen, saa fik den fart paa! Den ene af hajerne endte dog med at spise snor og fisk (stykke nummer 2). Det var vaeldig god underholdning, endnu bedre end tv! Dagens foerste ekskursion skulle begynde, og vi blev fordelt i to motorbaade, og sejlede hen til Baltimore Island. Hen langs kysten saa vi baade blaafodede suler og soeloever i massevis. Paa oeen saa vi leguaner og frigatter, som pustede deres roede balloner (misforstaa ikke) op for at faa fat i en mage. Vi gik rundt paa maa og faa, og faldt vi over noget (for det skete faktisk, at man naesten faldte, saa taet som dyrene var paa), stoppede vi op og Eric fortalte loes om dette. Det skal lige naevnes, at temperaturen var godt over de 30 grader paa dette tidspunkt, saa selv sommertoejet var alt for varmt. Om eftermiddagen/aftenen sad vi alle paa daekket og snakkede og noed naturen og stjernerne. Hele natten sejlede vi, saa vi var klar til naeste morgen.

Loerdag d. 19. var vi paa vej mod Rabida Island, da der pludseligt er en der raaber "Haj!", hvorefter der dukke hundredevis frem - men det viste sig heldigvis at vaere delfiner! Begge speedbaade var i fuld fart, og delfinerne hoppede rundt overalt omkring os, det var helt fantastisk! De sagde, at delfiner sjaeldent kom i dette omraade, saa vi var ret heldige. Nogle fra baaden skyndte sig at hoppe i, da de ville svoemme med dem, men kom meget hurtigt op igen, da hajerne ikke forsvinder helt, bare fordi der er delfiner ("that was a big motherf*** shark" - citat: australier) :-) Vi kom i land paa Rabida Island, der har en roed sandstrand, hvor vi startede med en vandretur og saa Galapagos hoege, flere leguaner, laguner og en fantastisk udsigt. Efter den varme gaatur, gjorde folk klar til at snorkle, men vi blev dog taet ved stranden, men fik alligevel set en masse farverige fisk. Tilbage paa baaden, og efter lidt siesta og sejlads, var det tid til Santiago Island. Da vi kom hen til Santiagos sorte strand, opdagede Eric en Manta Ray (det er en slags rokke), og de fleste skyndte sig ud for at svoemme med dem. Det skal naevnes nu, at en rigtig soed pige fra Chicago, Jen, havde et ekstra kamera, som Anna Julie laante. Det heldige var, at hun brugte det til under vand, saa mens de snorklede sammen med rokken, laante vi hendes seje spejlreflekskamera, og fik taget en masse fantastiske billeder paa stranden - hvis vi selv skulle sige det! Disse skulle gerne ende paa facebook snart. Paa stranden saa vi et helt enestaaende syn: en masse soloever og leguaner havde samlet sig paa samme klippe, og laa i klynger ovenpaa hinanden. De havde intet imod, at vi kom helt taet paa for at tage billeder af dem - alle dyr paa Galapagos er menneskevante, og de ser os ikke som en trussel. Herefter var det tid til en gaatur paa Santiago Island, igen med store maengder leguaner, der slikkede de sidste soltimer, og pelssaeler med frygteligt store, utroligt soede oejne! Tilbage paa baaden begyndte vi at sejle igen, denne gang med noget store boelger, saa ikke laenge efter begyndte vi at foele os lidt soesyge, og kunne slet ikke spise noget. Vi endte med at ligge paa daekket paa liggestolene med en lime til at lugte til (det paastod soefolkene hjalp), hvorfra vi kunne se den store maane og stjernerne.

Soendag d. 20. stod vi op 6.30 som altid, og dagens foerste besoeg var Sombrero Chino - en lille oe formet som en kinesisk hat pga. vulkantoppen. En fin oe, men med mindre dyreliv end de andre. Meget hurtigt tilbage til baaden, hvorefter det igen var snorkletid i det ekstremt klare blaa vand. Denne gang ville Mette vise sig sej og dykkede med Erika fra Oestrig i haanden (rigtigt sejt). Imens var Anna Julie sammen med nogle andre blevet sat af paa stranden, og laa og snorklede i vandkanten. Et par soeloever bestemte sig for alligevel at svoemme forbi uden at tage sig af Anna Julie. Det er alligevel noget af en oplevelse. Desuden havde hun igen faaet fat i det gode kamera, saa lidt billedtid blev det ogsaa til. Hvad der i mellemtiden skete hos Mette var, at en af australierne raaber haj, hvorefter hun under sig kan se en sovende riefshark, og derefter ikke synes at vandet var saa indbydende mere - isaer opstod panikken, da Eric svoemmede ned og hev hajen i halen, der var virkelig ingen grund til at vaekke den, naar den nu rent faktisk sov! Hurtigt op paa baaden, men blev dog lokket med ned igen af Erika og Ulli, som lovede, at hun kunne faa lov at svoemme mellem dem (ja, sejt dèt var det). Tilbage paa baaden og sejlede til Batolome Island, og her gik vi op ad vulkanen til vi naaede et flot udsigtspunkt. Det var middag og solen bagte, saa det var noget af en tur opad, men det hele vaerd. Herefter var det tid til en snorkeltur for at lede efter Galapagospingviner, og paa vejen saa vi to havskildpadder, som var godt i gang med at parre sig midt i vandet - et godt billede! Vi sejlede lidt rundt i speedbaadene og saa pingvinerne, hvorefter de andre blev smidt af i stroemmen paa meget dybt vand, og nogle af os tog til stranden, hvorfra vi ogsaa snorklede - denne gang saa Anna Julie sin frygt i oejnene og svoemmede med ud, hvor vi saa koralrev og mange fantastisk farvestraalende fisk, wow. Tilmed var der en pingvin, der i fuld fart styrtede rundt omkring meget taet paa os. Da vi blev hentet igen med baaden, skete der det vilde, at en Galapagoshaj faa meter fra baaden hopper op og laver en saltamotale i luften. Vi kom hurtigt ned i midten af speedbaaden, og forsoeger at faa dem til at sejle tilbage, men da Eric aldrig havde set det foer, ville han meget gerne se det igen, saa de sagtnede farten i stedet. Det var nu alligevel meget fedt at se noget, som en Galapagos indfoedt aldrig har set :-)

Mandag d. 21. kom vi til South Plaza Island og gik i land for at se landleguaner, og en speciel kaktus "skov". Alle leguanerne sidder under et kaktustrae og venter paa, at de smaa kaktusblomster falder af, da der ikke er meget mad. Vi var dog saa venlige at fodre en af dem med en blomst vi havde fundet, og det var ret interessant at se, hvordan den klarede at fjerne piggene. Turen var en time i bagende sol, saa da vi kom tilbage havde vi fine sandalmaerker og roede skuldre trods kaempe maengde solcreme. Om eftermiddagen besoegte vi Santa Fe Island, hvor vi saa det stoerste antal soelover samlet paa en strand. Vi fik taget en masse soede billeder af de kaere vaesner, og de synes endda, det var sjovt at undersoege, hvad vi var for nogle - en lille soeloeve brugte Jen's sandal til at lege med. Herefter var der en rundtur paa oeen, hvor vi som altid saa nogle leguaner og et vaeld af fugle bl.a. en af de mange finker og en maskesule. Tilbage paa baaden var vandet meget tillokkende, azurblaat og klart vand blandet med en staerk sol goer det uimodstaaeligt at hoppe i vandet fra baaden. Vi skulle endnu engang ud og snorkle, og alle blev smidt i vandet, mens Anna Julie var fotograf fra baadsiden. Antonio, der styrede baaden, spurgte Anna Julie, hvorfor hun ikke skulle i vandet, og da hun fortalte ham, at hun hellere ville tage billeder, satte han speederen igang, og sammen sejlede de rundt og tog billeder af havskildpadder, rokker og alle snorkelfolkene. Der gik dog ikke laenge foer flere gjorde hende selskab i baaden grundet den staerke stroem. Faktisk var der langt bedre udsyn fra baaden, nogle gange kan det betale sig at vaere bangebuks :-) Tilbage paa baaden blev Mette af endnu ukendte grunde lokket op paa baadens tag, hvorfra hun sammen med de to australiere sprang i vandet fra 10 meters hoejde. Ingen havde dog husket at fortaelle hende, at det var vigtigt at lande med foedderne foerst og ikke laarene, saa nu har hun faaet sig store blaa maerker paa begge baglaar - den sved! Under sejlturen mod Puerto Ayora forsoegte vi at glemme baadens vippen ved at synge gamle kendinger akkompagneret af Ulli paa guitar. Vi traengte til at faa roert vores Aalborg Pigekors stemmer lidt, saa der kunne vi lige vise os lidt frem :-) Om aftenen gik vi endeligt i land i Puerto Ayora paa Santa Cruz Island og fik os en laekker drink paa en lokal bar. Halv elleve vendte vi snuderne tilbage mod baaden i en vandtaxa for at sove for sidste gang mens vi blev vippet i soevn (og ud ad soevnen igen) af boelgerne.

Tirsdag d. 22. ringede uret kl 5.00 og efter at have spist og pakket, gik vi i land paa Santa Cruz for at moedes med en ny guide, der viste os Charles Darwin Research Center. Her saa vi skildpadde-boernehave, hvor de opdraetter skildpadderne for at saette dem ud senere og oege bestanddelen. De har noget bedre overlevelseschancer her: 80 % af babyerne overlever her, hvorimod kun 2-3 % overlever i naturen - saa det konkluderer vi til at vaere et meget godt job. Vi saa ogsaa de beroemte kaempeskildpadder og fik taget billeder faa centimeter fra de langsomme vaesner. Sidst men ikke mindst moedte vi Lonesome George, den sidste af sin skildpaddeart, som de forsoeger at finde en mage til. Saa var det farvel til Galapagos (eller forhaabentligt paa gensyn) og transporttid tilbage til Quito, hvor vi ankom ud paa eftermiddagen. OEV! hvor gik det bare alt for hurtigt, paa disse fantastiske oer kunne man have brugt den dobbelte tid uden problemer. Om aftenen spiste vi paa en laekker restaurant sammen med gruppen og endte med at sidde paa hotellet og snakke med dem til hen ved midnat. Det blev derfor ikke til mange timers soevn, foer uret ringede kl 03:30, og vi skulle med taxa til lufthavnen.

Siden da er vi blevet installeret paa et laekkert hotel i Miraflores i Lima i Peru, og har undersoegt omraadet lidt, samt faaet en laekker massage her til morgen. Det var tiltraengt!

Vi haaber at kunne laegge billeder ind snarest muligt! Desuden leder vi efter nyt kamera til Anna Julie, saa i ikke gaar glip af noget - for ja (Johannes), Mette har sin roede Kodak-mursten med.