Saa faar i lov til at hoere "det sidste nye", for saa heldige er i! :-)

Efter en kort nat ved Paula i Santiago ankom vi med fly i Calama torsdag d. 3. marts. Herfra skulle vi saa med bus til San Pedro de Atacama, hvor vi var fremme foerst paa formiddagen. Efter en rundtur paa nogle hoteller, bestemte vi os for Hostal Puritama, som Paula havde anbefalet os - et rigtig fint lille sted! Foerstehaandsintrykket af San Pedro: oerkenby! Og det skulle da ogsaa vise sig at holde stik (pudsigt nok). Alle huse er lavet af en slags ler, og der er selvfoelgelig meget toert, staerk sol og varme (haha, vejrudsigt - holdte paa ingen maade). Byen bestaar udelukkende af: hoteller, restauranter og turistkontorer.

Efter tur til samtlige turistkontorer i byen (godt og vel 10-15 stykker), besluttede vi os over en 'jugo' til at tage fire ture med Atacama Connection fordelt over fire dage. Om aftenen skulle vi paa restaurant, og faldt over en, der havde pasta + drikkevarer til en 50'er. Da vi saa kom derind og ville bestille dette, paastod den foerste tjener, at det tilbud paa ingen maade eksisterede, men kom dog i tanke om det, og proevede at redde situationen ved at sige: "Naa, ja, men det er kun en MEGET lille potion!" (paa spansk). Vi bestilte det dog alligevel, og endte med at vare kvalmende maette, da vi gik derfra - hvis det var lille, saa ville vi heller ikke have en stor!

Fredag tog vi paa den foerste tur, som gik over nogle bomblede grusveje. Turen hedder "Valle de la Luna", og gik forbi en masse oerken-attraktioner, som dog set i bakspejlet mindede lidt om hinanden. Vi fik godt med sand over det hele, saamaend var Mette saa heldig at faa sand i oejet lige da vi skulle til at se solnedgangen over bjergene - saa i tyve minutter sad Anna Julie og sagde "naaeh, noej, ej hvor flot!" mens Mette maatte sidde med lukkede oejne med solbriller paa uden at se noget. Synet vendte tilbage, da vi skulle have mad (kan det have noget at sige?).

Loerdag stod vi tidligt op kl. 05.30, da vi skulle paa tur ti Salar de Atacama og Lagunas Altiplanicas. Foerste stop var Salar for at se solen staa op over flamengoernes territorium - vi var heldige at vaere de foerste der kom, foer de alle var skraemt vaek af farlige turister med kameraer. Vi fik i hvert fald et par enkle gode billeder, som i nok skal faa at se. Herefter koerte vi op for at se laguner, vi kom helt op i 4200 meters hoejde uden at bemaerke det, saa det er meget rart at vide, vi ikke skal doeje med hoejdesyge. Det var ogsaa meget flot. Paa vejen hjem koerte vi bl.a. forbi en lille by med kun 5 indbyggere, meget godt gaaet - saa er Noerholm da slet ikke saa lille endda. Mette fik koebt sig et par lama-vanter strikket med kaktusnaale, som skulle vise sig at blive meget noedvendige senere...

Soendag var vi kulturelle og gik paa arkaeologisk museum her i byen, det var som meget spaendende (og vi fik endda studierabat). Senere gik turen til Laguna Cejar, se billedet, som har 45 % saltindhold - det resultere selvsagt i, at man ikke kunne andet end at flyde. Dette klarede Anna Julie ikke saerlig godt, hun trillede lidt rundt - men det var ogsaa svaert.... Bagefter var man helt hvid af salt, og selv efter et lille bad, var der stadig salt all over the place! Vi var forbi en lagune mere, Ojos del Salar, og sluttede turen af ved Laguna Tebenquinche, som paa denne tid af aaeret et helt indtoerret, og mere ligner en saltslette med en vulkan i baggrunden. Her kunne der tages billeder med alle slags motiver, hvilket i vil faa at se, saa det var meget sjovt at kigge rundt og se alle de kejtede stillinger, folk stillede sig op i. Her saa vi solen gaa ned med en daarlig version af Pisco Sour i haanden.

I dag stod vi MEGET tidligt op! kl 03.30 ringede uret, puuha, og vi pakkede os ind i alt vores toej, for vi var blevet advaret med temperaturer ned mod minus 10 grader - hvilket vi ikke vidste, da vi pakkede toej til San Pedro! Vi skulle til Geisers del Tatio, og det skulle da ogsaa vise sig at blive en kold fornoejelse! Da vi spiste morgenmad, kunne vi ikke holde vores haender nok i ro til at drikke den varme te - gys! Der var fra morgenstunden mellem minus 5-minus 10 grader. Helt blaa i hovedet gik vi rundt og saa paa geyserne, og blev varmet lidt op af deres varme dampe. Et flot syn - mindede lidt om en fremmed planet! Herefter tog vi til til et termisk bad, men kunne paa ingen maader overse at skulle smide toejet for at komme i vandet, selvom vandet var 33 grader varmt, saa Mette noejedes med at dyppe foedderne - Anna Julie var fotograf :-) Paa vejen hjem gjorde vi holdt i en by med 6 indbyggere, og spiste laekre empanadas (byen hedder Machuca). Til sidst var vi ved Valla de los Cactus, og fik set oerkenens beplantning taet paa (ja ja, fint skal det vaere).

Nu sidder vi saa her - og om et par timer vil vi nok ud og lede efter noget god mad den sidste aften her i byen. I morgen vender vi tilbage til Paula i Santiago.

Vi forsoeger at laegge billeder ind, naar vi kommer tilbage til Santiago - saa glaed jer endelig til det :-D

¡Hasta luego!