Profile
Blog
Photos
Videos
Så kommer der endnu en kort opdatering herfra os. Vi har siden sidst bevæget os fra Nepal til Thailand og befinder os nu i Cambodja.
Vi havde 8 pragtfulde dage i Thailand, hvor vi de første 5 dage var på Koh Tao, en dejlig lille ø ved den sydlige thailandske bugt. Her iførte vi os våddragter, snorkelmasker og store svømmefødder (bortset fra Malenes, de var vist i børnestørrelse). Det var en grænseoverskridende men fantastisk oplevelse at komme ned på 12-18 meters dybde og se havets flotte fisk og koralrev. Det var dog ikke kun flotte fisk vi så på Koh Tao, men også flotte "kvinder" som udførte et lækkert cabaret show.
På et døgn i Bangkok fik vi oplevet på egen krop, hvad Thai massage egentlig er, og den kendte turistede gade Khao San Road, som er det samme som Roskilde Festival - bare uden urinlugt. Efter et hektisk døgn i Bangkok med alt for mange turister, tog vi videre med lokalt tog til Ayutthaya for kun 3 danske kroner pr. person. Her tog vi på cykeltur rundt i den rolige by (næsten helt uden at fare vild) og mødtes med Simon Sandfeld og hans studieveninde Mia. Det var skønt at møde nogle andre danskere og kendte ansigter - og selvfølgelig få snakket lidt jysk. Mia og Simon viste os rundt på den skole, hvor de er i praktik, hvilket var rigtig spændende. Børnene her er meget mere disciplineret end i Danmark. Blandt andet skulle de gå på linjer, som var afmærket på gulvet, når de skulle til et nyt klasseværelse.
P.s. Vi fandt rugbrød og nutella i et supermarked. Ja tak! J
- comments



Aase Lindberg Dejligt at høre fra jer igen - I oplever meget. Skulle hilse fra hele familien Linndberg