Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 11 - fortsat
Bilen holdt hele vejen til Rom, og vi nåede et pitstop i endnu et shoppingcenter, hvor Viktor fik prøvet det halve af en H&M og 100 par sko - kufferten er allerede fyldt godt op med nye indkøb, men der kunne liiige være lidt mere!
Kl. 17 ankom vi til drengenes drøm af en campingplads med et kæmpe badeområde og et fint lille hus med den ultravigtige aircondition.
Vejret var dog overraskende dejligt, og hvor vi havde frygtet et godt stykke over 35, var temperaturen under 28 med en dejlig vind alle dage - de 28 grader holdt hele døgnet imponerede nok!
Resten af dagen blev brugt i poolen (med flotte badehætter), til vi var helt rynkede. Dagen sluttede med tøjvask og mad på pladsens restaurant.
Dag 12
Dagen startede med en tur til et nærliggende supermarked, da servicen på campingpladsen mildt sagt ikke var værd at skrive hjem om. De har ellers massere af tid, da den fine nye plads kun er fyldt 10-20 % op! Hvorfor der ikke er flere, vides ikke, men det kunne være pga servicen (eller at pladsen udvider)…..
Efter morgenmaden skulle det svedes på fodboldbanen, da Arthurs fodboldabstinenser kunne både ses og høres - det kostede selvfølgelig penge at låne banen, som næsten alt andet på pladsen.
Mens Kasper afleverede lånebilen, gik resten af flokken i poolen, og drengene fik hurtigt fundet en dansk dreng, som de kunne lege på vandrutsjebanerne med.
Herefter var der frokost og siesta i vognen - et koncept som drengene hurtigt blev fan af.
Tilbage i poolen og herefter blev det officielt ferien, hvor Arthur lærte at svømme - hundesvømning bevares, men han kan hoppe i og svømme tilbage til kanten.
Om aftenen kokkerede Kasper i plastikkøkkenet, og Arthur proklamerede, at det var det bedste, han havde fået HELE ferien!
Dag 13
Lørdag havde de meldt overskyet og “kun” 34 grader i Rom centrum, så vi tog chancen og drog mod Rom. Turen startede med en transfer fra pladsen til togstationen (som selvfølgelig kostede penge, og som over natten pludselig var blevet en euro dyrere pr mand).
Med metro endte vi ved Colosseum og med det prægtige syn ventede en massiv varme. Der var egentlig kun planlagt 4 mål for dagen, men allerede der var vi ved at vende om mod toget og poolen igen! Vi kæmpede dog videre, og som ved et trylleslag var temperaturen en helt anden da vi kom væk fra Colosseum!
Vi kunne derfor se Trevi Fontænen og Pantheon uden problemer og nyde en længere gåtur i Roms fantastiske gader, som er proppet med som arkitektoniske perler. Arthur klarede at blive båret gennem det meste af Rom, men så kan man jo også bedre se….. Det blev selvfølgelig til lidt shopping og frokost på de hyggeligste pasta/pizza cafeteria, hvor der var fuldt udsyn til køkkenet.
Pulsen røg i vejret to gange på hjemturen. Først da en mand lige skulle “tjekke” Julies taske i et meget proppet tog (heldigvis var de lange fingre ikke lange nok) og derefter da Arthur uden grund hoppede af på en metrostationen - vi nåede dog alle 4 sikkert hjem og med alle genstande i behold!
Hjemme på pladsen var det straks i poolen, og da Kasper blev inspireret af frokosten, tryllede han endnu en gang i plastikkøkkenet.
Dag 14
Sidste dag og drengene fik lov at bestemme hele dagen, så det blev selvfølgelig til fodbold, pool, pool og atter pool. Om aftenen hentede vi pizzaer fra restauranten og spillede Uno flip nummer 100+.
Dag 15
Nu sidder vi i flyveren hjem mod Danmark og tænker tilbage på alle de fuldstændig fantastiske oplevelserne - eller drengene spiller på IPads og spiser snacks!
- comments
pulbank سرمایه گذاری در تولید