Profile
Blog
Photos
Videos
I går kom vi til Sengiggi på Lombok, det er her de fleste turister holder til på Lombok.
På trods af det er her forholdsvis stille og roligt.
Når folk spørger os hvor vi kommer fra kender alle sjovt nok Michael Laudrup.
En enkelt kendte dog også Peter Gade og Morten Frost, - vi er skam berømte i lille Danmark( alle har samtidig sagt om det ikke er Stockholm, der er hovedstad, hmmm, nej det er det så ikke)
De spiller stadig Michael learns to Rock, hernede, ren nostalgi.
I dag har vi været på rigtig turist sightseeing, vi blev hentet kl 09.00 og så var det ellers ud og se på landet.
Første stop var ved en landsby der fremstiller keramik, børnene fik hver lov til at lave en lille ting, det blev til 2 små krukker med hhv en skildpadde og et firben på siden. Det blev også til en lille skildpadde. Alle 3 kreationer fik børnenes navne på. de syntes det var vildt sjovt at prøve.Vi håber at de holder hele vejen til Danmark.
Bagefter gik turen til en landsby, hvor de har specialiseret sig i at væve.
Pigerne væver 7-8 timer hver eneste dag,- de kan væve ca 10 cm om dagen.
De største tæpper tager 2-3 måneder at lave. Der findes ingen opskrifter, alle mønstrene har de i hovedet.
Vi fik alle mulighed for at prøve, det var hårdt arbejde at sidde på jorden med udstrakte ben og bare væve.
Den næste landsby vi kom til er den ældste på Lombok, Sade.
Den kan tælle 15 generationer tilbage.
Der var 150 hytter i landsbyen.
Der bor 700 mennesker i byen som alle er i familie med hinanden. Man må kun gifte sig med nogen fra landsbyen. Det syntes børnene var lidt mærkeligt at man gifter sig med nogen man er i familie med.
De talte en dialekt som kun landsbyen taler og 80 procent at indbyggerne kan kun tale det sprog.
Selve hytterne var lavet af ler, som var blandet med risskaller, hele herligheden var smurt ind i ko gødning eller ko lort som guiden sagde.( han kunne sige ko møg, ko lort og pas på hovedet på dansk) Det hele skal snøres ind på ny en gang om måneden i ko møg for ikke at smuldre,- lækkert!!
Vi fik lov til at kigge ind i en af hytterne, den bestod af 2 rum, det nederste rum sov manden i på gulvet. I det øverste blev der lavet mad til højre og til venstre sov konen og børnene, de sov alle på gulvet på nogle stråmadrasser.
Tid til frokost og til at bade ved Kuta Beach, som også var en meget smuk strand.
Mens vi kørte i bilen, så vi mange børn i deres skoleuniformer.
Det er bestemt ikke noget for vores børn, tænk ikke selv at kunne vælge tøj, Cilje var helt sikker på at det ikke var sjovt.
Drenge og piger går heller ikke i samme klasse, de har også kun lærere af samme køn.
Det syntes Gustav ville være meget slemt, for så havde han jo ikke Dorthe,- god dreng.
Det har været en dejlig dag, dog er det der slår os efter sådan en dag, hvor fattigt her er. Der er så meget affald der er smidt over det hele og bare ligger og flyder. Nogle går rundt og roder i det, i håbet om at de kan finde noget de kan bruge.
Høns, hunde og katte, leder også efter noget spiseligt imellem affaldet.
På stranden ved Kuta, var der masser af strandsælgere, børn helt ned til 4 år som ville sælge smykker, de var næsten ikke til at slippe af med og forstod ikke et nej tak.
Man ville ønske at man kunne hjælpe dem alle.
Vores børn er blevet en oplevelse rigere på hvad det vil sige at være fattig og ikke have alle de bekvemmeligheder som vi har i vores hverdag.
- comments
Mette Bech Damsgaard Spændende læsning og sikke oplevelser I får jer med hjem i rygsækken. Hvor må det være skønt for jer som familie!! Jeg havde forventet at vise O.B nogle af jeres billeder emn som situationen foreligger nu - må jeg ikke møde op på skolen i morgen. Men forhåbentlig kommer der snart en løsning og så vil jeg vise og fortælle O.B om billederne. Fortsat god rejse til jer alle Kh Mette