Aaaaah ja, saa er man i filmstjernernes by, og jeg havde enorme forventninger... Det er saa gennemfort amerikansk. En bar/restaurant Hooter's, hvor pigerne rent faktisk har store bryster og intet toj paa - og sys det er sjovt. Jaja...

I morgen og i overmorgen skal jeg bare paa sightseeing: I Beverly Hills, se Hollywood skiltet til Baywatch stranden osv...

Turen hertil gik rimelig fredfuldt, men det var en lang tur. Jeg tog fra Merida kl. 13 om eftermiddagen med bus til en by, El Vigia, hvor jeg om aftenen floj til Caracas, hvor jeg sov i lufthavnen. Jeg stod i ko i 3 timer for at tjekke ind. Saa 1 1/2 times fly til Bogota og derefter 7 1/2 time til LA. Og saa et par timer ud til mit hostel. (Far har fundet den der seddel og faaet mine penge tilbage, saa det er rart). Lige da jeg kom paa hostellet saa jeg et bordfodboldbord og eftersom Therese fra Venezuelagruppen laerte mig meget, taeskede jeg lige samtlige australiere i aftes. Bagefter tog vi paa diverse barer og drak ol. Hvilket resulterede i at min juleaften "i dag" har vaeret slov, jeg har saamaend bare vandret lidt rundt i Hollywood i dag.

I morgen den 25., er der noget julehalloj om aftenen her paa hostellet, som jeg vil joine, bare for at holde og fole lidt jul... Men naar man hedder Ju(h)l, er hele aaret jo ligesaa lykkeligt som JUL!

Det var baade trist og herligt at forlade Venezuela. Jeg har virkelig svaert ved det engelske, for man er saa vant til, at man altid skal snakke spansk med folk man ikke kender. (Problemet ligger nok ogsaa i, at de australiere jeg var sammen med, havde en accent, som om de havde en varm kartoffel i munden)
Der skete bare saa mange sjove ting dernede.
Chris naar hun sogte efter pesto, gik hun rundt: "Quieres pesto" i stedet for "tienes pesto", altsaa: Vil du have pesto i stedet for har du pesto//
Og igen Chris, naar hun i en butik sporger: Cuanto cuesta? Og aldrig forstaar svaret, hun vil saa gerne...
Saa var der mit lille uheld paa stationen, da Therese og jeg skulle sige farvel til resten, og jeg faldt i noget olie og lagde ligesa lang jeg nu engang er med olie uber alles, og min eneste langaermet troje er odelagt!
Desuden har jeg erfaret, at de i England ikke har maelkekartoner. Bubble aabnede i hvertfald sin maelk paa en meget alternativ maade.

Men da de andre tog hjemad, snakkede Therese og jeg om, at det var vi virkelig ikke klar til. De var selvfolgelig indstillede paa at skulle hjem til julen, men vi var ikke klar. Australien og Fiji er virkelig hojdepunktet for mig. Blaat vand er hvad jeg lever for (maaske derfor jeg ikke just drommer om at leve i Danmark.)

Vi var jo ude at paraglide sidste onsdag. Naaarj hvor var det fedt... Min pilot lavede en slags "tornadoer", eller floj i form som en tornado, det var saa fedt. Jeg var helt hoj bagefter af adrealin. Og bagefter er det man taenker (en tanke jeg taenker en gang om ugen) - "Tine, hvad laver din familie og venner en kedelig onsdag eftermiddag i december? Nok ikke lige ude at paraglide med en skyfri udsigt".

Jeg drommer om et ekstra sabbataar, men ved godt jeg burde gaa i gang med at laese, men Argentina, Brasilien, Mexico, Peru, Vietnam, Singapore, Tokyo, Nepal og Indonesien taender mig virkelig... Og saa lige bo lidt i Sevilla.. Nej hvor kunne det vaere herligt!

Tror jeg vil i seng... I morgen skal jeg jo vaere frisk til en kaempe rundtur i LA....

God jul og godt nytaar til jer alle sammen.