Siden sidst:

• Cykeltur i Mendoza
• Salta
• San Pedro de Atacama
• Salar de Uyuni
• La Paz

Cykeltur Mendoza

Vi tog som sidst skrevet paa cykeltur med en masse andre fra vores hostel.. Det var en rigtig sjov tur hvor vi fik en masse dejlig vin at smage og endte self. med vi tog tilbage til det sted hvor vi havde lejet cykler for at drikke deres gratis vin, saa self. endte vi med at faa en ordentlig brandert paa, men sjovt var det! To dage efter tog vi til Salta fordi en masse havde sagt at det skulle man goere, saa vi tog turen 18 timer igen derop.

Salta

Vi kom til Salta og fik afvide at vores hostel kun lige laa 3 gader laengere henne, hvilket bestemt ikke var tilfaeldet, men saadan er det aabenbart herover; man vil hellere give et falskt svar end ikke at give noget somhelst svar. Vores hostel var fint nok, meget billiugt i hvertfald.. vidst 50 kr. pr. nat. Louise ville rigtig gerne ud og se et bjerg med 7 forskellige farver, men vi fandt hurtigt ud af at de godt vidste hvad de skulle tage for saadan en tur --> det var ret dyrt for saa skulle man ogsaa se en masse andet og det gad vi ikke.. saa det endte faktisk med at vi overhovedet ikke tog paa nogen tur og at Salta faktisk var en rigtig kedelig by at opholde sig i.. og selvfoelgelig kunne vi ikke komme derfra efter 3 dage men maette vente der 5 dage fordi busserne til Chile var fuldt optaget! Da jeg fandt ud af at et modermaerke -ja to- havde forandret sig maette jeg se mig noedsaget til at gaa en tur til laegen for at sikre mig at det ikke var noget alvorligt... Men efter et besoeg hos en laege var jeg indstillet paa at den/de skulle fjernes da laegen sagde at det ikke kunne vente til jeg kom hjem til DK.. blev lidt nervoes, men der var jo ikke noget at goere, turde ikke vente naar jeg ved hvor staerk solen her os er! Jeg spurgte ham hvor meget det kostede og han svarede $300 hvis han skulle goere det paa klinikken, men hvis han maette goere det paa sit kontor saa kostede det kun $90 og da jeg ikke havde nogen daarlig mavefornemmelse omkring ham valgte jeg at faa det gjort paa kontoret og fik ham til at vise mig alt hvad han brugte for at sikre mig at det var steriliseret --> alt gik fint men venter stadig svar. Dette var fredag og lige da jeg ikke havde ondt i aret laengere saa sker der self det at jeg skal gaa hen og faa maveinfektion/influenza/roskildesyge eller hvad i nu vil kalde det.. saa tilbragte hele soendagen i sengen hvor jeg foerst troede at det var toemmermaend fordi vi havde vaeret i byen loerdag saa troede at min opkast var derfor.. men fandt ud af en time senere at det ikke var grunden og jeg fik hoejere og hoejere feber saa vi til sidst maette tilkalde en laege igen igen for at give mig noget mod feberen og smerterne.. sov resten af dagen og aftenen vaek og proevede at komme lidt mere paa benene til mandagen hvor vi havde bestilt bus til Chile.. saa vi skulle koere 12 timer! -Det gik heldigvis fint nok, jeg sov det meste af turen vaek og de vaagne oejeblikke maette jeg saa ud paa det klamme bustoilet.. -hvor jeg den ene gang maette braekke mig ved synet af en eller andens lort der sad fast (det gik staerkt den gang)!!!

San Pedro de Atacama

Vi blev heldigvis hentet ved bussen af vores hostel.. manden der ejede hostelet lignede en rigtig indianer med langt haar og det klassiske indianer ansigt. Saa snart vi kom til hostelet gik jeg i seng og de andre tog paa tur ud til nogle saltsoer. Jeg var ret heldig at blive syg paa dette hostel daa Roberte, indianeren, var rigtig soed og hele tiden holdt oeje med mig og lavede suppe til mig. (jeg blev syg soendag) og da det blev onsdag tog jeg med paa tur ud til Valle de la Luna, et oerken omraade som blev opkaldt efter maanen fordi ham der fandt det synes det lignede eller maette ligne. Det var rigtig flot.. og vi fik paa denne tur historien om coca bladene som i bund og greund handler om at deres Gud vidste at de i fremtiden ville blive slaver saa de skulle have et middel til at kunne kaempe mod sult og anden noed og saa ville de ikke "tabe" mod de hvide. (jeg sidder faktisk med 5 cocablade i munden i dette oejeblik). Om torsdagen tog vi ud og saa geysere, vi skulle op kl.3:15 da vi skulle vaere klar kl.04 saa vi kunne komme op og se solopgangen hvor der ogsaa er mest aktivitet fra geyserne pga varme og kulde der moedes. Jeg badede i en geyser mens det var viiirkelig koldt over vandet :D De andre havde vaeret inde i byen mens jeg var syg og havde bestilt en 3 dages tur til Salar de Uyuni msom vi skulle paa fredag.

Salar de Uyuni

Vi blev hentet kl.8 om morgenen hvor vi blev koert til den bolivianske graense.. det var ret sjovt at se hvor vejen mellem at koere videre til Argentina eller dreje af til Bolivia saa ud.. Videre til Argentina var med asfalt og mod Bolivia var med grus!! Vi fik vores stempler og gik ud for at spise morgenmad som chauffoeren havde med. (vi havde betalt 700 kr. ca. for denne tur inkl. mad og hostel). Vores foerste dag med vores jeep-chauffoer var rigtig god.. vi fik set en masse laguner og kom hen til et hostel midt ude i ingenting hvor vi skulle sove.. Denne by laa i 4600m hoejde saa det var oplagt hvis vi fik hoejdesyge, men det var der heldigvis og uheldigvis for ham kun en der gjorde.. han braekkede sig ogsaa hele natten. Dagen efter synes vi at vores chauffoer koerte anderledes og han snakkede rent faktisk i modsaetning til dagen forinden. Da vi kom hen til den famntastiske roede lagune og havde tilbragt 2 timer der skulle vi videre... men da vi ser vores chauffoer er det tydeligt for os at han er STANBACARDI!!! Han kan ikke snakke, holde oejenene aabne eller staa!! -og denne mand skulkle vi nu koere i oerkenen med, hvor der ikke er radiokontakt, internet eller telefon og hvor vejene er virkelig daarlige med masser af huller og svaert nokj at se i forvejen hvilken vej man skal tage. Men vi havde ikke noget andet valg end at stige ind i bilen og bede ham om at koere langsomt! Han koerte staerkt alligevel og der var et tidspunkt hvor Johan der sad foran blev noedt til at ta fat i rattet i sidste oejheblik fordi chauffoeren var faldet i soevn. Efter dette bad vi ham om at stoppe, vi skreg inde i bilken og rystede og var rigtig bange.. men han ville ikke stoppe; han grinte, rystede poaa hovedet og koerte endnu staerkere! Lidt efter dette ender det med at han vil skyde genvej og han ender med at koere ned i en kaempe spraekke og vi sidder fast paa skraa! Her ender vi saa med at tilbringe 2 timer hvor vi ikke kan faa lov til at hjaelpe ham med at faa den op igen fordi han er saa macho og han kan godt selv.. men vi maette ikke kigge paa saa vi blev noedt til at gaa vaek; vi gik laengere ned af vejen og skulle vente paa om der kom en bil (vi er MIDT UDE I OERKENEN!!!) Vi satte sangen "high way to hell) paa og proeve at holde humoeret hoejt (mens vores chauffoer drak oel) men der kom ingen biler foer efter 2 timer.. da kom foerst en bil og saa to mere og med saa mange mennesker lykkedes det os at faa bilen op af spraekken. Vi sagde til de andre bolivianske chauffoerer at vores var alt for fuld til at koere bil og de sagde at vi kunne godt koere den, men vi ville ikke vide hvor vi skulle koere hen, saa endte med at vi, ufrivilligt, blev noedt til at saette os ind i bilen igen.. vi kunne jo ikke blive midt ude i oerkenen. Vores chauffoer sagde at vi skulle bare lige koere en halv time og saa skulle vi holde en times pause hvor han kunne blive mere frisk... saa vi koerer videre. Det naeste der sker er at han koerer en forkert vej saa vi ender med at skulle koere ned af en saa stejl bakke af det var svaert at komme ud af bilen hvilket jeg SKULLE da jeg var saa sindsygt bange for den tippede rundt... rystede over hele kroppen og taarerne stod ud af fjaeset paa mig mens bilen koerte ned af bakken og jeg saa paa... her ik det virkelig op for mig hvor bange jeg var! Men efter dette taenkte vi at nu kunne der da ikke ske mere... jo jo... manden vaelger at koere lige ind i en "toer" lagune og sidder fast igen!! Og nu er klokken saa mange at der kommer ikke flere jeeps forbi!! Vi proever forgaeves at faa bilen fri i 2 timer igen.. gutterne gar kilometer for at hente sten til hjulene og ellers proever vi at finde ud af hvad vi skal goere! Efter 2 timers forsoeg med at faa bilen fri fra mudderet gaar det op for os at det kan ikke lade sig goere og vi ved nu at hvis ikke vi er heldige at en bil kommer forbi saa skal vi tilbringe natten i Andesbjergene med en utilregnelig stangbacardi chauffoer som man ikke vidste om han havde en pistol et eller andet sted!! Men heldet er med os, vi ser to lastbiler lagt over paa den anden side af soen og to fra gruppen vaelger at gaa deroverad og haaber de kan naa det.. jeg tager halvdelen af bilens sidespejl ud og begynder at reflektere solens lys over til lastbilerne. De to faar fat i lastbilerne og den ene pige vaelger at tage alene med lastbilen for at hente hjaelp mens den anden gut kommer tilbage og siger at vi skal tage vores ting og gaa vaek hvilket vi ender med at goere... forlader den utilregnelige chauffoer og gaar... gaar op til bjergene og finder ly i en spraekke hgvor det plejede at komme vand ned af og indstiller os paa at enten kommer hjaelpen om 2 timer ellers skal vi tilbringe natten i denne spraekke.. Vi havde ikke saerlig meget mad eller vand og vi var bange for hvor koldt det ville blive om natten saa vi ville ikke tage mere toej paa.. ja vi var indstillet paa at natten skulle tilbringes i bjergene og vi proevede bare paa at overbevise os selv om at det nok skulle gaa, men har aldrig vaeret saa bange for at blive forladt og doe i Andesbjergene!! Men den norske pige havde heldigvis heldet med sig og hun kom med en jeep der hentede os og vores fordrukne chauffoer og vi kom hen til et hotel hvor vi saa fik 3 retters menu.. meget underlig foelelse at have vaeret en del af noget saa forfaerdeligt en time forinden og tro man skulle tilbringe natten i bjergene til at komme hen til laekker laekker mad og stearinlys!! Kunne ikke falde i soevn foer sent om natten og droemte m haendelsen... Da vi vaagnede besluttede vi at vi ikke for noget som helst ville med den chauffoer igen selvom han ikke laengere var fuld!! De andre tog ud og fik bilne op mens vi fik hjaelp til at finde ud af hvordan vi kom til Uyuni, den sidste destination! Endte med at hotelets aeldre herre, Polito, koerte os til Uyuni for de penge vi havde givet den fulde chauffoer og den fulde chauffoer endte med at miste penge paa det han havde lavet, men som hotelets ejer sage; "det er vel bedre end at de gaar til politiet og saa blir det hele undersoegt og saa kommer du i faengsel". Efter to dage i Uyuni tog vi toget videre til La Paz hvor vi befinder os nu..

La Paz

Vi er nu i La Paz hvilket er en overraskende dejlig by at vaere i... man foeler sig ikke utryg som jeg havde regnet med og folk er ikke anmasende eller noget.. man kan gaa for sig selv uden at faa kommentarer med paa vejen! Igaar brugte vi dagen paa at shoppe billige vinterting af alpaca uld som er ret dyrt i danmark! Da jeg rigtig gerne vil have et taeppe som jeg har ville have i et aar gik vi os rundt og ledte efter det, men i butikkerne koster det mellem 2200 og 2500 bolivianos saa det er ret dyrt, men vi var saa heldige at snakke med to aeldre damer (den ene med guldtaender i munden og hoej hat) om hvor vi kunne faa nogle billige taepper... og hun kendte tilfaeldigvis en kvinde hvis afdoede mand var en af dem der lavede taepperne saa hun havde stadig nogle tilbage troede hun.. saa om aftenen tog vi en taxa med hende ud til det hus, men der var desvaerre ikke flere tilbage... men denne dame er meget bestemt.. hun ville f.eks. ikke betale taxaen 10 bolivianos (og vi betalte,m gjorde hun ikke) og det var endda lige foer at hun lod taxaen koere fordi hun heller ikke ville betale 8... vi skulle ikke tages ved naesen ;) men hun ville ikke give op, nu havde hun lovet os billige taepper saa hun fortalte at hun ville kontakte en ven som ogsaa havde taepper og hoere om han kan komme hen til hendes butik paa fredag og vise os hvad han har.. saa det regner vi med sker paa fredagh.. og hendes sidste saetning var; pas paa derude, gaa nu tidlig hjem for her er mange banditter ;)