Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi fået tilbragt en uge på Phi Phi og er nu kommet til et herligt resort i udkanten af Krabi.
På Phi Phi brugte vi mest af alt dagene på afslapning enten på stranden eller på en herlig bog-cafe. Vi brugte også tid på de forskellige boder og små butikker hvor vi fik købt en masse souviniers. Jeg tilmeldte mig også til noget dykning hvilket jeg brugte lidt tid på for både at lære det men så skulle det jo også praktiseres. Dagen hvor jeg skulle med båd ud på havet da tog Katrine med for at hygge sig på båden og få lidt mere sol. Vi spiste på en masse herlige restauranter med dejligt og billigt mad. Der var også en nordisk restaurant kaldet H. C. Andersen som serverede dansk mad som fiskefillet, brændende kærlighed og stegt flæsk :) Vores sidste dag på øen skulle vi virkelig nyde og her skulle det mærkes at det var ferie og afslapnings stedet så vi fik os en time med en ordentlig omgang olie massage for 400 Bath = ca 60 kroner.
Vi er efterfølgende taget til Krabi, hvor vi er kommet til et herligt sted lidt uden for byen. Vores ´værelse´ består af en stue, et soverum, et badeværelse (med varmt vand) og en terrasse, hvilket er yderst lækkert. Føste dag her tog vi ind til strand byen Aonang, hvor vi fik shoppet lidt mere men også slappet af på stranden og et par cafeer. Dagen efter havde vi meldt os til et madlavningskursus så nu står den på thai mad til de besøgende når vi kommer hjem - hvis vi kan huske det :) om aftenen var vi på natmarked i Krabi by. I dag har vi været ude og ride på elefant, hvilket var en sjov og god oplevelse. Resten af dagen har vi slappet af og ladet op til en arbejdsdag i morgen. I morgen skal vi have nogle små praktiske ting til næste skridt på turen - Vietnam ordnet. I overmorgen bliver det til endnu en aktiv dag hvor vi skal ud og sejle i kajak. Vores sidste dag i Krabi bruger vi på en ø-hoppe tur rundt i en long-tail boat, hvilket også er strand og afslapning. På fredag går turen så til Ho Chi Mihn City hvorfra vi tager turen op gennem Vietnam og lander i Hanoi. Omkring den 16.-17. december skulle vi gerne være der fordi der lander mor-Erna med hendes fly i Hanoi, hvor hun kommer for at opleve lidt med os og fejre julen, hvilket vi glæder os meget til og ser fra til med spænding fordi det også bliver lidt mærkeligt med hjemmelig selvskab.
Det var alt fra nu :)
Forresten så er der meget store billed problemer på bloggen, så vi har i stedet lagt en masse på facebook, så jer der er interesseret kan gå der ind hvis I har en sådan profil.
- comments