Saa har vi vaeret tre dage i Trieste i Italien. Det var ment som et stor paa vejen til Kroatien, da togturen ellers ville vaere alt for lang fra Milano og til Kroatien. Vi boede paa en bed and breakfast hos en rigtig soed familie, som var hjalpsomme med alt, lige fra internet til at spoerge om vi manglede noget, og til at fortaelle hvad der var at se i byen. Vi ankom meget sent, da vores tog var en del forsinket, saa vi var meget spaendte paa om det var muligt for os at checke ind paa denne bed and breakfast, men de havde heldigvis ventet paa os, og de boede i den sammme bygning, saa det var ikke noget problem, selvom de var paa vej ud af doeren lige da vi ankom. Vi havde faaet et stort rum, naesten en lille lejlighed, med entre, eget stort badevaerelse, stor stue/soverum og et lille koekken med mikroovn, ovn og fryser og koeleskab - det var rigtig luksus.
Den foerste dag var vi meget traette, men vi gik en tur ind til byen, vejen var meget stejl, da vi boede oppe af et bjerg, men det var en god gaatur. Vi saa lidt kirker og forseklligt, men vi var ikke klar over hvad der egentlig var at se. Vi fandt dog gaagaden og kom lidt omkrin i byen. Paa vejen ned til byen kom vi forbi banegaarden, og blev enige om at bestille billeter videre allerede nu, saa det var klaret. Men da vi kom paa banegaarden, fik vi at vide at der kun gik busser til kroatien, og da vi ikke var sikre paa om vores billet virker til busser spurgte vi om det var muligt at atge en laengere tur med kun med tog, men damen paa banegaarden sagde at det kun var muligt at komme fra trieste og til kroatien via bus, og at de gik paa den anden side at gaden. Hun var ikke til meget hjaelp, saa vi fandt med lidt besvaer en internetcafe hvor vi tjekkede togruterne til kroatien, og ganske rigtigt skulle vi med bus, til kroatien. Vi bestemte os for at droppe kroatien og tage direkte til Wien naar vi var faerdige med vores ophold i Trieste. Vi kom tilbage paa banegaarden og en venlig mand paa kontoret hjalp os med servation paa bussen, som vi under alle omstaendigheder skulle med og printede ruten ud til os, saa vi kunne finde de rigtige busser, saa dejligt med hjaelpsomme mennesker!
Denne aften valgte vi at lave mad hjemme, og koebte pizza som vi kunne varme i ovnen, og vi begav os hjemad. Vi mente vi nok skulle kunne finde hjem, og vi begyndte turen op ad bjerget. Da vi ahvde gaaet i uendelig lang tid, og ikke kunnne se enden af den vej vi havde gaaet paa i mindst en halv time, (som vi midlertidigt fandt ud af var den forkerte vej, men som skulle foere os til den vej vi skulle op af, paa et tidspunkt). Vi fandt dog alrig den vej, som den skulle forbindes med, og vores ben syrede alt for meget, saa vi tog bussen tilbage til byen og kom paa en bus hjem til vore bed and breakfast, heldigvis stoppede den udenfor doeren, saa det var herligt.

Dagen efter tog vi ud til en strand som laa lidt udenfor byen, damen vi boede hos havde fortalt os om den, og vi synes den var et besoeg vaerd. Desvaerre regnede det denne dag, men vi synes stadig det var sjovt at se stranden, for det virkede ikke som om der rigtig var noget i byen der var vaerd at se. Vi gik langs stranpromenaden og fandt ud af, at der laa et gammelt slot, som vi gik op til. De var super flot, men gamle moebler og guldbelagt over det hele, saa vi gik ind og saa os omkring og koebte en billlet. Det var et slot der hed Miramare, og der havde boet royale der engang for laang tid siden. Det var rigtig flot, og bestemt besoeget vaerd!

Den sidste aften tog vi ind til byen for at spise, det var dog svaert at finde et sted, hvor man kunne faa andet end drinks og snacks, men det lykkedes til sidst. Det var super hyggeligt og en god afslutning paa vores ophold i trieste!