Profile
Blog
Photos
Videos
Hoi An.
Endelig kunne vi komme afsted til Hoi An, vi længtes nu efterhånden efter en strand og lidt afslapning ved vandet. Vi skulle igen med en sovebus, denne gang tog det dog 'kun' 17 timer :)
Efter 1 time i bussen ca., punkterede vi midt på motorvejen, så vi var lige nød til at vente halvanden time på et bus-skifte, men til vores held, så havde vi (i den første bus) fået klart de værste pladser i bussen - fordi vi 2 min inden indlogering på bussen kom i tanke om, at vi havde glemt mit insulin på hotellet i Hanoi - s***!! Så Marck løb som død og djævel tilbage på hotellet, imens jeg forsøgte at holde bussen tilbage! Til trods for at de ikke forstod en dyt af hvad jeg sagde - og at Marck blev angrebet af to arrige hunde, så nåede vi med!! Ja ja, det hele skal jo ikke være nemt vel :)
Efter godt 12 timer skulle vi skifte bus, og Marck går ind i bussen for at finde en plads, imens jeg sørger for at bagagen kommer med. Lige pludselig, så kører bussen, imens Marck sidder derinde og jeg står udenfor med bagagen og er et kæmpestort spørgsmålstegn! Jeg aner ikke hvad der foregår, og spørger febrilsk alle om bussen kommer tilbage!? Der er naturligvis ingen som forstår engelsk - så jeg sætter mig bare pænt og venter, og venter og venter... Efter halvanden time kommer bussen heldigvis tilbage, og den skulle åbenbart lige rundt og samle folk op! Åh altså.. Det var lige spændende nok eftersom jeg også havde Marcks mobil - så vi kunne ikke komme i kontakt med hinanden.
Nå, men vi kom til Hoi An, fandt vores hotel og skyndte os til stranden. Det var lige præcis det vi trængte til! Stranden var rigtig lækker, og vi brugte resten af dagen der.
Dagen efter mødte vi tilfældigvis en af Marcks kammerater fra guideskolen, nemlig Steffen og hans kæreste My - som vi tilbragte hele dagen og aftenen(natten) med. Det var bare SÅ hyggeligt. De skulle desværre ud og snorkle hele den næste dag, hvor vi skulle rejse videre om aftenen.
Vi var også inde hos en tailor og få syet en kjole til mig, til Trine og to skjorter til Marck. Det blev bare rigtig fint, og det var rigtig billigt! Hoi An var en kort fornøjelse med kun 2 overnatninger, da vores visum her i Vietnam kun gælder 15 dage, så er det hele lidt et kapløb mod tiden desværre, da det tager så ufattelig lang tid at komme fra sted til sted pga de dårlige veje. Så vi vente snuden mod Nha Trang om aftenen, efter 3 skønne dage i Hoi An - vi sagtens have brugt nogle flere dage her :)
- comments