Efter en enkelt overnatning i hhv. Christchurch og Kaikoura paa vej nordpaa kom vi endelig til nordoeen. Skoent endelig at se noget nyt. Vi har jo allerede vaeret i Christchurch og Kaikoura da vi startede vores tur, saa vi kunne slet ikke komme hurtigt nok videre til Wellington. Faergen tog tre timer, og var en utrolig smuk tur ud gennem Queen Charlotte Sound ved Picton paa sydoeen og ind gennem sundet ved Wellington.

Wellington synes vi virkede meget stor. Vi har lige vaennet os til de mindre byer vi har vaeret i rundt paa syoeen. Men man forstaar det bedre naar man hoerer at en fjerdedel af den new zealansdske befolkning bor i Wellington - 386,000 indbyggere. Det er en meget traditionel by. Det man skulle se var den botaniske have, parlementet, og et museum om New Zealands historie. Saa det skulle vi selvfoelgelig se de dage vi var i Wellington.

Museet var ret spaendende. En meget kulturel oplevelse, og tilmed gratis, saa det boer man helt sikkert se. He kāinga marangai a Aotearoa. Det er maori. Al tekst paa museet stod baade paa engelsk og maori. Husker desvaerre ikke hvad det betyder, men Aotearoa betyder New Zealand, eller the land of the long white clouds.

Vi brugte tre dage i Wellington, men to havde vaeret nok for os. Nu hvor vi kommer fra de mindre byer der er omringet af natur, maerkede vi straks forureningen i byen. Maaske er vi blevet natur mennesker, men Wellington imponerede os ikke saa meget. Det er da en smuk by, men der er bare ikke saa mange fede ting at lave!

Men vi noed storbylivet. Vi fik shoppet en smule og slappet lidt af ved stranden en af eftermiddagene. Det var dog lidt en kold fornoejelse, da det altid blaeser meget i Wellington.