Profile
Blog
Photos
Videos
I denne stund sidder jeg og læser organisation og ledelsesteori, dette vil sige at jeg skal nu tage en beslutning om min fremtidige rejse ud fra nogle teoretiske modeller og hjælpeværktøjer.
Planen er: Der er ikke rigtig nogen plan, så istedet vil jeg korrigere lidt og istedet spørge mig selv om, hvad er målet? Målet for rejsen er de 3 følgende værdier:
Miljøvenlig, Kultur/samfundsnær og lowcost (dermed ikke sagt ,at jeg flyver med ryanair, da dette vil ødelægge værdi 1).
Derudover vil jeg så vidt mulig prøve at se de ting som er et såkaldt "must see" de enkelte steder, men når det også er sagt, så vil hovedparten af min sightseeing/trip være subjektiv bestemt udfra de individer jeg møder de såkaldte steder.
De tre ovenstånde ting er meget betydningsfuldt for mig. Miljøvenlig, da der er mange mennesker i Danmark, som virkelig "do care about the enviroment" og det er fantastisk. Dog irriterer det mig en smule, at unge mennesker, som vilrkelig bekymrer sig omkring miljøet, vælger at tage på en backpackertur jorden rundt, og bare flyver fra sted til sted. I dag udleder flytraffiken 3,5 pct. af den samtlige CO2-udledning(iføgle IPPC), så kan man sige sig selv om det er meget? men det er i hvert fald et af de steder man kan tage fat, hvis man skal formindske, fordi der er rigtig gode alternativer. mit alternativ er at få lift af tomme sæder i biler som alligevel kører fra A til B, så kan man diskutere om det er CO2 neutralt, men det mener jeg, da bilen alligevel skal den vej. Når det så er sagt, så synes jeg også man skal opleve verden mens man er ung og har muligheden. Når jeg har valgt at blaffe, så er det også den del af rejsen, der bliver mest spændene. Dels fordi man aldrig ved hvem man bliver samlet op af, det skaber en masse forskellige indblik i hvordan folk lever og deres passion i livet. Men også fordi det at leve i et rum af tid, hvor tingene bare svæver uden at skulle nå noget bestemt på et planlagt tidspunkt, bare kunne finde en indre ro og så tage et skridt af gangen stille og roligt.
Kultur for mig er rigtig rigtig spændene og vigtig for mig, da det er grobunden for ens adfærdsmønstre og hvordan landet er støbt. Som helhed er det vigtigt for mig at jeg på min tur gerne vil helt ind og se hvordan de enkelte familier/unge lever og måske prøve at give nogle beskrivelser og sammenligninger hvordan de dyrker diverse traditioner forskellige steder. Samfundsnærheden spiller en rigtig stor rolle og vil gerne finde ud af samfundets situation på det pågældende tidspunkt, og finde ud af hvad der er vigtig for dem, og prøve at drage nogle objektive konklusioner af landenes adfærd.
Lowcost siger ret meget sig selv, jeg har ikke så mange penge, da jeg er droppet ud af økonomi og faktisk ingen penge har. Derfor vil jeg couchsurfe, som er et forholdsvis nyt begreb, hvor man bor hos mennesker man ikke kender i de forskellige lande, men det vil jeg også komme mere ind på senere.
- comments