Profile
Blog
Photos
Videos
Efter vi havde fået vores værelser på NUAA og havde ordnet de første ting der nu skulle på plads, samt brugt en extra dag på at køre i tog, fordi taxa chaufføren havde kørt os til den forkerte togstation i Nanjing, var vi klar til, at ta turen rundt og se noget af Kina!
Vi begyndte med en 3 dages sejltur langs Yangstekiang (også kaldet Yangtzee) Floden. Vi startede i Yichang, hvor den store dæmning, der har måttet flytte 1,2millioner mennesker og lagt store dele af byer under vand. Floden begynder helt oppe ved Tibet og går igennem stort set hele landet og møder bl.a. Chongqing, Wuhan, Yichang, Nanjing og slutter til sidst i Shanghai, hvor den møder havet. Derfor er det naturligt at større byer beliggende ved Floden er vokset og blevet til handelscentrummer, da sejllads langs floden tilbyder en let og billig måde at transportere diverse handelsgods.
Der var to valg af båd, en luksus med spa bad, go mad osv. Til 1.800RMB og en billig til 900RMB. Vi valgte den billige, for at rejse ligesom Kineserne og fordi vi ville se naturen og landet - ikke båden.
Båden lignede også noget der ville synke inden længe, derudover var der et dyr af betydelig størrelse, der hver nat havde formået at spise større og større del af vores æbler. Båden holdte ind 1-2 gange om dagen ved forskellige seværdigheder, så vi var ude og se en masse natur, templer og andet kinesisk sjov. Ulempen var dog at guiden snakkede Kinesisk, så det var ikke meget info vi fik derfra J Til gengæld mødte vi en Indonesisk familie, der kunne snakke engelsk, så de oversatte for os. Det var rigtig fedt, for så fik vi en masse at vide om det kinesiske kultur og historie, der lå bag alle disse flere hundrede år gamle templer og bygninger. Vi så bl.a. dæmonernes tempel og Gu Jin - den bedste krigsgeneral i Kinesisk historie. Vi endte med at tilbringe alle 3 dage på båden med familien her og det var super hyggeligt, samtidig fik vi en masse at vide om Kina, så det var fedt. Derudover brugte vi ingen penge for båden, da vi altid blev inviteret på middag af dem. Man fik lidt dårlig samvittighed, for vi ville gerne invitere dem på middag også, men de insisterede på at betale, for vi var studerende, så de ville hjælpe os.
Til gengæld var det også dem der bestemte menuen, så på den måde fik vi smagt kyllingefødder, griseører, hele fisk og duer med skrog, hals og hoved. Kyllingefødderne var faktisk ikke så slemme, for det var bare skind man spiste. Så det værste for mig var hverken konsistens eller smag, men det at foden ligner ret meget en lille menneskehånd med skarpe negle, så jeg følte mig som en kannibal, da jeg spiste den.
En anden sjov ting var at de egentligt var taget til Kina for at lave business, men de havde en uge fri, som de brugte på Yangtzee samt Beijing. De har en familiebedrift, der bygger produktionslinjerne samt betonbygningerne for skoproducenter.
Da de er et af de få firmaer hernede, som sørger for at komme kvalitetskomponenter i deres maskiner, samt tilbyde garanti, var deres kunder udelukkende i den bedre ende af skalaen og de inkluderede bl.a. Prada, Gucci, Nike & Addidas(de ligger begge under samme tag, selvom de er tætte konkurrenter), Asics og Danske Ecco.
De havde mange af disse sko, som de havde fået gratis fra kunderne, undtagen fra Danske Ecco, som ikke udlevere nogen gratis sko. De er åbenbart den mest krævende producent, som både vil ha topkvalitet i fabrikker, maskiner og ordnede medarbejderforhold (Sikkerhed, lønninger & arbejdstider).
Så mødet med familien her var ud over at være super hyggelige, også en glimrende introduktion til den kinesiske business verden, da vi kunne stille spørgsmål og få gode råd. Bl.a. Sun Tzu's krigs og business teorier, samt en introduktion til Guanxi, der oversat til dansk betyder: "Alle ting der sker, sker for et formål". I Kina er der stor forskel på overholdelsen af aftaler, så derfor er det, at man stoler på sine forretningspartnere alfa omega. Det vil sige at får du først opbygget et rigtig godt Guanxi forhold til din Kinesiske partner, så får end ikke et ualmindeligt godt tilbud fra en konkurrent kineserne til at skifte leverandør. Derudover kan aftaler osv. Typisk klares over en telefonsamtale, da man ikke behøver nogen kontrakt eller andre formelle omstændigheder for at værre sikre på at begge overholder aftalen. En væsentlig ting at holde bag øret, hvis man vil gøre succesful business i Asien, da et businessforhold uden Guanxi hurtigt kan blive en jungle.
Efter 3 dages sejltur med blå himmel, sluttede turen i Chongqing - en af de største produktionsbyer i Kina med 30millioner indbyggere. Vi valgte at tage toget direkte til Chengdu med det samme, da vi ikke ville tilbringe vores ferie i smog, 40 graders varme og høj luftfugtighed.
- comments


