Når kære fans så er det blevet tid til det aller sidste blog indlæg...hulk hulk

Vi ligger her på øen Koh Chang i Thailand og træker den sidste nydning ud af denne helt igennem fantastiske rejse. Men inden vi kom her til skulle vi så grueligt meget igennem :)

Vi tog fra fantastiske Hoi An med natbus til strandbyen Nha Trang. Selve byen var der ikke så meget ved men åhhh en skøn strand de havde sig. Vi tilbragte to skønne dage ved at ligge på stranden og lave absolut ingen ting :)

Her efter tog vi bussen til en by oppe i bjergene der hed Dalat. Der stod i samtlige guidebøger at dette var den mest romantiske by i hele Vietnam og vi tænkte at her skulle vi da fejre vores 7 års dag. Da vi ank. fik vi noget af et chok. Byen var ligeså romantisk som Amager på en regnvejrsdag og den mindede mest af alt om alt det dårlige fra Indien puttet ind i én by, alt for meget trafik, beskidt, upersonlig og totalt historie forladt. Vi blev for at sige det MEGET mildt, ret skuffede. Vi undersøgte derfor straks hvornår vi kunne komme væk, det kunne vi først dagen efter. Så efter en nat satte vi os i endnu en bus denne gang til strand paradiset Mui Né. Det var vores kærstedag og en lidt ærgerlig måde at starte den på, altså i en bus men hey vi var på vej til noget skønt...troede vi.
Vi ank. til Mui Né og her var faktisk ingen ting, ingen by eller noget bare en masse resorts til det vide ud af øjnene. Skuffelsen var til at tage en ordentlig stor bid af. Jo her kunne sikkert være enormt lækkert hvis man havde et andet budget men vi blev hurtigt enige om at vi skulle væk. Ja faktisk brugte vi ca. 1 time her og så sad vi i bussen igen, denne gang på vej til Ho Chi Minh City.

Men dog med en større forventning om at der ventede os noget bedre ! Vi brugte simpelthen vores 7 års kærstedag på at sidde i en bus wauw hvor kedeligt og meget uromantisk men så har vi da også prøvet det...
Vi ankom til Ho Chi Minh City ved en ottetiden om aftenen. Vi gik et stykke tid og her fandt vi et lille hotel lige midt i dér hvor det sker :) Vi fandt en lille hyggelig italiensk restaurant og fik da på den måde noget ud af de mange bustimer.
Vi brugte hele 6 dage i byen. Her var nemlig masser at lave og vi fik bla. besøgt krigs museet. Et meget barsk men også intressant museum.
D. 9 var der så landskamp, Danmark-Portugal. Vi fandt en tapasbar med storskærm, fik os noget god mad, en masse øl og var så klar til kamp. Vi faldt i snak med et par fra Australien og havde det for at sige det lige ud skide sjovt. Vi fik skabt så meget stemning at alle på baren holdt med Danmark og ja det virkede jo for vi vandt:) Vi slentrede hjemad men når kl. slå 1 om natten i HCMC så tilhøre fortorvene rotterne, aldrig har vi set så mange før, vi hoppede i en taxa for det var sgu lige sjovt nok, hvis de nu havde løbet rundt med små klaphatte på havde det nok været noget andet :)
Ellers brugte vi dagene i byen på at se fransk akitektur og en tur op på 49. etage af et højhus til noget der hed Siagon Skydeck, meget flot udsigt over hele byen.

D. 14 tog vi ned til Mekong Delta'et hvor vi så en murstensfabrik, sejlede rundt på de små kanaler, besøgte en koko s-slikfabrik og spise lækker frokost. Så ind i en af vores "elskede" busser til byen Can Tho (meeeeeget kedelig by), her overnattede vi og tog så næste dag til et af de største flydende markeder i Asien, så ind i endnu en bus til byen Chau Doc (lige så keeeedelig en by) for at tilbringe en nat dér. Tideligt næste dag sejlet vi til en fiskefarm, så ud og se en flydene landsby og tilsidst gik turen så mod grænsen til Cambodia. Turen tog 3 timer og var helt vildt hyggelig, en lille træbåd førte os igennem Mekong Delta'et
Vi ank. til Cambodias grænse og her skulle vi så gå over et kæmpe stykke ingenmandsland til vi kom til paskontrolen så ind i en bus og efter at have kørt et godt stykke ind i Cambodia skulle vi gå igennem lidt jungle til et nyt paskotrol kontor, her fik vi vores indrejse stempel og så tilbage i bussen.
Efter en køretur på 2 timer ank. vi til Phnom Phen. Vi blev sat af på en busstation langt ude af byen selvom der med tydelig skrift stod på vores billet at vi ville blive sat af på touristkontoret. Vi insisterede derfor at bussen skulle køre os der hen men chuføren nægtede, det endte med vi tog en tuktuk der hen, her forlangte vi at de betalte for tuktuk turen men det ville de kun hvis vi købte en ny tur af dem, det var vi jo ikke villige til eftersom de ikke overholdte deres aftaler vi bad dem derfor om at få lov at tale med manegeren, han sad på kontoret i Siagon fik vi at vide, vi bad dem om at ringe ham op men fik svaret at så skulle vi selv betale 1$ per minut...SÅ gik vi amok og brokkede os som aldrig før, det hele endte med at vi selv betalte tuktuk'en men at de så betalte en ny tuktuk til vores hotel. Vi var helt oppe i det røde felt... :)
Vi ank. til hotellet og fik os en drinks og faldt så lidt ned igen.

Dagene i Phnom Phen brugte vi på at se National museet, Royal Palace og så Killing filds, Cambodia har en forfærdelig tragisk historie, op mod 3 milioner mennesker bliv drabt under Khmer Rouge styret og de fleste af dem blev kørt ud til en lille park uden for byen hvor de brutalt blev slagtet, det var alt fra unge mænd, kvinder og babyer på ikke mere end 8 måneder, for at spare på kuglerne smadrede de babyerne ind i et træ som stadig står der i dag. Det var frygteligt hårdt at gå rundt og se disse massegrave hvor der den dag i dag stadig dukker knogler op af jorden efter regnskyld. Efter denne barske oplevelse tog vi over og så S-21 som var et stort gymnasium fordelt over tre bygninger her invaderede Kamerne det og brugte det som et fængsel, det var lige så forfærdeligt og så havde vi fået nok.

Den 19 tog vi bussen til Siem Reap en hyggelig by med en masse restauranter og et stort natmarked, men hoved oversagen til vi var taget her til lå en halv time uden for byen... Angkor Wat!
Angkor Wat var helt utroligt fantastisk at se. At de har kunne bygge dette er utroligt at tænke på. Vi brugte en hel dag derude og det er virkeligt et spændende sted.
Efter at have set det gik turen til Koh Chang, vi havde købt en bustur der skulle bringe os hele vejen der til og ville komme til at tage 11 timer. Da vi ank. til bussen blev vi spurgt om vi hellere ville med en taxa da bussen var ved at være fyldt, vi mærkede starks at det var endnu et af de utallige fupnummer men endte dog alligevel med at sige ja efter at havde spurgt ca 10.000 gange om det var gratis. Turen til grænsen tog derfor kun 2 timer istedet for 3 1/2 fedt tænkte vi, så er vi på Koh Chang kl. 16 istedet for 19 men nej. Da vi kom ind i Thailand fik vi at vide at vi skulle vente i 3 timer på at de øvrige der var med bussen kom...øv men hey hellere sidde på en "café" og vente end i en bumle bus. Vi ank. derfor til Koh Chang som planlagt ved en 19 tiden men uha da vores dag var langt fra overstået. Det at finde et resort som fortjener os som gæster på vores sidste uge at denne rejse var ikke sådan lige til...langt fra faktisk.
Vi gik fra det ene skod sted til det andet og tog tilsidst en taxa til den anden side af øen. Nu var kl. blevet 22 og vi var trætte og meget sultne, vi satte os på en café og her spurgte vi ejeren (som var svensk) om han kunne anbefale et sted. Ja det kunne han da, Gu Bay hed det og var så bra som han sagde...stol aldrig på svensken. Vi ank. til Gu Bay hvor der var vildt teenager party og personalet havde mere travlt med at drikke hjerne ud end at tage sig af deres nyankomne gæster....men nu var kl. så mange at vi besluttede os for at tage 1 nat her. Dagen efter tog vi en taxa tilbage og efter et godt stykke tid fandt Laura et super lækkert resort, The Chill resort & spa hedder det og det lever bestemt op til navnet. En kæmpe pool, en kanon café og super søde mennesker...ahhh se her skal vi bruge den sidste uge.

Denne rejse har været alt det den skulle være og at prøve at opsumere det hele er umuligt for os. Vi havde en drøm om hvordan det ville blive og om hvordan vi ville rejse, på denne måde, sammen og ALT har levet op til de drømme. Vi har prøvet alt det vi havde forventet og lidt til, både på godt og ondt men helt klart mest godt. Da vi havde været i Indien i 2 dage besøgte vi et tempel der hed Lotus templet, det er et tempel for alle religioner og her satte vi os og bad til dem vi nu hver især tror på om en lykkebringene rejse, om beskyttelse og om held og det lader til at vi blev hørt for alt er gået op i en højere enhed og vi har været så heldige og gode til at mærke efter og opsøge heldet. Men på mange områder er vi også klar til at komme hjem nu. Dels savner vi jer alle meget og så savner vi Eddie helt vildt men vi er også godt trætte af den 3. verden (skål for den 1. verden som Fritz og Poul siger) vi savner at når man køber et produkt så får man det man har betalt for, vi savner noget så simpelt som at kunne drikke postevand, vi savner wc-papir der ikke er sandpapir, vi savner at folk forstår én (selv om vi er blevet ret gode til tegnesprog) og vi savner at lave mad :) Men vi ved også godt at når vi har været hjemme i en uge ja så savner vi alt det vi snart forlader.
Vi glæder os så meget til at se jer alle og vil takke jer for at have fulgt denne blog vi håber i har nydt den.
Vi ses snart !