Iiii det er længe siden vi har skrevet her inde og der er sket sååå meget siden Fort Kochi.

Vi havde som sagt nogen kanon gode dage i Kerala men tiden kom til vi skulle over på øst kysten, nærmere bestemt Tamil Nadu staten. Vi havde bestilt et nat tog fra Kochi til Katikala og havde været så gode, troede vi, at bestille en 1. class kupé til os...what a rip off, kupeen var møg beskidt og det var slet ikke så hyggeligt som slepper class. Da vi skulle til at lægge os til at sove så Laura en mus i vinduskarmen, vi tilkaldte en personale gut, som resulterede i at vi blev grint af. Vi fik for at sige det mildt ikke meget søvn den nat, det var dog ret fedt at stå i døren og få lidt luft(vinduerne i 1. class kan ikke åbne)og se Indien by nigth med 150 kmh suse forbi. Vi ank. til Katikala ved en 12:30 tiden og det var bare en togstation midt ude i ingen ting, vi fik dog slæbt os selv og vores efterhånden ulidlige tunge ryksække(I kan godt glæde jer til gaver) ned til busstationen, og her begyndte geddemarket så. Vi ville til Trankebar men det var ikke lige sådan, indere siger ALDRIG "nej" eller "det ved jeg ikke" næææ de vil hellere sende dig på en forkert bus eller bare lave det berømte hovederyst, så at finde ud af hvilken bus vi skulle med var noget af en opgave at få i 40° graders varme efter ca. 2 timers søvn. Men hey som altid lykkedes det for os og vi kom på bussen til Trankebar, det tog ca. 30 min. og vi blev sat af i igen ingen ting, fik fat i en tuktuk og blev kørt til det danske fort. Vores plan var at se fortet, gå lidt rundt i selve Trankebar by og så tage en bus til Pondichery men da vi ank. til fortet var det lukket, og vi var så bumbede at vi blev enige om at tage en enkelt nat på byens eneste hotel, som godt nok var noget over vores budget men de havde en pool:)
Dagen efter så vi så det danske fort, det var virkelig fantastisk at se, ikke fordi at selv fortet er specielt men fordi det er DANSK:) Vi havde nået at læse lidt historie om denne koloni og det gjore det ekstra sjovt at se. Efter fortet gik vi ned af Store kongens gade og ind i en dansk kirke, her var der gamle gravsten på dansk...sjovt.

Bus turen til Pondy er en hel histore i sig selv. Vi ventede på bussen i 40° graders varme i ca. 45 min. da den så kom var den prop fuld, og hvad gør man så med sig selv og ikke mindst sin kæmpe rygsæk? jaaa man masser sig da bare ned på et af sæderne og tager så sin rygsæk på lårne, det er jo kun 150 km trøster man sig med men at køre 150 km i Indien tager så lige 5 timer...arrrr vi var godt stegte da vi ank. til Pondy.
Vi fandt et hotel og gik lige i braderne. Af en eller anden grund havde vi 4 dage i Pondy og det var alt alt for meget, jo det er da meget sjovt at det hele stadig er på fransk og jo det er god mad de har her men det er så også det. En af dagene brugte vi dog på at tage ud og se Aurovil, som er et slags Cristiania, et samfund uden om samfundet. Vi havde mødt en tysker som boede derude og vi aftalte at mødes med ham dagen efter kl. 11 så det gjore vi. Vi så bla. den her kæmpe meditations kulge som de har bygget, den ligner mest af alt noget fra rummet. Det var en super go dag og sjovt at se dette sted. Derefter blev vi inviteret på kaffe af vores tyskerven (Heiko hedder han) i et hus som han havde lånt af hans ven. Det var en virkelig fin oplevelse, for ham hans ven havde selv bygget huset helt fra grunden af og ja det var virkeligt et fantasi hus :) vi spiste en dejlig aurovilsk frokost i en af deres hyggelige café'er og tog derefter afsked med Heiko !

Så kom det første og forhåbenlige sidste maveunde :( tja det gik ud over Laura og det måtte hun bøvle med i to dage.... surt show :( Vi tog en taxa videre, for videre skulle vi jo en time varede turen til Mamallapuram. En lille hyggelig by hvor vi var i to dage. Byen er kendt for sine flere tusinde år gamle sten udhugninger så dem så vi selvfølgelig.

Tideligt, tiiiiideligt om morgenen kl 03.00 blev vi samlet op af en taxachuffør som kørte os til Chennai lufthavn for der skulle vi flyve til Andamanerne (Port Blair). Vi havde købt en pakke på et resort på øen Havelock, så vi blev hentet i lufthavnen og kørte direkte ned til havnen hvor vi så sejlede til Havelock. Vi blev indlogeret i vores villa med havudsigt og det var bare det fedeste sted. Vi lejede en scooter og kørte ud på en anden strand hvor vi badede lidt. Theis skulle tage dykkerbevis så den første hele dag på Havelock bruget han i et klasse værelse, Laura derimod havde købt en snokletur ud til Elefant beach, så imens Theis sad der og løste opgaver plaskede hun rundt bladt nemo'er og dorry'er:-)
Anden dagen brugte Theis primært under vand, to dyk med en masse øvelser og så ét dyk på et koralrev, Laura slappede af i villaen med en god bog. Om aften kørte vi ned til wine stor'en og købte provianter (6 øl og en flaske gin for 50kr.)
3. dagen skulle Theis ud at dykke igen, første dyk gik super men andet dyk var ret ubehageligt, på ca. 17 meters dybde fik han følelsen af ikke at kunne få luft og jo flere dybe vejrtrækninger han tog jo værre blev det, følelsen af ikke at kunne træke vejret på 17 meters dybde var nok til at afbryde dykket og få slappet af på båden. Aften blev brugt med øl og et slag skak.
4. dagen tog Theis så ud at dykke igen, oplevelsen fra dagen før havde gjort ham noget spændt men ikke fået ham til at stoppe kursuset, der var plads nok på båden til at Laura kunne tage med, og det var så hyggeligt. Dykene gik super, fik bla. set en kæmpe blæksprutte og på 18 meter kom en skilpade svømmene forbi...juhuuu Theis fik sit dykkerbevis. Vi blev ret gode venner med en indisk pige der hed Zenskar og en fransk fyr der hed Fx, så vi kørte alle, indklusiv en tysker der hed Timo, ud til beach nr. 7 som er blevet kåret til asiens smukkeste strand af The times magazin, og ikke uden grund, en kæmpe hvid sandstrand med en helt utrolig solnedgang, der var godt nok den her amerikanske pige som blev ædt af en saltvands krokodille her for 2 år siden men hay i vandet skulle vi da:) Dagen efter skulle Theis have været ud at dykke men han havde det skidt så det mese af dagen gik med at sove, om eftermiddagen kørte vi dog lige ud til beach nr. 7 og så solnedgang igen:) Vores sidste dag på Havelock bruget Theis på to fantastiske dyk, kom helt ned på 20 meter...ups det må han slet ikke...om eftermiddagen tog vi så båden tilbage til Port Blair, vi havde været ret meget i tvivl om hvad vi skulle gøre med vores sidste 4 nætter på Andamanerne men endte altså med at tage til Port Blair...what a mistake. Det er den mest død syge by vi nogen sinde har været i, her er intet at se, ingen cafe hvor mn kan få tiden til at gå, ja faktisk er her ingen ting. Vi besluttede os for at se om vi kunne få lavet vores billetter om til en dag tidligere, så først kørte vi ud til jet airways bykontor men her kunne de ingen ting så de sendte os videre ud til lufthavnen. Her fik vi så at vide at vi godt kunne ændre vores billetter men at vi skulle betale 10000Rs. for det, den skulle vi lige tykke på men blev enige om at det ville vi gerne, så kedelig er Port Blair. Da vi kom tilbage til skranken var der så ikke nogen, vi ventede og ventede i hele 2 timer, alt imens vi kunne se hele personalet stå og lave ingen ting...arrr Indien...når men langt om længe dukkede der så en op men pludselig skulle vi betale næsten 17000Rs. det ville vi ikke men så sagde de at nu havde de ændret det så det blev vi nød til hvilket vi på ingen måde gik med til så til sidst måtte vi bruge det gode råd Claus havde givet os inden vi tog afsted, vi sagde "we want to speak to the manager" han kom og efter at have forklaret ham at vores billetter vil komme til at koste lige så meget som en tur/retur billet fra København til Delhi fik vi endelig vores penge tilbage. Vores sidste hele dag på Andamanerne kørte vi i bus ud til en strand og det var faktisk ret fedt, vi turde godt nok ikke bade så meget for der hang skilte over det hele hvor der stod "NO SWIMMING THIS WATER ARE INHABITET BY CROCODILES" men men vi kom i snak med en sød inderbas der sagde at vi godt kunne bade i vandet dog ikke svømme for langt ud :) Vi spiste frokost og så tilbage med bussen.

I går ankom vi endelig til Calcutta, wauw sikke en STORby et menneske mylder der svare til en kæmpe myretue og varmen der bare steger én om til et spejlæg men what the hell vi skal ikke klage :) I dag blev tiden brugt på en siteseeing i metroen frem og tilbage vi landede dog i Kalighat hvor der dér ligger Calcutta's ældste tempel Kali. Her var vi øjnvidner til et par ofringer til deres gud Shiva's kone. Det gik ud over geddekid som de der halshuggede i et lille tempel. Efter den nåede rystene oplevelse skulle vi ha' lidt frokost, den blev indtaget i Indien Coffe House som er et berømt kaffested hvor der i gamle dage og stadigvæk bliver snakket om revolution i kroggene. Vi kom dér i snak med en indermand som lige var blevet færdig uddannet professor i historie. Tja...Indien har temmeligt meget at byde på... på godt og ondt.

I overmorgen d.24/3 går rejsen videre til Darjeeling hvor vi blandt andet skal nyde en kop darjeeling first flush the og hvem ved hvad Darjeeling ellers kan byde på af gode oplevelser.

God karma til jer alle i lille Dk her fra os i det STORE Indien.