10.11.10 I dag har vi taget en båd fra KK (Kota Kinabalu) til øen Sapi, som ligger ca. 15 min med båd. Det kostede ca. 30 kroner pr person i alt, men derudover kom der så også leje af snorkel, told og entré oveni, så det endte faktisk med at vi ikke havde flere penge og måtte gå tilbage til vores hostel igen. Sejlturen i sig selv var nu alle pengene værd, det var en lille speedbåd med 250 hestekræfter, og vi kunne godt forstå at vi skulle have ...

09.12.10 Efter vi havde fået morgenmad og pakket vores ting sammen, gik vi ned i receptionen på hostelet for at finde ud af hvad vi skulle lave, og vi kom frem til at vi da skulle en tur i Borneo Wildlife Park. Turen som de kunne tilbyde kostede 100 ringgit pr person - så nærrige som vi efterhånden er blevet, tænkte vi "det kan vi gøre billigere selv!" Glade og fornøjet, og svedende af den stærke sol, går vi mod busstationen. Vi er utrol...

8.12.10 Op til engang tør toastbrød igen igen, ikke særlig appetitlig eller mættende, men billigt. Efter vi havde spist ville vi forsøge at sende vores ting hjem igen. Denne gang var det med større held, og tingene er nu på vej hjem, to kasser med hhv. 6,9 og 6,3 kg i. Dejligt at slippe for den vægt, og at betale ekstra i lufthavnen. Nu trængte vi til at finde en strand hvor vi kunne få noget sol. På kortet så det ud som om der ikke var ret lang...

07.12.10 Vi fik sovet et par dejlige timer, pakket vores ting sammen og herefter indgik vi en intens jagt på at finde et billigt sted at bo. Der var masser af hostels i det område hvor vi havde sovet, men ikke nogen der var billig nok. Ninna havde nemlig læst om et sted hvor det kun kostede 15 ringgit pr nat, og det var der altså ikke nogle dér der kunne leve optil. Så vi smed vores ca. 20 kg tunge tasker på en café hvor vi kunne komme på nettet, og...

06.12.10 Endnu engang pakkede vores ting sammen vi vil have sendt hjem, og gik ud for at finde et posthus i Sandakan. Men endnu engang måtte vi også tage vores ting med os tilbage til vores hostel igen, da posthuset ligger langt ude af byen, og vi var for nærrige til at tage en taxa. Så tog vi ellers bussen til Sepilok rehibilitations center, som er et center for orangutanger. Først så vi en lille film om centret og dets historie og herefter fik vi ...