Profile
Blog
Photos
Videos
21.02.11.
Så går turen det sidste stykke til Auckland, vores sidste destination i New Zealand.
Vi fik to fribilletter til biografen da vi var inde at se Burlesque, så dem ville vi bruge her, ellers var der ikke så meget der var bestemt. Vi kørte bare ind til byen for at se hvad der var der. Det var begrænset hvad der var i byen , vi var inde at få brunch på en lille hyggelig cafe, og bestemte os ellers for at finde biografen, som ligger i et shopping center.
Det skulle vise sig ikke at være helt nemt at finde! Vi havde kun et overordnet kort over hele Auckland, og et kort over central Auckland, så det var meget på gefühl vi fandt biografen. Vi vil meget gerne se vores rute indtegnet på et kort, for det var helt sikkert ikke den hurtigste vej. Vi gik rundt og kiggede lidt i centret, før vi tog ind og så No strings attached, en rigtig godt film med Aston Kutcher.
Som sagt tidligere har vi sagt fler' får rigtig rigtig mange gange, så selvfølgelig tager vi ikke fra NZ uden at have fået lam. Dette fik vi på en tyrkisk restaurant der ligger lidt udenfor Auckland city center. Det var ikke særlig dyrt og rigtig rigtig godt!
22.02.11
Vores sidste nat i bilen, og endelig fandt vi et sted hvor, der ikke kom lys ind, og der var ikke nogen der larmede tidligt om morgenen - dejligt. Vi vågnede dog tidligt alligevel - det er vi vel blevet vandt til.
Vi havde håbet at vi kunne aflevere bilen ude i lufthavnen i stedet for inde i byen, men det kunne ikke lade sig gøre, da der var nogen der skulle leje bilen inde fra byen. Vi kørte derfor ud til lufthavnen for at opbevare vore bagage der, så vi ikke skulle slæbe på den inde i byen. Det var noget nemmere at finde hertil, end ud til shoppingcentret i går. Der er dog ikke nogen steder hvor man ikke skal betale for at holde, så vi tænkte vi kunne godt lige snige os ind at holde der hvor lejede biler holder - der står trods alt About New Zealand rental cars bag på, så de kunne vel ikke se den ikke skulle være der. Det gik da også fint nok, selvom Thea løb hen til bilen da hun skulle hente den, da der gik tre mænd rundt og tjekkede deres biler.
Ellers er dagen gået med, først og fremmest, med at finde ind til det sted hvor vi skulle aflevere bilen, hvilket vi blev nødt til at gøre uden kort, da det lå i bagagen ude i lufthavnen. Det lå heldigvis på en vej vi havde kørt på, så efter et stykke tids søgen lykkedes det os at finde det. Vi gik lidt rundt i byen før vi tog busen ud til lufthavnen, hvor vi til vores store overraskelse og glæde kunne komme i bad. Så vi kommer rene og pæne til Fiji, som vi flyver til kl 7 i morgen tidlig. Vi sover i Auckland lufthavn i nat, hvilket bliver helt luksus i forhold til hvad vi er vant til i bilen.
Vi føler os efterhånden ret forfulgte af naturkatastrofer. Først rejser vi fra skovbrande i Vestaustralien, så kommer der oversvømmelser i Queensland og storm i Cairns, og nu har der lige været jordskælv i Christchurch (hvor vi var for bare 15 dage siden). Vi har været så heldige at det ikke for alvor er gået ud over os eller vores rejse, men det er da ret skræmmende.
- comments