Profile
Blog
Photos
Videos
Göteborg, 04/04/2012
Så besluttede jeg mig endelig for, at bloggen skulle åbnes og tages i brug igen.
Skrivelysten kriblede simpelthen for meget i mig.
Det er så småt begyndt at gå op for mig, at rejsen og det eventyr jeg har arbejdet mig frem i mod og drømt om så længe endelig er startet. At jeg er på egne ben nu, væk fra mit vante miljø og de mennesker jeg plejer at have omkring mig.
Det er dog samtidig dette afbræk fra alt det kendte og vante, som jeg har længtest efter og det er fantastisk endelig at kunne realisere det. Savn er selvfølgelig en del af mig, men jeg er af den overbevisning at det kun er et godt udtryk for hvad og hvem det er der virkelig betyder noget for en og gør en forskel i ens liv. Heldigvis vil alle de specielle mennesker stadigvæk være en del af mig i fremtiden, når man vender tilbage med fornyet energi og indsigt. Internettet gør jo også at de der mange tusind kilometer jeg pludselig ender med at være væk, pludselig ikke føles så forfærdelig langt væk alligevel.
For at gå lidt tilbage i tiden, så havde jeg en fantastisk på-gensyns-weekend; øl og gode snakke med Matilde og Louise om fredagen. Vin, drinks og dans med Mongoliet-projekt-gruppen om lørdagen og lækker middag og bytte-tøj-hygge med de sødeste Louise, Emilie, Sine og Anne (Eva og Cilleren var savnet!! og der blev sendt tanker til Tyrkiet og Syd Afrika). Ikke mindst en aften og nat med
minimal søvn, da al tid skulle udnyttes til fulde i selskab med den kære David. Langt fra det nemmeste farvel, men det endte med at jeg tog temmelig afklaret mod brunch med mor og Teit mandag morgen inden bus-afangen til Göteborg.
Så idyllisk startede min tur faktisk slet ikke, da jeg vågnede op til et opkald fra min bank mandag morgen, med informationen om at mit hæve-kort var blevet spærret, da de mistænkte at nogen andre end jeg brugte det..heldigvis har jeg mit mastercard med og fik en masse kontanter fra mor. Det skal nok få mig igennem indtil Mongoliet, hvor et nyt visa-kort forhaabentligt venter på mig.
Som skrevet er jeg nu i Göteborg hvor jeg bor hos to søde piger; Pauline og Cecilie. Derudover har jeg også min veninde Ingeborg som jeg mødte i Mongoliet her. Da jeg ankom mandag aften, tog Ingeborg og jeg ud til hendes familie og spiste aftensmad, derefter drog jeg indtil byen igen og mødtes med Pauline og Cecilie, der var til dans; Lindy Hop, det virker helt vildt cool og er helt sikkert noget jeg skal tjekke ud når jeg vender hjem igen! I går udforskede jeg byen til fods, spiste morgenmad på en klippe med udsigt over hele byen i den skønne morgensol, var på verdens museet hvor der var en meget inspirerende (og aktuel for mit vedkommende) udstilling om det at rejse, farede vild i gaderne og generelt bare sugede til mig af atmosfære og indtryk. Samtidig med at jeg også fik reflekteret og bearbejdet en masse tanker og mentalt indstillet mig på at jeg nu er afsted!
Om aftenen tog Ingeborg mig med ud til hendes venner, der serverede traditionel ugnspannkaka; det er en kæmpe pandekage med bacon i, som man laver i en stor bradepande i ovnen. Mums. De kunne, efter at have boet i Danmark et stykke tid, snakke dansk hvilket var rart, da jeg må indrømme at det svenske sprog ikke lige altid er helt nemt at forstå og vice versa, de fatter ikke lige altid hvad det er jeg siger. Det kommer virkelig bag på mig, hvor meget jeg egentlig skal koncentrere mig for at kunne følge med.
I morgen drager jeg med Ingeborg til en lille svensk flække, Gällinge, lidt syd for Göteborg, hvor vi skal på en kristen påskelejr. Det bliver noget af en oplevelse og jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente. Vi havde dog en rigtig god snak om det i går, og hun, lige som jeg, ser det som et studiebesøg for mit vedkommende. Det bliver meget interessant at få et bredere kendskab til noget af det mest essentielle for kristendommen og samtidig møde en masse unge mennesker, der kommer fra et så markant anderledes miljø end jeg selv. Det skal nok blive en spændende øjenåbner på mange planer og give et større perspektiv på nogle områder. At jeg kommer tilbage som troende og kristen, det må tiden vise, men det ville undre mig meget!
Alt vel her, Thea
- comments