40 timer i tog Omklamret af lummerhed, sved, fugt, varme, kondens og 42 mennesker der har vaeret indelukket i vogn nummer 13 de sidste 26 timer fra Moskva. Det var var der moedte mig, da jeg langsomt maste mig ned igennem vognen for at finde min overkoeje. Jeg troede det var midlertidigt, men det fandt jeg hurtigt ud af ikke var tilfaeldet. Vinduerne var furet fast baade indvendigt og udvendigt, og udluftningshullerne i loftet lukkede meget meget sparsomt med lu...

Efter en meget behagelig foerste lange straekning med tog, hentede Olga og hendes ven Alex mig paa stationen om aftenen. Olga var ogsaa min vaert for et aar siden. Glaedeligt var det ogsaa at se hendes altid smilende mor igen :) Onsdag tog jeg med Olga paa photoshoot med hendes veninde. Udover snart at vaere faerdiguddannet arkitekt bruger hun utrolig meget tid paa at tage billeder. Her efter moedtes jeg med Dasha (paa billedet). Vi brugte hele dagen sammen med ...

Der sad vi saa, paa taget af et Sankt Petersborg uendeligt mange bygninger, med udsigt over byen, en klar natte himmel og en flaske champagne. Julia, Alex og jeg, knap et aar efter vi moedte hinanden foerste gang. Den gang endte jeg op hos Alex igennem hans faelles ven med Ivan, som jeg boede hos I Novosibirsk. Julia og Alex var kaereste dengang, de er gaet fra hinanden nu, men er stadigvaek gode venner. Jeg bor hos Julia, da vi har holdt kontakten siden, tilde...

Fik i den grad udlevet alle forestillinger man kan have om sådan en tur med et krydstogtskib. Lige efter jeg havde postet sidste indläg, löd det over höjtalerne at der blev spillet op til dnas på det ene däk og man kunne slå sig lös med karaoke på et andet. Det kunne jeg selvfölgelig ikke gå glip af, så afsted til casinoet. Her fik jeg mig en dyr gin & tonic og underholdte mig med balle-bandet med en gennemsnitsalder på 50 og en kvindelig forsang...

Trods alt udsolgt fra Göteborg til Uppsala, lykkedes det mig at fedte mig ind hos tog-konduktören og skaffe plads og billet i går, mandag. Tony og King hentede mig på stationen. Hvilket gensyn. Fantastisk at se de to sköre gutter igen. Ingen af os kunne helt fatte, at vi pludselig stod der face to face, präcis et år efter vores förste tilfäldige möde i Ulaanbaatar: http://blogs.kilroy.dk/theaabildskov/blog/mongolia/ulaanbaatar/2011-03-29%2017:04:31- de...